Accept Pluralism - Tolerance, Pluralism and Social Cohesion: Responding to the Challenges of the 21st Century in Europe?

ACCEPT PLURALISM er et treårigt internationalt forskningsprojekt, finansieret af Europa-Kommissionen under 7. rammeprogram.

Projektets baggrund er spændinger i europæiske lande mellem flertalsbefolkninger og både indvandrere og nationale mindretal. ACCEPT PLURALISM undersøger, om Europa i de sidste tyve år er
blevet mere eller mindre tolerant, men også, hvad man i forskellige lande forstår ved tolerance
og dens grænser, samt diskuterer forholdet mellem tolerance og begreber som
anerkendelse og integration.

Projektet vil generere en række rapporter og bøger, bl.a. en samlet europæisk rapport, en 'Håndbog om ideer om tolerance og kulturel forskellighed i Europa? til gymnasier, et ?Tolerance Indicators Toolkit', samt naturligvis akademiske publikationer. ACCEPT PLURALISM lægger vægt på direkte kommunikation med civilsamfundet, lovgivere, NGO'er og medier, når det gælder spredning og udnyttelse af projektets resultater, der vil foreligge i perioden 2011-2013.

Konsortiet omfatter 17 partnerinstitutioner i 15 lande. Projektets danske del varetages af en forskergruppe ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet., med professor Per Mouritsen, lektor Tore Vincents Olsen, post.doc. Lasse Lindekilde, post.doc. Morten Brænder, og ph.d.-studerende Emily
Cochran Bech.

Deltagere i projektets danske del:

• Per Mouritsen (projektleder)
• Tore Vincents Olsen
• Lasse Lindekilde
• Morten Brænder
• Emily Cochran Bech

Konsortiets hjemmeside: www.accept-pluralism.eu

BRIK-landene og globalisering

BRIK er blevet et buzzword blandt investorer, meningsdannere og beslutningstagere. Det henviser til verdensøkonomiens og –politikkens nye ’fab four’, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. BRIK blev oprindelig lanceret af finanshuset Goldman Sachs for at skubbe til den lidt hensygnende investeringslyst oven på terroranslaget mod USA 11. september 2001.

På Wehrkunde-konferencen i München i februar 2007 brugte Ruslands præsident Putin begrebet til at understrege Ruslands og de andre BRIK-magters betydning på bekostning af USA og EU. Sidste års økonomiske krisetopmøde i det såkaldte G20 midt i november rettede påny søgelyset mod BRIK, idet Brasilien for tiden leder dette forum bestående af verdens 19 førende økonomier, herunder alle fire BRIK-lande (+EU). Og det har længe været åbenlyst, at de to asiatiske giganter Kina og Indien vil få en fremtrædende rolle som verdensøkonomiens fremtidige lokomotiver – en tendens, der kendes under sloganet Asia rising. Det, der i vores optik kendetegner BRIK-landene, er følgende:

1. BRIK er befolkningsmæssigt og geografisk meget store økonomier
2. BRIK udviser langvarigt høje vækstrater for deres BNP
3. BRIK rummer enormt store middelklasser (mange millioner i hvert land)
4. BRIK består af åbne, eksportorienterede økonomier
5. BRIK har en indbyrdes arbejdsdelingsoption
6. BRIK handler om en statsligt styret globalisering (statskapitalisme/udviklingsstater)
7. BRIK er stormagter i klassisk sikkerhedspolitisk forstand

I praksis gør vi mest ud af pkt. 6 som det, der gør BRIK-landene interessante som alternativ til konsekvent liberale globaliseringsmodeller. Vi opererer med fire hypoteser, som har mere eller mindre relevans for alle BRIK-landene:

Projektets hovedformål er formidling af BRIK-dynamikken over for et dansk publikum: vi holder forelæsningsrækker på Folkeuniversitetet og skriver på en alment tilgængelig antologi om BRIK.

Projektdeltagere:

• Steen Fryba Christensen (lektor ved Aalborg Universitet) samt flg. fra Aarhus Universitet:
• Mette Skak (projektleder)
• Jørgen Dige Pedersen
• Clemens Stubbe Østergaard
• Stig Thøgersen

Kontakt: Mette Skak (msk@ps.au.dk)

Selv om forskergruppens kollektive forskning i BRIK-landenes globalisering er ophørt, fortsætter de alle fem med at publicere på feltet. Klik på projektdeltagernes navne ovenover for at se deres hjemmesider med publikationsoversigt.  

Electoral Consequences

In all advanced Western nations, policy-makers have implemented encompassing welfare state reforms in recent decades breaking with past welfare arrangements. In particular, social democracy engaged in significant policy change under the Third Way paradigm and broke with its traditional reputation on welfare that had built the ties with the core constituency in the 20th century.

The project demonstrates that Third Way reforms went against the social policy preferences of social democracy’s core voters and indeed produced an electoral setback for social democrats at the ballots. Moreover, and accounting for cross-national variation, the analysis shows that the nature of the setback is contingent on the electoral system and the party competition social democrats face when reforming the welfare state.

The project ended with the publication of the book 

• The Electoral Consequences of Third Way Welfare State Reforms

Project manager: Christoph Arndt

Elites and the 'New Poverty Agenda': A Comparative Study

A research project under the auspices of the Danish Institute for International Studies (DIIS)

This research programme is a comparative study of the political economy of elites support and the implementation of pro-poor productive sector initiatives in five countries: Bangladesh, Ghana, Mozambique, Tanzania and Uganda.

The research program asks three main questions:

a) Where does real authority reside with respect to the implementation of selected pro-poor productive sector initiatives?

b) What factors explain state elite views on the desirability and feasibility of these initiatives and thereby elite support, resistance, subterfuge and/or exclusion in relation to them?

c) What are the major cross-country similarities and differences with respect to b) and how can they be explained?

There are various theoretical disagreements within the literature and questions about current thinking that we address in our work:

1. How important are societal groups?  A central assumption is that interest groups outside the state are key in pushing issues of inclusion and poverty reduction onto the public agenda and in helping to hold the state accountable for subsequent policies, their implementation, and results. We think that this influence is generally overrated because non-state organisations are often weak and fragmented.
2. Are state elites solely driven by instrumental self-interest? A rational choice framework, which has at its core the assumption that political responses to poverty are dominated by ‘rational egoism’ conceived in rather narrow material terms is not empirically convincing. Thus changes may also be driven by ideology, professional pride, nationalism, etc.
3. Are neo-patrimonial relations central in explaining what state elites regard as desirable and feasible? The neo-patrimonial paradigm, which scholars of African politics have embraced does focus on the role of state elites but it cannot, on its own, explain the considerable variation in policies, institutional arrangements and outcomes within and across countries. The neo-patrimonial paradigm regards state elite politics as driven by a quest for personal power, rent seeking and other particularistic benefits.

We focus on strategies for economic growth and poverty alleviation as formulated in and implemented through the PRSPs. In each country we research these strategies in two productive sector initiatives in which the state has a prominent role.

We ask two basic questions about these initiatives:

Our research is grounded in a political economy approach, is deeply contextual and case study based. Policy and implementation outcomes, we claim, result from interactions over time between different state, non-state and donor actors whose beliefs, interests, incentives and constraints are shaped by the institutions within which they are embedded. These dynamics change over time. The research is pitched at a middle level of analysis – seeking to take account of some major institutional and structural changes as well as the ‘micro level’ interactions between specified individuals, units and organizations.

The collaborative research programme is funded by FFU and will run from January 2008 until December 2010.

Project members:

• DIIS researchers involved: Ole Therkildsen (Programme Coordinator), Lars Buur, Neil Webster, Lindsay Whitfield.
• Other researchers involved: Anne Mette Kjær, Associate Professor, Department of Political Science, University of Aarhus, Denmark.
• The following students and resaerchers are associated with the programme: France Bourguin, Post.Doc. Candidate; Tina Marie Jensen, PhD Candidate; Florian Langbehn, PhD Candidate.
• Networks or partners involved: Emmanuel Akwetey, Executive Director, Institute for Democratic Governance, Ghana; Obede Suarte Baloi, Research Coordinator, Centre for Democracy and Development Studies, Mozambique; Zarina Rahman Khan, Professor, Department of Public Administration, Dhaka University, Bangladesh; Max Mmuya, Professor, Department of Political Science and Public Administration, University of Dar as Salaam, Tanzania; Fred Kakongoro Muhumuza, Lecturer, Department of Economics and Management, Makerere University, Uganda.

Project website: http://www.diis.dk/sw71294.asp

Institutioner, køn og adfærd

Har personlige karakteristika betydning i den offentlige sektor?
Udviser kvindelige miljøtilsynsførende en anden adfærd i varetagelsen af deres job end mandlige? Gør kvindelige læger? Kvindelige uddannelsesvejledere, byggesagkyndige, tandlæger eller skattesagsbehandlere? Projektet er et bidrag både til forvaltningsforskningens muligheder for at forklare adfærd og til politikeres og lederes muligheder for at styre forvaltningen. Viden om, hvorvidt, hvordan og under hvilke forhold køn betyder noget for danske offentligt ansattes adfærd, vil kunne anvendes strategisk i relation til daglig planlægning samt rekruttering af medarbejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer.

Projektdeltagere fra AU: Vibeke Lehmann Nielsen og Lotte Bøgh Andersen

Projekthjemmeside: www.institutionssexandbehavior.au.dk

Komparativ demokrativurdering

Siden 1970’erne – men især efter Murens fald i 1989 og afviklingen af apartheid i begyndelsen af 1990’erne – har verden set flere og flere lande gennemføre ændringer i deres samfundssystemer, der angiveligt har skullet dreje dem ind på en demokratisk udviklingsbane.

Det er ikke vanskeligt at komme i tanker om tilfælde, hvor man har kunnet sætte spørgsmålstegn ved, om det er lykkedes at få sat en udvikling i gang, der kan betegnes som demokratisk – også selv om lidt naturligvis også har ret.

På denne baggrund vil projektet udvikle og afprøve konkrete former for vurdering af to hoveddimensioner i demokratibegrebet:

1. Kvaliteten af de afholdte valg og
2. Graden af accept af de borgerlige frihedsrettigheder.

Det sker ved at konstruere to indeks, som egner sig til at sammenligne lande (og valg) på tværs og over tid. Konstruktionen af sådanne indeks stiller store krav både til kvaliteten af de benyttede data og til løsning af de metodiske problemer, der knytter sig til sådanne komparationer. Målene baserer sig derfor på egne systematiske begrebsfastsættelser, målinger på grundlag af nye data og den nødvendige aggregering.

Projektet vil også dels se på de faktorer, der forklarer forskellige landes scorer på disse indekser, dels se på den betydning, landenes præstationer med hensyn til valgenes kvalitet og overholdelsen af de borgerlige frihedsrettigheder har for den politiske legitimitet, dvs. tilliden til og accepten af det politiske styre, såvel diffust som mere specifikt.

Udgangspunktet er analyser af forholdene i en række forskellige lande (herunder Danmark). De udvalgte lande skal dels repræsentere forskellige regioner og demokratiseringsforløb, dels i rimelig grad adskille sig fra hinanden med hensyn til de strukturelle og institutionelle faktorer, der må antages at bidrage til forklaringen af deres forskellige kvalitet med hensyn til (1) valg og valgadministration, (2) borgerrettighedsniveau og (3) niveauet for politisk legitimitet.

Projektdeltagere:

• Jørgen Elklit
• Svend-Erik Skaaning

Projektet støttes af en treårig bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. Herudover har projektet foreløbig modtaget en mindre bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond

Projekthjemmeside: www.democracy-assessment.dk

Nordic Network on Political Ethics

Projektet "Nordic Network on Political Ethics" involverer 12 forskergrupper fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Projektet udspringer af de senere års stigende interesse for forskning i begrebet politisk etik, dvs. studiet af de etiske problemstillinger, der knytter sig til politisk praksis. Forskningen i politisk etik beskæftiger sig med begrebsmæssige og normative såvel som empiriske spørgsmål og trækker således på discipliner som filosofi, politik, økonomi og jura. Som eksempler på forskningsområder kan nævnes:

1.    klimaændringer og retfærdighed,
2.    demokrati og inddragelse,
3.    begrebet diskrimination,
4.    multikulturalisme og anerkendelse,
5.    prioriteringer på sundhedsområdet,
6.    krig og internationale konflikter,
7.    rige landes ansvar over for fattige lande.

Så forskellige disse emner end kan synes, har de dog en række vigtige metodologiske spørgsmål til fælles, såsom hvilket forhold der er mellem generelle politiske og etiske principper på den ene side og praktisk etisk analyse på den anden? Endvidere relaterer alle emnerne sig til de samme centrale teorier og begreber, for eksempel begreberne ansvar og retfærdighed samt politisk og demokratisk legitimitet. Endelig anvender de fleste projektdeltagere en metodologisk ramme, som bygger på idéen om refleksiv ligevægt. Det betyder, at de lægger vægt på værdier som begrebsmæssig klarhed, præcis og logisk argumentationsstruktur, sammenhængende og omfattende redegørelser for forskellige opfattelser vedrørende politisk etik samt empirisk baserede analyser af konkrete etiske dilemmaer. Af disse grunde er netop politisk etik et oplagt emne for et samarbejde mellem forskere i de nordiske lande.

I øjeblikket er nordiske forskere meget langt fremme på området politisk etik, men der foregår kun ringe udveksling af viden og idéer mellem de forskellige forskergrupper. Der er derfor god grund til at tro, at et mere aktivt samarbejde på tværs af lande og faggrænser vil føre til en yderligere styrkelse af den nordiske forskning på feltet.

Projektets hovedformål er følgende:

• at integrere eksisterende nordisk forskning i politisk etik
• at lette tværfaglige forskningskontakter, specielt mellem forskere inden for filosofi og statskundskab (primært) samt forskere inden for økonomi, jura og medicin (sekundært)
• at højne kvaliteten af ph.d.-uddannelser inden for politisk etik
• at styrke den internationale synlighed af forskernetværket og dets aktiviteter
• at igangsætte internationalt konkurrencedygtige forskningsprojekter af høj kvalitet
• at opnå anerkendelse som et nordisk center for fremragende forskning (eller tilsvarende status) inden for fem år.

Projektet støttes af en bevilling fra NordForsk – Nordisk Ministerråds organisation til fremme af nordisk samarbejde inden for forskning og uddannelse.

Projektdeltagere:

Projektet involverer følgende forskergrupper. Se i øvrigt: www.nnpe.au.dk

Kontakt: Kasper Lippert-Rasmussen (lippert@ps.au.dk)

Projekthjemmeside: www.nnpe.au.dk

Politisk dagsordensfastsættelse:
Partier, interesseorganisationer, vælgere og medier

Forskningsprojektet tager udgangspunkt i, at udviklingen i forskellige politiske aktørers dagsordener er helt central for at forstå politik i dag i både Danmark og andre lande. Særligt er det centralt at forstå udviklingen i den politiske dagsorden, dvs. de emner som optager politikerne og de politiske partier. Om de diskuterer miljø, flygtninge eller arbejdsløshed har en lang række konsekvenser.

Projektet beskæftiger sig med en række mere konkrete problemstillinger såsom, hvilken indflydelse har medierne på politikernes dagsorden? Hvad gør interessegrupper for at påvirke den politiske dagsorden? Hvad betyder politisk opmærksomhed for, om politikerne indretter politiske beslutninger efter vælgernes præferencer?

Projektet løber i perioden 2005-2009 og har fået støtte fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv samt Aarhus Universitets Forskningsfond.

Projektdeltagere:

• Anne Binderkrantz
• Christoffer Green-Pedersen
• Peter B. Mortensen
• Rune Stubager

Kontakt: agenda@ps.au.dk eller cgp@ps.au.dk

Projekthjemmeside: www.agendasetting.dk/start/page.asp?lang=dk

Takststyring i faste rammer

Dette projekt undersøger, hvordan regionerne har håndteret, at de på engang er underlagt en (næsten) fast økonomisk ramme, samtidig med at de skal takstfinansiere deres sygehuse og leve op til patientrettigheder om hurtig behandling. Dataindsamling og udarbejdelse af hovedrapport er sket i et samarbejde med KREVI (nu KORA) samt Syddansk Universitet. 

Projektleder: Mads Leth Jakobsen