Huxi Bach spørger Kasper Lippert-Rasmussen: Vi kan skifte køn, er aldersskifte den næste rettighed?

Når vi som borgere har fået nye rettigheder, er det ofte begyndt med, hvad der i samtiden blev betragtet som vilde, provokerende og utopiske tanker uden gang på jord: Hvorfor skulle kvinder dog have lov at stemme? Hvorfor skulle sorte have samme rettigheder som hvide? Og burde man virkelig have ret til at skifte køn, ”bare fordi” man ikke følte sig hjemmehørende i det biologiske køn, der blev registreret ved fødslen? Alle disse rettigheder er virkelighed i dag. Og måske skal vi til at vænne os til tanken om, at vi skal have ret til at skifte alder, hvis ikke dåbsattesten afspejler den alder, vi oplever, at vi har. I hvert fald vurderer Kasper Lippert-Rasmussen, professor i politisk teori og filosofi, at retten til aldersskifte vil ligge i naturlig forlængelse af retten til juridisk kønsskifte. Og at dén rettighed vil kunne afhjælpe nogle af de udfordringer, vi i dag har med udbredt aldersdiskrimination.

Deltagere: 

• Link til Folkemødet programside

Danmarks befolkning bliver ældre, og derfor er det vigtigere end nogensinde at diskutere aldersdiskrimination over for ældre. De færreste har én entydig opfattelse af, hvad 'at være gammel' betyder — alder kan være kronologisk (det, der fremgår af ens pas), biologisk, social eller oplevet. Ofte falder disse aldersmål sammen, men der kan også være store forskelle: jf. socialpsykologien har mange med en kronologisk alder på +25 en væsentligt mindre oplevet alder. I oplægget forklarer jeg de forskellige aldersbegreber og viser, hvorfor det har betydning for, om og hvornår forskelsbehandling på baggrund af alder kan være rimelig. Konklusionen er nuanceret: i nogle sammenhænge (fx ved ansættelse) er diskrimination på baggrund af kronologisk alder som regel urimelig, mens forskelsbehandling på baggrund af biologisk eller social alder i visse jobs kan være berettiget.

Deltagere