Syv styringsparadigmer – konkurrerende og sameksisterende

En af bogens vigtige pointer er, at flere styringsparadigmer typisk eksisterer samtidig. Der kan således være forskel på, hvilket styringsparadigme der dominerer, når man kigger på tværs af den offentlige sektor.

Samtidig er styringsparadigmerne konkurrerende i den forstand, at de bygger på forskellige ideer om, hvordan den offentlige sektor skal styres og ledes. I hvor høj grad skal man anvende økonomiske incitamenter? Hvilken rolle skal værdier spille i styringen, og i hvilken grad skal det øvrige samfund i form af eksempelvis borgere og civilsamfund inddrages i styringen af den offentlige sektor? De syv styringsparadigmer giver forskellige svar på disse spørgsmål.  

Hvorfor læse en bog om styringsparadigmer?

Som offentlig leder bedriver man ledelse i en kompleks, letpåvirkelig og skiftende kontekst. Det kræver for det første, at lederne løbende overvejer, hvad der bliver forventet af dem. For det andet kræver det, at lederne navigerer i og mellem styringsparadigmernes logikker.  Lederne skal oversætte logikkerne til den lokale kontekst, så styringen giver mening og opfattes som understøttende for de ansattes daglige arbejde. Det er en vigtig forudsætning for at kunne bedrive god offentlig ledelse.

De syv styringsparadigmer er: 

1. Bureaukratiet: Fokus på formelle regler og hierarki.
2. Professionsstyret: Fokus på specialiseret, teoretisk viden og professionelle normer. 
3. New Public Management. Fokus på markedsmekanismer og resultatorienteret ledelse
4. The Neo-Weberian State. Fokus på borgerresponsivitet og klassiske værdier 
5. Digital Era Governance. Fokus på digitalisering, data og sammenhæng vha. digitale løsninger
6. Public Value Management. Fokus på offentlige værdier og interessenterne omkring organisationen
7. New Public Governance. Fokus på mobilisering af omverden og netværksbaseret samarbejde

I bogen arbejder forfatterne med fem dimensioner, som styringsparadigmerne varierer på. Dimensioner er:

• Centraliseret kontrol. Grad af anbefalet centraliseret kontrol i styrings- og/eller ledelseskæden.
• Horisontal koordination. Grad af anbefalet horisontal koordination og samarbejde på tværs.
• Brug af værdier. Grad af anbefalet anvendelse af værdier som styrings- og ledelsesmekanisme.
• Brug af incitamenter. Grad af anbefalet anvendelse af betingede positive og negative incitamenter.
• Inddragelse af samfundsmæssige aktører: Grad af anbefalet involvering af resten af samfundet inkl. borgerne i den offentlige sektors styring.

Bogen er skrevet af Jacob Torfing, Lotte Bøgh Andersen, Carsten Greve & Kurt Klaudi Klausen og kan købes her.