Ny bog: "Klimavalget"

Aldrig har klimaet stået så højt på den politiske dagsorden som ved folketingsvalget i 2019. Den nye bog "Klimavalget" gør status over folketingsvalget i 2019, trækker tråde tilbage til tidligere valg og giver et forskningsbaseret bud på, hvordan valgresultatet i 2019 skal forstås.

Den nye bog "Klimavalget" af Kasper Møller Hansen og Rune Stubager. Foto: Djøfs Forlag.
Den nye bog "Klimavalget" af Kasper Møller Hansen og Rune Stubager. Foto: Djøfs Forlag.

Forlaget skriver:

"Aldrig har klimaet været så højt på den politiske dagsorden som ved folketingsvalget i 2019. Aldrig har så mange danske vælgere besluttet sig for, hvad de ville stemme under en valgkamp som ved folketingsvalget i 2019. Og vi skal tilbage til jordskredsvalget i 1973 for at finde et omfang af partiskift fra det foregående folketingsvalg, der matcher det, vi så ved folketingsvalget i 2019. På disse måder er folketingsvalget 2019 særligt, og vælgeradfærden værd at analysere i detaljer.

Med udgangspunkt i et omfangsrigt datamateriale fra Den Danske Valgundersøgelse (DNES) analyserer bogen betydningen af de politiske emner, som fx klima, velfærd, skat, økonomi, indvandring, landlig bevidsthed og kønspolitik for partivalget. Men også de sociale strukturer, som køn, uddannelse, alder og klasse analyseres i forhold til danskernes partivalg.

Bogen gør status over folketingsvalget i 2019 og trækker tråde tilbage til tidligere valg for at sætte  analyserne i perspektiv. Dermed giver bogen et grundigt og forskningsbaseret bud på, hvordan valgresultatet i 2019 skal forstås.

Om forfatterne:

Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han leder Det danske Valgprojekt (DNES) og forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse.

Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse.  

Yderligere information:

Djøf Forlags hjemmeside

Oops, an error occurred! Code: 202404182332108b22e983