Sådan behandler Aarhus Universitet dine personoplysninger, hvis du er leder, der er blevet evalueret i den fællesoffentlige ledelsesevaluering
I forbindelse med din deltagelse i den fællesoffentlige ledelsesevaluering, har vi efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 141 pligt til at oplyse dig om, hvordan dine personoplysninger vil blive behandlet. I det følgende kan du derfor læse om, hvordan Aarhus Universitet behandler dine personlige oplysninger i forbindelse med din deltagelse.
1) Ledelsesevaluering i den offentlige sektor – Den fællesoffentlige ledelsesevaluering
2) Dataindsamling – Den fællesoffentlige ledelsesevaluering
Formålet med databasen Dataindsamling - Den fællesoffentlige ledelsesevaluering er at understøtte forskning i centrale dimensioner af offentlig ledelse og ledelsens kontekst i danske offentlige organisationer på tværs af stat, regioner og kommuner med udgangspunkt i ledelsesevalueringsdata. Formålet er derudover at bidrage til at forbedre den fællesoffentlige ledelsesevaluering og bidrage til den offentlige debat om offentlig ledelse i Danmark.
Formålet med databasen er at indsamle data fra den fællesoffentlige ledelsesevaluering, så der fremadrettet kan forskes i offentlig ledelse.
Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, CVR-nr.: 31119103 er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.
Forskningsprojekterne ledes af Caroline Howard Grøn, som kan kontaktes på Bartholins Allé 7, bygning 1340, 8000 Aarhus C, telefon 93 52 18 38 eller cg@ps.au.dk.
Databeskyttelsesrådgiver (DPO) ved Aarhus Universitet er Søren Broberg Nielsen, som kan kontaktes på dpo@au.dk.
Til brug for projekterne behandler vi oplysninger om:
Vi har indhentet oplysningerne fra det spørgeskema, du har udfyldt (1), det spørgeskema som andre har udfyldt om dig (2), samt fra din organisation, der har oplyst om dit navn, e-mail, arbejdssted og dit fagområde (3).
Behandlingen af oplysninger fra alle tre kilder sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, jf. punkt 5, og alle oplysninger behandles fortroligt. Der vil derfor aldrig blive offentliggjort noget, hvor enkeltpersoner kan identificeres.
Databeskyttelsesforordningens Artikel 6, stk. 1, litra e og databeskyttelseslovens § 10, stk. 1 , som giver Aarhus Universitet ret til at behandle dine ikke-følsomme personoplysninger og eventuelt oplysninger om strafbare forhold til videnskabelige forskningsformål uden dit samtykke. Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, der giver Aarhus Universitet ret til at behandle dit CPR-nummer med henblik på entydig identifikation.
Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor længe dine personoplysninger vil blive behandlet. Dine personoplysninger behandles af Aarhus Universitet i personhenførbar form så længe, det er nødvendigt for forskningsformålene og reglerne om opbevaring efter ansvarlig forskningspraksis. Når dine personoplysninger ikke længere er nødvendige for behandlingen, vil de blive anonymiseret, overført til Rigsarkivet eller slettet.
Dine personoplysninger, som er indsamlet til projekterne, vil blive behandlet af en ekstern databehandler, EG A/S Lautrupvang 24, 2750 Ballerup, CVR nr: 84 66 78 11 efter reglerne i artikel 28 i databeskyttelsesforordningen.
Derudover kan dine personoplysninger, som er indsamlet til projekterne, blive videregivet til studerende fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet i forbindelse med projekter, der vuderes at have forskningsmæssig højde.
Du har jf. databeskyttelsesforordningen følgende rettigheder, når Aarhus Universitet behandler dine personoplysninger som et led i et forskningsprojekt, der er i samfundets interesse.
Du skal være opmærksom på, at dine rettigheder kan være begrænset af anden lovgivning eller underlagt undtagelser, fx i relation til forskning og offentlig myndighedsudøvelse.
Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personlysninger, kan du rette henvendelse til tilsynsmyndigheden: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Af artikel 13, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger indsamles hos den registrerede. Af artikel 14, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger ikke indsamles hos den registrerede.