Det er (heldigvis) til løbende diskussion, hvordan vi skal indrette styring og ledelse i den offentlige sektor. Derfor er det vigtigt at have et fælles ordforråd. For præcis tre år siden satte forskere fra fire af landets universiteter sidste punktum i en bog med netop dette formål. Den handler om styringsparadigmer forstået som sammenhængende sæt af forestillinger om, hvordan den offentlige sektor kan og skal styres og ledes. Det er imidlertid farligt at skrive en bog om dette emne, da det udvikler sig hele tiden. Mange af resultaterne fra 2017-bogen holder stadig, men især fremkomsten af et nyt paradigme er så vigtig, at forskerne har måttet tilbage til tasterne. De har lavet en opdateret engelsk bog om styringsparadigmer, der udkommer til april, og er godt i gang med at revidere den danske udgave.

”Public value management” som nyt styringsparadigme

Hvad er det så, der er sket? Fremkomsten af et nyt styringsparadigme trækker sjældent store avisoverskrifter, men det er tydeligt, at ét begreb går mere og mere igen i diskussionerne af styring og ledelse. Nemlig ”værdier”. Men hvad betyder det? Det helt korte svar er, at værdier er forestillinger om det ønskværdige. Altså forhold, som er værdige til at blive ønsket. Værdier er vigtige for os. Topscoreren på især yngre generationers ønskeseddel til kommende jobs er faktisk, at jobbet skal give mening. Vi vil bidrage til noget, der er værdigt til at blive ønsket. Tilsvarende er visionsledelse en af de mest populære ledelsesformer, og en vision er jo netop et billede af en ønskværdig fremtid. Brugen af værdier som mekanisme i ledelse og styring blevet så tydelig, at ”public value management” er blevet et egentligt styringsparadigme.

Hvor og hvordan kommer værdierne i spil?

Hvor ser vi så dette øgede fokus på værdier i de seneste år? Mange offentlige ledere har haft det direkte inde på kroppen i arbejdet med deres ledelsesgrundlag, hvor både organisatoriske og personlige værdier er vigtige. Ledelseskommissionen nævner også begrebet knap 100 gange i sin 70 siders lange rapport.  Statsministeren talte ved Folketingets åbning om de værdier, hun har styret efter, siden hun var ung, og realiseringen af FNs 17 verdensmål hviler helt på, at politikere i hele verden tager værdier meget alvorligt. Verdensmålene tydeliggør, hvorfor det fx er ønskværdigt at sikre et sundt liv for alle, give lige adgang til kvalitetsuddannelse og handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer.

Hvorfor så et særligt fokus på den offentlige sektor? Især verdensmålene må siges at være relevante for alle dele af samfundet. Når bogen netop handler om offentlige styringsparadigmer, skyldes det de særlige udfordringer knyttet til offentlig ledelse. Vi er fx sjældent enige om, hvad der er (allermest) ønskværdig i den offentlige sektor. Hvis vi ikke værdsætter en varer på det private marked, kan vi bare lade være med at købe den. Men offentlige ledere skal balancere mellem mange interessenter med forskellige værdier. Det nye styringsparadigme – public value management – fokuserer netop på værdier som mekanisme og på offentlige lederes vanskelige, men vigtige indsats for at balancere forskellige interessenters forståelser af det ønskværdige.

På forlagets hjemmeside kan man bede om at få en notifikation, når den engelske bog udkommer til april. Når den danske bog er klar, kommer det i nyhedsbrevet her.