Aarhus Universitets segl

Behandling af personoplysninger

Sådan behandler Aarhus Universitet dine personoplysninger, hvis du har evalueret en anden

I forbindelse med din deltagelse i den fællesoffentlige ledelsesevaluering, har vi efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 141 pligt til at oplyse dig om, hvordan dine personoplysninger vil blive behandlet. I det følgende kan du derfor læse om, hvordan Aarhus Universitet behandler dine personlige oplysninger i forbindelse med din deltagelse.

1. Projekternes titel

1) Ledelsesevaluering i den offentlige sektor – Den fællesoffentlige ledelsesevaluering

2) Dataindsamling – Den fællesoffentlige ledelsesevaluering

2. Formålet med projekterne og behandlingen af dine personoplysninger

Formålet med databasen Dataindsamling - Den fællesoffentlige ledelsesevaluering er at understøtte forskning i centrale dimensioner af offentlig ledelse og ledelsens kontekst i danske offentlige organisationer på tværs af stat, regioner og kommuner med udgangspunkt i ledelsesevalueringsdata. Formålet er derudover at bidrage til at forbedre den fællesoffentlige ledelsesevaluering og bidrage til den offentlige debat om offentlig ledelse i Danmark.

Formålet med databasen er at indsamle data fra den fællesoffentlige ledelsesevaluering, så der fremadrettet kan forskes i offentlig ledelse.

3. Dataansvarlig og projektansvarlig

Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C,CVR-nr.: 31119103 er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

Forskningsprojekterne ledes af Caroline Howard Grøn, som kan kontaktes på Bartholins Allé 7, bygning 1340, 8000 Aarhus C, telefon 93 52 18 38 eller cg@ps.au.dk.

Databeskyttelsesrådgiver (DPO) ved Aarhus Universitet er Søren Broberg Nielsen, som kan kontaktes på dpo@au.dk.

4. Disse personoplysninger behandles i projekterne

Til brug for projekterne behandler vi oplysninger om din alder, køn, uddannelsesbaggrund, oplysninger om dit arbejdssted, fagområde og relation til den leder du har evalueret samt din evaluering af denne leder.

Vi har indhentet oplysningerne fra det spørgeskema, du har udfyldt (1) samt fra din organisation, der har oplyst om dit arbejdssted, dit fagområde og din relation til den leder, du har evalueret (2).

Behandlingen af oplysninger fra begge kilder sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, jf. punkt 5, og alle oplysninger behandles fortroligt. Der vil derfor aldrig blive offentliggjort noget, hvor enkeltpersoner kan identificeres.
 

5. Lovgrundlag for behandling af personoplysninger

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som giver Aarhus Universitet ret til at behandle ikke-følsomme personoplysninger til videnskabelige forskningsformål uden dit samtykke.
 

6. Opbevaringstid

Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor længe dine personoplysninger vil blive behandlet. Dine personoplysninger behandles af Aarhus Universitet i personhenførbar form så længe, det er nødvendigt for forskningsformålene og reglerne om opbevaring efter ansvarlig forskningspraksis. Når dine personoplysninger ikke længere er nødvendige for behandlingen, vil de blive anonymiseret, overført til Rigsarkivet eller slettet.


7. Videregivelse af data til andre 

Dine personoplysninger, som er indsamlet til projekterne, vil blive behandlet af en ekstern databehandler, EG A/S Lautrupvang 24, 2750 Ballerup, CVR nr: 84 66 78 11 efter reglerne i artikel 28 i databeskyttelsesforordningen.

Derudover kan dine personoplysninger, som er indsamlet til projekterne, blive videregivet til studerende fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet i forbindelse med projekter, der vurdere at have forskningsmæssig højde. 
 

8. Dine rettigheder og klagemuligheder

Du har jf. databeskyttelsesforordningen følgende rettigheder, når Aarhus Universitet behandler dine personoplysninger som et led i et forskningsprojekt, der er i samfundets interesse.

  • Ret til sletning eller "retten til at blive glemt".
  • Ret til dataportabilitet - Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger og til at anmode om, at personoplysningerne bliver overført fra én dataansvarlig til en anden. 

Du skal være opmærksom på, at dine rettigheder kan være begrænset af anden lovgivning eller underlagt undtagelser, fx i relation til forskning og offentlig myndighedsudøvelse.

Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personlysninger, kan du rette henvendelse til tilsynsmyndigheden: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. 


Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Af artikel 13, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger indsamles hos den registrerede. Af artikel 14, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger ikke indsamles hos den registrerede.