Ny bog: "Kommunalpolitisk lederskab"

Bogen "Kommunalpolitisk lederskab – Tæt på borgerne i de lokale fællesskaber" er udkommet på Hans Reitzels Forlag.

Den nye bog "Kommunalpolitisk lederskab." Foto: Hans Reitzels Forlag.
"Kommunalpolitisk lederskab" er udkommet på Hans Reitzels Forlag. Redigeret af Lotte Bøgh Andersen og Ulrik Kjær. Foto: Hans Reitzels Forlag.

Flere forskere fra Institut for Statskundskab og Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse har bidraget til bogen:

  • Professor og centerleder Lotte Bøgh Andersen er en af bogens redaktører. Derudover har Lotte skrevet kapitlet: ”Politikerne skal stole på (deres egen og andres) ledelse - Ledelsesadfærd i de danske kommunalbestyrelser.”
  • Professor Christian Bøtcher Jacobsen har sammen med Niels Ejersbo skrevet et kapitel om kommunalpolitikernes arbejde i bestyrelser – med særlig fokus på forsynings-, uddannelses- og kulturområdet.
  • Lektor og vicecenterleder Mads Leth Jakobsen har i sit kapitel sat fokus på faglig ledelse. Kapitlets titel er: ”At få dansen til at flyde – kommunalpolitikere bør skabe gode rammer for faglig ledelse.”
  • Organisationskonsulent Cecilie Lindgaard Petersen har sammen med Tina Øllgaard Bentzen skrevet kapitlet: ”Tillid på spil i kommunalpolitikken.”

Forlaget skriver om bogen:

"De kommunalt ansatte løfter rigtig mange opgaver, mens kommunalpolitikerne udstikker den politiske linje og foretager de politiske prioriteringer. Det handler om at udøve kommunalpolitisk lederskab. Heldigvis er landets knapt 2.500 kommunalpolitikere tæt på borgerne og brænder for det lokale demokrati og de lokale fællesskaber.

Denne bog giver en række forskningsbaserede indspark til, hvordan det kommunalpolitiske lederskab kan udøves. Det handler om alt fra kommunestyret og økonomisk råderum til stående udvalg og bestyrelsesposter. Der er fokus på kommunalpolitikernes motivation, erfaringer og forståelse af informationer, og samspillet med ansatte, borgere og organisationer står centralt. Bogen sætter spot på arbejdet med innovation og teknologi samt på tilliden til og imellem kommunalpolitikerne. På den måde er det bogens mål at udruste både erfarne og nye kommunalpolitikere til at lykkes endnu bedre med deres kommunalpolitiske lederskab."

Bogen er redigeret af professor Lotte Bøgh Andersen, Institut for Statskundskab, AU og professor Ulrik Kjær, Institut for Statskundskab, SDU.

Læs mere om bogen på Hans Reitzels Forlag

Oops, an error occurred! Code: 202403190744100e1da5cf