Professor udpeget til Børne- og Undervisningsministeriets nye ekspertgruppe

Simon Calmar Andersen, professor ved Institut for Statskundskab, skal bidrage med faglige anbefalinger til folkeskolens fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem.

Foto: TrygFondens Børneforskningscenter/Martin Gravgaard
Foto: TrygFondens Børneforskningscenter/Martin Gravgaard

Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har nedsat en ny ekspertgruppe, der skal give anbefalinger til de faglige rammer for udviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest samt frivillige test.

Simon Calmar Andersen, som er professor ved Institut for Statskundskab og leder af TrygFondens Børneforskningscenter, er en af de eksperter, der skal bidrage til blandt andet at sikre, at de nye test på en valid og sikker måde kan vurdere væsentlige faglige færdigheder hos eleverne.

Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal erstatte de nationale test. Det blev besluttet af de politiske partier, der i oktober 2021 stod bag aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. De nye færdighedstest skal være klar til skoleåret 2026/2027.

Læs mere om ekspertgruppen og de nye nationale færdighedstest på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside

Oops, an error occurred! Code: 20241227114127a3d859cc