Professor Peter Bjerre Mortensen får 3.167.848 kroner til sit projekt DOUBLEDEM, som står for Local Policy Customization in a Double Democracy.

Han beskriver projektet som følger:

De fleste demokratiske lande er kendetegnet ved et dobbelt demokrati i den forstand, at der er folkevalgte politikere på både det centrale og decentrale niveau. Begge niveauer har et folkeligt mandat og har adgang til at udarbejde regler og politikker, men ofte vil regler vedtaget på det centrale, nationale niveau stille krav til det decentrale politiske niveau.

Formålet med DOUBLEDEM er at undersøge, hvordan de lokale politiske systemer reagerer på den nationale regulering. Projektet undersøger dette spørgsmål med fokus på Danmark, der på den ene side er kendetegnet ved relativt store kommuner med stort lokalt ansvar på en lang række forskellige politikområder. På den anden side er kommunerne forpligtiget til at udmønte og implementere national lovgivning, og det tilsyneladende i stigende omfang.

I dag optræder ordet ”kommunalbestyrelsen” godt 6.000 forskellige steder i dansk lovgivning, hvilket er en stigning på mere end 250 pct. over de seneste godt 30 år. DOUBLEDEM kortlægger for det første systematisk udviklingen og indholdet af de præcise krav til kommunerne. For det andet udvikler DOUBLEDEM ny teori om, hvad der er bestemmende for kommunernes udmøntning af national lovgivning, herunder tilpasning til lokale forhold og lokale politiske ønsker. For det tredje afprøver DOUBLEDEM denne teori i en række kommunale casestudier af den lokale udmøntning af national lovgivning.

Professor Svend-Erik Skaaning får 3.167.689 kroner til sit projekt DEMTRAP, som står for Democratic Tradeoff Perceptions. Adjunkt Kristian Frederiksen er deltager på projektet.

Han beskriver projektet som følger:

DEMTRAP undersøger, hvorvidt borgere tror, at der er afvejninger mellem demokratiske rettigheder og politisk effektivitet – altså om de oplever, at demokrati er omkostningsfuldt på vigtige områder som økonomisk vækst, sikkerhed eller krisehåndtering. Selvom forskning viser, at demokratier generelt klarer sig lige så godt eller bedre end autokratier, kan borgernes egne opfattelser være anderledes – og det kan true demokratiets legitimitet og stabilitet.

DEMTRAP kortlægger og kategoriserer de vigtigste argumenter om sådanne afvejninger og tester tre hypoteser: For det første at folk, der tiltrækkes af social dominans eller føler sig politisk fremmedgjorte, oftere accepterer argumenter om nødvendige afkald på demokratiske rettigheder. For det andet at opfattelser af tradeoffs stiger i krisesituationer, især når en gruppe føler sig truet udefra. For det tredje at erfaring med velfungerende demokrati reducerer disse opfattelser, men at høj politisk polarisering kan svække denne effekt.

Projektet bygger på omfattende spørgeskemaundersøgelser med eksperimenter i 15 lande, blandt andet USA, Danmark, Polen, Brasilien og Taiwan.

Resultaterne vil give ny viden om fundamentet for demokratisk støtte – og hvordan vi bedre kan værne om folkestyre i en tid præget af demokratisk utilfredshed og tilbagegang.

Lektor Viki Lyngby Hvid fra Center for Eksperimentel-Filosofiske Studier af Diskrimination CEPDISC får 3.129.658 til sit projekt ”Paternalism and Discrimination: Moral Dilemmas in Combatting Group Inequalities”. Midler til en postdoc er inkluderet.

Hun beskriver projektet som følger:

Mange politikker har til formål at gavne borgere på måder, som borgerne ikke nødvendigvis ønsker for sig selv. Aktuelle eksempler på dette er rygepolitikker eller politikken om øremærket barsel. Sådanne indsatser beskrives ofte som værende formynderiske eller paternalistiske. Paternalisme forekommer, når politikker eller handlinger griber ind i folks frihed eller autonomi, uden deres samtykke, og med henblik på at gavne individerne, som der gribes ind overfor.

Selvom sådanne indgreb har potentiale til at forbedre folks liv, fx sundhedsmæssigt, eller fremme deres interesser, f.eks. på arbejdsmarkedet, er de også blevet kritiseret for ikke at respektere den enkeltes ret til selvbestemmelse. Visse paternalistiske politikker er målrettet eller rammer særligt bestemte grupper, f.eks. kvinder eller personer med funktionsnedsættelser. Selv hvis sådanne politikker potentielt fremmer lighed i samfundet, fordi de særligt beskytter i forvejen dårligt stillede grupper, vækker de også bekymringer om diskrimination.

Med et fokus på paternalisme og diskrimination belyser og diskuterer projektet de moralske udfordringer, der opstår i forsøg på at bekæmpe uligheder, f.eks. i sundhed eller på arbejdsmarkedet, mellem forskellige grupper i samfundet.

Projektets formål er at undersøge, hvordan problemerne kan undgås eller lempes uden nødvendigvis helt at opgive de relevante lighedsfremmende tiltag.

Spørgsmålet besvares ved at kombinere analytisk politisk filosofi med empiriske eksperimentelle metoder.