Kvindelige forskere citeres ligeså meget som mandlige

Mange studier har konkluderet, at mandlige forskere citeres mere end kvindelige. Men forskere fra Dansk Center for Forskningsanalyse går et spadestik dybere og konkluderer, at der ikke er nogen væsentlig forskel på kønnene. En konklusion, som bør bemærkes på forskningsinstitutionernes ledelseskontorer, mener forskerne bag studiet.

Papirseddel med påskriften 50/50
Foto: Colourbox

Kvindelige forskere er ligeså dygtige som mandlige forskere. I hvert fald målt på citationer. Det er essensen af et nyt forskningsresultat, som netop er offentliggjort i tidsskriftet eLife, og som står i kontrast til tidligere forskning på området.

De seneste år har en række artikler konkluderet, at kvindelige forskere bliver citeret mindre i anden forskning, end deres mandlige kolleger gør. Det har blandt andet ført til kontroversielle udtalelser om, at de ikke er lige så dygtige. Men det nye studie konkluderer, at der ikke er nogen væsentlig forskel på, hvor meget mandlige og kvindelige forskere bliver citeret.

”Vores studie adskiller sig ved at dykke dybere og gå grundigere til værks. Den tidligere forskning er enten foretaget på små datasæt, eller også har man ikke taget højde for, at der er andre faktorer end køn, der påvirker, hvor meget opmærksomhed forskningsartikler modtager,” siger Jens Peter Andersen, der er seniorforsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

Sammen med Jesper Wiborg Schneider og Mathias Wullum Nielsen fra CFA og Reshma Jagsi fra University of Michigan har han zoomet ind på det medicinske område og gennemgået alt international sygdomsforskning fra 2008-2014. I analysen har de blandt andet taget forbehold for forskelle i forskernes specialer, og for hvor prestigiøst et universitet de er ansat på.

”Når vi tager højde for disse ting, så viser det sig, at kvindelige forskere klarer sig ligeså godt som mandlige,” siger Jens Peter Andersen.

En usikkerhed ved studiet, som også er gennemgående ved tidligere forskning, er, at man fokuserer på den enkelte artikels citationer, i stedet for de personer der står bag. Derved har man for eksempel ikke information om den enkelte forskers øvrige forskning.

”Vi ved, at det kan have betydning for kvindelige forskere, at de i højere grad end deres mandlige kollegaer er påvirkede af ophold i deres karriere på grund af gennemsnitligt længere barselsperioder. Derfor vil vi fremadrettet forsøge at afdække denne dimension også”, siger Jens Peter Andersen.

Citationer bruges fejlagtigt i ligestillingsdebatten
Ifølge forskerne er resultatet af deres nye studie et udtryk for, at kvindelige forskere har lige så stor gennemslagskraft som deres mandlige kolleger, og den nye viden er central for den verserende ligestillingsdebat.

”Der er stadig flere mænd end kvinder, der får fastansættelser som lektorer og i endnu højere grad som professorer, og vi ved også, at mænd har nemmest ved at få bevillinger til ny forskning. Ofte har man brugt forskernes meritter som forklaring på dette, men flere studier tyder efterhånden på, at det ikke er hele sandheden. Vores eget viser, at kvinder har nøjagtig ligeså stor gennemslagskraft med deres forskning som mænd, men der kan være forskel på, hvilke områder mænd og kvinder forsker i, og størrelsen på publikum kan variere. Det bør man skrive sig bag øret, hvis man sidder i en position, hvor man ansætter forskere eller deler midler ud til nye forskningsprojekter. Det er uholdbart at bruge citationer som begrundelse for, at kvinder ikke forfremmes og modtager bevillinger i samme grad som mænd,” siger Jens Peter Andersen.

I mange områder er det et nyere fænomen, at der uddannes kvinder i samme eller næsten samme grad som mænd, og der er derfor stadig en større andel af de ældre, mere erfarne forskere, der er mænd.

”Det vil sige, at de har en anciennitet, som gør, at de naturligt vil være mere synlige. Vi kan ikke ud fra vores data sige noget direkte omkring sammenhængen imellem forskernes køn og alder, men det virker oplagt, at når de gennemsnitligt yngre kvinder klarer sig på niveau med mændene, så har de potentiale til at klare sig endnu bedre på sigt,” siger Jens Peter Andersen.

Han mener, at man i stedet for at kigge på kvindernes evner bør søge forklaringer på den manglende ligestilling blandt mere strukturelle problemer og fordomme.

”Spørgsmålet er, om der er strukturer, der viderefører en kultur, hvor det er særdeles vanskeligt for kvindelige forskere at opnå den samme anerkendelse som mandlige.”

 

Hent hele forskningsartiklen fra eLife