Workshop: Hvordan påvirker brugen af sociale platforme den offentlige samtale blandt politikere, medier og borgere?

Forskningsledelsen i Magtudredningen 2.0 inviterer hermed forskere til at deltage og holde oplæg på en workshop om sociale platforme. Med denne, og en række andre workshops, vil vi gerne invitere kolleger til at diskutere, hvilke spørgsmål der er vigtigst inden for Magtudredningens 15 temaer. Workshoppen skal også gøre os klogere på, hvilken viden vi allerede har om temaerne, og hvor der er brug for ny viden.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 11. marts 2024,  kl. 10:30 - 16:30

Sted

Aarhus Universitet, 1327-120.

Arrangør

Magtudredningen 2.0

Klik her for at se programmet for dagen.

Please see below for English.

Nærværende invitation vedrører en workshop om de sociale platforme. De sociale platforme er en ny aktør, der har fået en magtfuld rolle siden den første magtudredning og som spiller en stor rolle i den offentlige debat. Workshoppen fokuserer på, hvordan aktører i det danske demokrati – f.eks. politiske beslutningstagere, medierne, meningsdannere og borgere (herunder også systemkritiske grupper) – anvender de muligheder, som ligger i de sociale platforme. Dertil kommer fokus på de implikationerne de sociale platforme har for den offentlige debat. Workshoppen sigter mod at undersøge både positive og negative forhold ved de sociale platforme herunder online-debattens tone samt forekomsten af ekkokamre og misinformation.

Workshoppen afholdes d. 11. marts fra kl. 10:30-16:30 på Aarhus Universitet i lokale 1327-120.

Magtudredningen 2.0 er et femårigt forskningsprojekt, der er finansieret af Folketinget. Magtudredningen skal etablere et videnskabsbaseret grundlag for den politiske samtale blandt borgere og beslutningstagere om, hvordan vi kan sikre levedygtigheden og legitimiteten af det danske demokrati i en verden præget af nye udfordringer.

Forskningsledelsen har i projektplanen skitseret 15 centrale temaer for dette arbejde. I januar, februar og marts planlægger vi at afholde en serie af workshops. Hver workshop skal (1) konkretisere de vigtigste forskningsspørgsmål inden for det pågældende tema, (2) afdække hvad vi allerede ved om disse forskningsspørgsmål og (3) afdække, hvilke huller der fortsat eksisterer i vores videnskabelige viden. Nærværende  workshop om sociale platforme handler om Magtudredningen 2.0’s Tema 15 (”Hvordan påvirker brugen af sociale platforme den offentlige samtale blandt politikere, medier og borgere?”). Man kan orientere sig om de andre temaer her: ps.au.dk/fileadmin/Statskundskab/Billeder/Forskning/Forskningsprojekter/Magtudredning/Projektplan_for_Magtudredningen_2.0.pdf.

 

This workshop is part of the initial phase of the Danish Democracy and Power Study 2.0. You can read more about the study here:
https://ps.au.dk/fileadmin/Statskundskab/Billeder/Forskning/Forskningsprojekter/Magtudredning/Project_plan_for_the_Danish_Democracy_and_Power_Study_2.0.pdf.
The default language at the workshop is Danish because the key outputs of the project are to be in Danish. If you are a non-Danish-speaking researcher and would like to participate, please contact the organizer. You are also always welcome to contact the team of PIs with input regarding relevant research.