Opstart af flagskibsprojekt: Effekterne af udviklingsforløb i vidt forskellige kontekster

Hvad er effekterne af at afholde forskellige udviklingsforløb for både ledere og medarbejdere i politiet, anklagemyndigheden, sygehuse og sociale botilbud? Det skal et af centerets store forskningsprojekter, VUOS-projektet, være med til at afklare.

Som en del af projektet bliver 216 enheder tilbudt et udviklingsforløb. Hvert af disse forløb består af et formøde, to udviklingsdage, en række opgaver som enhedens leder og medarbejdere arbejder med mellem dagene samt et eftermøde. Udviklingsdagene holdes lokalt hos de deltagende enheder og forløbene faciliteres af ansatte fra ledelsescenteret.

Enhederne får et af tre forskellige udviklingsforløb. Det ene forløb fokuserer på, at de deltagende enheder udvikler sig i retning af et stærkere fokus på en organisatorisk vision. Det andet forløb handler om, hvordan enhederne kan lykkes med en afstemt deling af ledelsesopgaverne. Endelig fokuserer det tredje forløb på udvikling og fastholdelse af motivation hos enhedens ansatte.

Indholdet i de tre udviklingsforløb baserer sig på litteraturen om visionsledelse, distribueret ledelse og medarbejdermotivation. Gennemførelsen af udviklingsforløb begyndte i september 2019, og i løbet af dette efterår afholdes de første 14 udviklingsforløb. De resterende 202 udviklingsforløb bliver afholdt i perioden 2020-2023.

Projektet ledes af Lotte Bøgh Andersen og data manager Mette Grønborg Stennicke, og en tværfaglig arbejdsgruppe bidrager både til afholdelse af udviklingsforløb og til den forskningsmæssige opfølgning på effekterne. Læs mere her om VUOS-projektet her.

Oops, an error occurred! Code: 202406302322137c5a18bf