Samarbejde skal ledes aktivt

For mange offentligt ansatte er samarbejde en del af hverdagen. Lærere skal koordinere undervisning på tværs af klasser, sygeplejersker skal dele viden om patientforløb, og socialrådgivere skal samarbejde om komplekse sager. Men det kræver ofte ledelse at etablere et velfungerende samarbejde.

I en ny artikel har forskere tilknyttet Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse undersøgt, hvordan visionsledelse og faglig ledelse kan understøtte samarbejdet blandt offentligt ansatte. Studiet bygger på både interview og spørgeskemadata fra danske folkeskoler.

Lektor og medforfatter Anne Mette Kjeldsen understreger studiets centrale budskab:

"Vores forskning viser, at samarbejde skal ledes aktivt. Det er ikke nok at sætte folk sammen og forvente, at de automatisk finder en god samarbejdsform. Ledere spiller en afgørende rolle i at skabe både retning og konkrete rammer for samarbejdet."

To former for ledelse – to måder at understøtte samarbejde på

Forskerne har undersøgt to ledelsesformer: visionsledelse og faglig ledelse.

Visionsledelse handler om at motivere medarbejdere gennem en klar vision og fælles mål. Lederen kommunikerer retningen for organisationen og skaber en følelse af fælles formål, som inspirerer medarbejderne til at se ud over egne interesser og løfte i fællesskab.

Faglig ledelse fokuserer på medarbejdernes faglighed. Her arbejder lederen med at udvikle og aktivere medarbejdernes faglige viden og normer – blandt andet gennem feedback, observation af undervisning og rammesætning af møder, hvor faglige problemstillinger drøftes.

Begge ledelsesformer viser sig at have positiv betydning for samarbejdet blandt lærerne – men på forskellige måder. Adjunkt og medforfatter Clara Siboni Lund forklarer:

"Vi finder, at visionsledelse især skaber en samarbejdsorienteret kultur forankret i fælles værdier og vision. Faglig ledelse styrker derimod de mere konkrete, fælles praksisser gennem understøttelse af professionelle normer og udveksling af viden."

Faglig ledelse gør samarbejdet konkret

Mens visionsledelse primært understøtter retningen og de fælles værdier, viser resultaterne i artiklen, at faglig ledelse i højere grad understøtter mere konkrete samarbejdspraksisser – fx at lærere observerer hinandens undervisning, deler undervisningsmaterialer og giver hinanden feedback.

Clara Siboni Lund uddyber:

"Faglig ledelse handler om at være tæt på den faglige praksis. Det kan være gennem klasserumsobservationer, deltagelse i møder eller ved at facilitere drøftelser af undervisningsplaner. Denne tilstedeværelse i praksis er afgørende for at sikre, at det faglige samarbejde ikke kun bliver en ambition, men noget der reelt sker i hverdagen."

Studiet viser, at faglig ledelse særligt styrker den fælles praksis, hvor lærerne åbner deres klasseværelser og deler deres undervisning, metoder og materialer med kolleger.

Seniorforsker ved VIVE og medforfatter Bente Bjørnholt tilføjer:

"Vi ser tydeligt, at når ledere aktivt understøtter faglige refleksioner og sikrer, at samarbejdet bygger på solid professionel viden, oplever lærerne samarbejdet som mere værdifuldt og relevant. Det handler ikke bare om at mødes, men om at mødes med et fagligt formål."

Ledelsesformerne komplementerer (måske) hinanden

Interviewmaterialet i artiklen peger på, at de to ledelsesformer kan supplere hinanden. Anne Mette Kjeldsen forklarer:

" Vores interviews viser flere eksempler på, hvordan medarbejdere oplever, at ledere kombinerer de to tilgange på en positiv måde. Det handler om at finde den rette balance. Vi forventede desuden, at de to ledelsesformer ligefrem ville forstærke hinanden – altså en interaktionseffekt – men her viser de statistiske analyser ikke et entydigt billede."

Clara Siboni Lund uddyber:

"På nogle af de skoler, hvor samarbejdet – både mellem lærere og mellem lærere og pædagoger – fungerer rigtig godt, ser vi, at ledelsen både formår at formulere en tydelig vision om værdien af samarbejde og samtidig understøtter det konkret gennem tilstedeværelse i praksis og faglig sparring. De to tilgange kan på den måde supplere hinanden."

Struktur alene er ikke nok

Flere af de interviewede skoler havde indført faste strukturer for samarbejde – fx ugentlige møder. Men studiets kvalitative materiale peger på, at strukturer alene ikke er tilstrækkeligt. Hvis ledelsen ikke deltager aktivt og prioriterer fagligt indhold i møderne, risikerer de at blive opfattet som kontrollerende frem for støttende.

Bente Bjørnholt pointerer:

"Vi ser eksempler på skoler, hvor der er afsat god tid til samarbejde, men hvor lærerne føler, at møderne mangler retning og fagligt fokus. Det kan opleves som spild af tid, og samarbejdet opleves som en byrde frem for en ressource. Ledelsen skal ikke kun facilitere tid til samarbejde – de skal også aktivt understøtte, hvad der skal ske i den tid."

Anne Mette Kjeldsen tilføjer:

"Det interessante er, at når strukturerne kombineres med aktiv ledelse – både i form af tydelig vision og konkret faglig sparring – så oplever lærerne møderne som meningsfulde og udviklende. Så handler det ikke om kontrol, men om professionel udvikling og et egentligt læringsfællesskab."

Relevans ud over skolesektoren

Studiet er gennemført i folkeskoler, men forfatterne argumenterer for, at det kan have bredere relevans. Faktisk er folkeskoler en særlig relevant case, fordi lærere traditionelt har stor autonomi og ofte underviser alene. Hvis ledelse kan styrke samarbejdet her, kan det altså højst sandsynligt også gøre en forskel i andre dele af den offentlige sektor.

Bente Bjørnholt opsummerer:

"Vores forskning viser, at ledelse virkelig kan gøre en forskel for samarbejdet blandt offentligt ansatte. Men det kræver, at ledere er bevidste om, hvordan de understøtter samarbejdet – både gennem vision og værdier og gennem konkret engagement i den faglige praksis."

Bag om studiet

• Artiklen er udgivet i det internationale tidsskrift International Public Management Journal. Du kan tilgå artiklen her.
• Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata fra lærere på danske folkeskoler indsamlet i 2021 og igen i 2023, samt interviews med 44 ledere og lærere på otte folkeskoler.
• Studiet anvender en såkaldt "mixed methods"-tilgang, hvor kvantitative analyser kombineres med kvalitative interviews for at give både statistisk evidens og dybdegående indsigt i, hvordan ledelse understøtter samarbejde i praksis.
• Studiet er en del af forskningsprojektet “Organisering og ledelse af samarbejde i den danske folkeskole” (SAMFO) finansieret af A.P. Møller Fonden i 2020-2024. Du kan læse mere om projektet her.
• Forfatterne bag artiklen er
  • Anne Mette Kjeldsen, lektor ved Institut for Statskundskab og Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet
  • Bente Bjørnholt, seniorforsker ved VIVE
  • Clara Siboni Lund, adjunkt ved Institut for Statskundskab og Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet.