Diktator i krise

Nyt forskningsprojekt kan bane vej for større forståelse af, hvordan diktatorer håndterer kriser. Det håber Jakob Tolstrup, der netop har modtaget 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF).

Jakob Tolstrup
Jakob Tolstrup Foto: Aarhus BSS

Diktaturer lyder som noget meget fjernt fra vores trygge dagligdag i Danmark, men på verdensplan er det at leve i skyggen af en diktator hverdagskost. Mere end 4 milliarder mennesker bosat i mere end 40% af verdens lande lever i et diktatur i dag. Og diktaturerne bliver gradvist mere sejlivede og fylder mere og mere på verdensplan.

Derfor er Jakob Tolstrups nye forskningsprojekt om kriser i diktaturer ganske relevant. Både for at skabe større forståelse for, hvordan sådanne regimer virker, men også fordi den viden, som projektet forhåbentligt genererer kan bruges af beslutningstagere i vesten samt prodemokratiske grupperinger internt i diktaturerne til bedre at udnytte krisesituationer i autokratier til at presse på for regimeforandring og måske demokratisk transition.

”Vi mangler simpelthen mere systematisk forskning af kriseforløb i diktaturer. Vi ved, at kriser som massedemonstrationer, forfalskede valg, hyperinflation og lignende er turbulente og potentielt destabiliserende begivenheder. Men vores forståelse for, hvordan krisesituationer forløber, samt hvad der former dem og dermed afgør diktaturets skæbne, er fortsat begrænset,” siger lektor Jakob Tolstrup fra Institut for Statskundskab på Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

Med en forskningsprojekt II-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond på 6,2 millioner kroner skal Jakob Tolstrup undersøge diktatorers krisehåndtering: Hvad er afgørende for diktaturets overlevelse, når man står midt i en krise?

Projektets tese er, at det, diktatoren kommunikerer, og den måde, hvormed han gør det på, spiller en afgørende rolle for begivenhedernes gang.

På baggrund af data som taler og udtalelser, pressebilleder og videomateriale samt oversigter over, hvem diktatoren mødes med, hvor og hvornår, vil projektet søge at sammenstykke en mere helstøbt forståelse for diktatorernes kriseadfærd. Denne krisekommunikation sammenholdes så med diktatorens kommunikationsadfærd under ’normale omstændigheder’ samt med data om eliters og befolkningens adfærd under krise.

”Håbet er, at vi herigennem kan lære, hvordan regimets propaganda og diktatorens styring skifter karakter, når forskellige kriser opstår, samt hvordan det i sidste ende påvirker krisernes forløb og udfald,” siger Jakob Tolstrup.


Yderligere info

Oops, an error occurred! Code: 2025050915251428973f3c