Den gyldne middelvej for et ledelsesspænd – hverken for lille eller for stort
Ny forskning på sundhedsområdet kæder ledelsesspænd sammen med ledelsesadfærd og jobtilfredshed blandt medarbejderne. Resultaterne viser, at ledere med et mellemstort ledelsesspænd kommer mere ud over rampen med deres ledelse, når man sammenligner med ledere, der har et stort eller lille ledelsesspænd. På samme vis oplever medarbejderne større jobtilfredshed, når deres leder har et mellemstort ledelsesspænd.