Ny bog: "Det demokratiske system"

"Det demokratiske system" sætter fokus på det danske folkestyres centrale institutioner og funktioner. Bogen er netop udkommet i 5. udgave.

Bogen "Det demokratiske system" er netop udkommet i 5. udgave. Foto: Hans Reitzels Forlag.
Bogen "Det demokratiske system" er netop udkommet i 5. udgave. Foto: Hans Reitzels Forlag.

"Det demokratiske system" er en klassiker for studerende på statskundskabs- og forvaltningsuddannelserne, og den bruges også videre ud i det videregående uddannelsessystem.

Bogen er netop kommet i 5. udgave. Alle kapitler er revideret, så de svarer til de aktuelle forhold på området. 5. udgave kommer tillige med et helt nyt kapitel om regeringsarbejdet forfattet af Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen.

Bogen sætter fokus på det danske folkestyres centrale institutioner og funktioner:

  • Valgsystemet
  • Partierne
  • Folketinget
  • Regeringen
  • Administrationen
  • Interesseorganisationerne
  • Medierne
  • Samspillet med EU

Om forfatterne:

Forfatterne kommer fra de fleste universiteter, som udbyder uddannelser i statskundskab og forvaltning. Bogen er redigeret af professorerne Jens Blom-Hansen og Peter Munk Christiansen, begge fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. De har afløst de tidligere redaktører, emeritusprofessorerne Jørgen Grønnegård Christensen og Jørgen Elklit.

Yderligere information:

Hans Reitzels Forlag

Oops, an error occurred! Code: 202412112333517f802acd