Aarhus Universitets segl

Behandling af personoplysninger

I forbindelse med din deltagelse i dette forskningsprojekt på Aarhus Universitet, har vi efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 141 pligt til at oplyse dig om, hvordan dine personoplysninger vil blive behandlet. I det følgende kan du derfor læse om, hvordan Aarhus Universitet behandler dine personlige oplysninger i forbindelse med din deltagelse i dette forskningsprojekt. 

1. Projektets titel

Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø på Region Midtjyllands hospitaler.

2. Formålet med behandling af personoplysninger

Oplysningerne bliver brugt til forskning om ledelse af trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Dette spørgeskema skal bidrage til at afdække funktionsledernes arbejdsmiljø og identificere, hvilke problemstillinger funktionsledere i Region Midtjylland oplever som udfordrende i forhold til ledelse af medarbejdernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen er dermed med til at belyse hvilke temaer, der bør indgå i træning af lederkompetencer rettet mod det psykiske arbejdsmiljø.

Specifikt vil der blive udarbejdet (1) et antal videnskabelige artikler under anvendelse af data, (2) formidlingsartikler og dialoger med interesserede parter samt (3) offentliggørelse af generelle tendenser vedrørende funktionslederes håndtering af psykisk arbejdsmiljø.

3. Dataansvarlig og projektansvarlig

Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhuc C, CVR-nr.: 31119103 er Dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. 

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet er ansvarlige for projektet. Christian Bøtcher Jacobsen på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er projektansvarlig professor, mens Vita Ligaya Dalgaard fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet er daglig projektleder. Projektgruppen kan kontaktes på matterhorn@ps.au.dk.  

Databeskyttelsesrådgiver (DPO) ved Aarhus Universitet er Søren Brobjerg Nielsen, som kan kontaktes på dpo@au.dk

4. Disse personoplysninger behandles i projektet

I forskningsprojektet behandler vi dit navn og din e-mailadresse, som Region Midtjylland har stillet til rådighed for Aarhus Universitet med henblik på at kunne kontakte alle funktionsledere med personaleansvar i Region Midtjylland.

Herudover behandler vi oplysninger, som du selv måtte oplyse i besvarelsen af spørgeskemaet (fx køn, alder, uddannelse, dit syn på ledelse mv.)

Behandlingen af dine oplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, jf. punkt 5, og alle oplysninger behandles fortroligt. Der vil derfor aldrig blive offentliggjort noget, hvor enkeltpersoner kan identificeres.

5. Lovgrundlag for behandling af personoplysninger

Artikel 6, stk. 1, litra e og databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, som giver Aarhus Universitet ret til at behandle dine følsomme personoplysninger til videnskabelige forskningsformål uden dit samtykke.

6. Opbevaringstid og videregivelse af data

Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor længe dine personoplysninger vil blive behandlet. Dine personoplysninger behandles af Aarhus Universitet i personhenførbar form så længe, det er nødvendigt for forskningsformålet og overholder reglerne om opbevaring efter ansvarlig forskningspraksis. Når dine personoplysninger ikke længere er nødvendige for behandlingen, vil de blive anonymiseret, overført til Rigsarkivet eller slettet.

Dine personoplysninger, som er indsamlet til projektet, vil ikke blive videregivet til andre og vil derfor alene blive behandlet af forskere på Aarhus Universitet.

7. Dine rettigheder og klagemuligheder

Du har jf. databeskyttelsesforordningen følgende rettigheder, når Aarhus Universitet behandler dine personoplysninger som et led i et forskningsprojekt, der er i samfundets interesse.

  • Ret til sletning eller "retten til at blive glemt".
  • Ret til dataportabilitet - Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger og til at anmode om, at personoplysningerne bliver overført fra én dataansvarlig til en anden.
  • Ret til ikke at være genstand for en automatisk afgørelse udelukkende baseret på automatisk behandling, herunder profilering.

Du skal være opmærksom på, at dine rettigheder kan være begrænset af anden lovgivning eller underlagt undtagelser, fx i relation til forskning og offentlig myndighedsudøvelse.

Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personlysninger, kan du rette henvendelse til tilsynsmyndigheden: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. 


Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Af artikel 13, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger indsamles hos den registrerede. Af artikel 14, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger ikke indsamles hos den registrerede.