Marion Kathe Godman reflekterer over sit forhold til sin far, som udviklede Alzheimers sygdom, og kritiserer de dominerende modeller for sociale interaktioner og relationer. Hun argumenterer for, at pointen med en relation ikke er, hvad vi udveksler eller opnår inden for den. Pointen er ikke engang, at vi er afhængige af andre for vores vitale behov. Pointen er simpelthen, at en relation er værdifuld i sig selv. Artiklen er udgivet i journalen Think: Psychology for Everyone af Cambridge, 13. januar 2021: https://www.cambridge.org/core/journals/think/article/alzheimers-disease-and-relationships-of-value/FF2661790FA31BBE04FBBDEF4471F108. Artiklen er på engelsk.
Frej Klem Thomsen diskuterer den stigende anvendelse af kunstig intelligens (AI) i beslutningsprocesser og rejser spørgsmålet om, hvorvidt mennesker altid skal være involveret i sådanne beslutninger. AI bruges allerede til at vurdere banklån og i nødopkaldssituationer, men der er en væsentlig forskel mellem at lade en algoritme træffe beslutningen selv og at bruge den som beslutningsstøtte for mennesker.
Artiklen problematiserer, at menneskelig involvering ikke altid fører til bedre beslutninger og påpeger to hovedtyper af kognitive bias, der kan opstå ved algoritmisk beslutningsstøtte: automatiseringsbias og konfirmationsbias. Automatiseringsbias gør, at mennesker lægger for meget vægt på algoritmers vurderinger, mens konfirmationsbias fører til, at mennesker kun anerkender algoritmens vurderinger, hvis de stemmer overens med deres egne forudindtagede holdninger. Artiklen er bragt i Politiken, 18. august 2021 (bag betalingsvæg).
Andreas Brøgger Albertsen om hvordan en vaccineafgift kunne sikre en mere retfærdig global vaccinefordeling under pandemien (baseret på Andreas Brøgger Albertsens publikation i Journal of Medical Ethics) i et nyhedsprogram af BBC One, 16. november 2021: https://www.bbc.co.uk/programmes/m0011r0z. Udsendelsen er på engelsk.
Renaud-Philippe Garner argumenterer for, at Eric Zemmour præsenterer en klassisk nationalistisk fortælling med tre faser: en fortidig guldalder eller et tabt paradis, en demoraliserende nutid og håbet om en strålende fremtid. Zemmour kritiseres for at være nostalgisk og dystopisk, men hans budskab omfatter også et løfte om national genfødsel. Han lægger vægt på en specifik fransk identitet frem for en universel, og udtrykker skepsis over for eliterne, som han mener har svigtet nationen. Zemmour trækker på den nationalistiske idé om fortidens storhed, nutidens forfald og fremtidens potentiale, hvilket har stor mobiliseringskraft blandt vælgerne. Dette gør ham til en markant figur i det politiske landskab trods mangel på politisk erfaring.
Garner argumenterer for, at selvom det er sandt, at kandidater som Zemmour ikke undgår den etniske komponent af national identitet, så undlader dem, der søger at fordømme ham, at se, at mange af deres egne holdninger bygger på implicitte appeller til værdien af etnicitet (etniske bånd). Artiklen blev bragt i Causeur, 10. december 2021: https://www.causeur.fr/zemmour-cest-la-france-eternelle-a-lere-de-reseaux-sociaux-219846. Artiklen er på fransk.
Kim Mannemar Sønderskov gennemgår en nyligt offentliggjort undersøgelse der viser, at danskerne overvurderer andelen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere og har en mere negativ opfattelse af deres integration end realiteterne viser. Undersøgelsen, et samarbejde mellem Danmarks Videnscenter for Integration, Mandag Morgen og forskere fra Aalborg Universitet, afslører misforståelser om beskæftigelse, kriminalitet og støtte til demokrati blandt disse grupper.
Undersøgelsen er både interessant og relevant, men i medierne er resultaterne ofte blevet fremstillet med baggrund i antagelser, der ikke støttes af forskningslitteraturen. Artiklen gennemgår tre almindelige misforståelser, der påvirker, hvordan undersøgelsens resultater skal fortolkes. Artiklen er bragt i Berlingske, 20. december 2021 (bag betalingsvæg).
