Jo højere ydelser, man tror, at kontanthjælpsmodtagere får, jo større modstand vækker det i befolkningen. Derfor er det effektivt, når politikere overdriver i deres retorik og fremhæver de ekstreme eksempler, viser prisvindende forskning fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet.

I deres nye bog ”Når embedsmænd lovgiver” viser de fire Aarhus BSS-professorer Jørgen Grønnegård Christensen, Jørgen Albæk Jensen, Peter Bjerre Mortensen og Helene Helboe Pedersen, at det er blevet mere almindeligt med rammelovgivning, som nu under corona-krisen, hvor regeringen udstikker konkrete forbud og påbud til danskerne.

Er gamle demokratier i fare for at bryde sammen i dagens samfund? Nej, siger Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning. Gamle demokratier i Vesten skal nok klare sig. Også gennem kriser, som den vi står i lige nu med corona-virus. Vi har nemlig vænnet os så meget til demokrati som styreform, at vi reelt ikke kan forestille os alternativer. Situationen er dog anderledes i nye demokratier med forholdsvis svage civilsamfund og politiske partier.

Mange af de livsomstændigheder, der skaber behov for hjælp fra det offentlige, gør det sværere at håndtere krav og regler i mødet med velfærdsstaten. Ifølge forskere fra Aarhus BSS risikerer administrative krav og regler derfor at øge uligheden i samfundet.

Borgere kan afværge polarisering og være garanter for fornuftige politiske beslutninger. Det er hovedbudskabet i en artikel fra instituttets professor Rune Slothuus og en række internationale forskerkolleger i tidsskriftet Science.

Folkeskoleelever fra ressourcesvage hjem har stort fagligt udbytte af de nationale test. Men samtidig er det netop de skoler med flest ressourcesvage elever, der er mest tilbøjelige til at vælge testene fra.

Et nyt studie fra Aarhus BSS undersøger, hvordan interesseorganisationer framer deres budskaber i medierne. En viden, der kan gøre os bedre til at gennemskue, hvordan vores opfattelse af emner som SU eller lærernes arbejdstid bliver påvirket af organisationernes ordspin, så vi i sidste ende kan træffe mere oplyste valg.

Mange studier har konkluderet, at mandlige forskere citeres mere end kvindelige. Men forskere fra Dansk Center for Forskningsanalyse går et spadestik dybere og konkluderer, at der ikke er nogen væsentlig forskel på kønnene. En konklusion, som bør bemærkes på forskningsinstitutionernes ledelseskontorer, mener forskerne bag studiet.

Politiske partier kan svække rivalernes omdømme blandt vælgerne. En effektiv strategi er at give sine politiske modstandere skylden for aktuelle problemer, viser ny forskning fra Aarhus BSS.

Ny forskning fra Institut for Statskundskab viser, at vælgernes opfattelse af det danske demokrati påvirkes af, om de stemmer på et vindende parti eller på et tabende. Særligt opsigtsvækkende er det, at tabernes utilfredshed stadig hænger ved tre år efter et valg.