Nyheder og arrangementer

Nyheder

Jakob Tolstrup på forskningsophold på Dublin City University

Lektor Jakob Tolstrup er i juni og juli 2019 tilknyttet Dublin City University, hvor han samarbejder med den internationalt anerkendte autokratiforsker Alexander Baturo.  

Svend-Erik Skaaning gæsteprofessor i Barcelona

Professor Svend-Erik Skaaning er i foråret 2019 gæsteprofessor på Universitat Pompeu Fabra i Barcelona, hvor han samarbejder med den internationalt anerkendte autokrati- og konfliktforsker Abel Escriba Folch.    

Casper sakstrup ansat som post.doc. på Code

Casper Sakstrup er fra 1. februar 2019 og et år frem ansat som post.doc. på CODE-projektet. Casper har skrevet sin ph.d.-afhandling om sammenhængen mellem indblanding fra tredjepartslande og borgerkrige.  

Suthan Krishnarajan ansat som post.doc. på Code

Suthan Krishnarajan er fra 15. november 2018 blevet ansat som post.doc. på CODE-projektet indtil det udløber i september 2020. Suthan har skrevet sin ph.d.-afhandling om sammenhængen mellem økonomisk krise og regimestabilitet.

Halvårligt nyhedsbrev

CODE udsender fra andet halvår 2016 og frem halvårlige nyhedsbreve for forskningsprojektet ”konflikt og demokratisering” (CODE). Hensigten med nyhedsbrevene er at informere projektets partnere - og andre interesserede - om udviklingen i vore aktiviteter. Nyhedsbrevet kan læses under sektionen 'Til presse og NGO'er.' Vi modtager meget gerne input i form af idéer, kommentarer etc. Dette gælder både i forhold til projektet mere generelt og i relation til konkrete pågående forskningsprojekter.

Ph.d.-stipendiat Alexander Taaning Grundholm tilknyttet CODE

Ph.d.-stipendiat Alexander Taaning Grundholm tilknyttes CODE-projektet for en fireårig periode med start fra 1. september 2016. Projektet undersøger forskellige aspekter af tredjeparts-interventioner i autoritære regimer, herunder motiver for støtte til diktatorer og effekterne heraf.   

Lasse Lykke Rørbæk ansat som post. doc. på Code

Lasse Lykke Rørbæk er blevet ansat som post.doc. på CODE-projektet for en treårig periode. Lasse har skrevet sin ph.d.-afhandling om etnisk konflikt, og som en del af CODE vil han blandt andet undersøge, hvordan etniske gruppers kamp om politisk indflydelse i forbindelse med demokratiseringsprocesser påvirker risikoen for udbrud af voldelig konflikt.    

Mikkel Sejersen ansat som Ph.d. på CODE

Mikkel Sejersen er blevet ansat som ph.d. på CODE-projektet for en treårig periode med start 1. februar 2016. Ph.d.-projektet skal undersøge, hvorvidt sanktioner rettet mod regeringer og eliteaktører i konfliktudsatte og konfliktramte lande kan hindre, at voldelige konflikter udbryder og eskalerer, samvidt målrettede sanktioner er et effektivt middel til at fremme demokrati.

Florian Van Leeuwen ansat som post.doc. for to år

Florian Van Leeuwen er blevet ansat for en toårig periode (2016-2017) som post.doc. på CODE-projektet. Florian er en evolutions- og socialpsykolog og vil bistå Michael Bang Petersen og Henrikas Bartusevicius i deres arbejde med at udvikle og udføre eksperimenter vedrørende individers handlemønstre i forbindelse med demokratisering og konflikt.

Post.doc. Sunhee Park tilknyttet CODE for toårig periode

Post.Doc. Sunhee Park, som har en ph.d. fra Florida State University, er blevet tilknyttet CODE-projektet for en toårig periode med start 1. januar 2016. Hun skal arbejde på et selvstændigt projekt omhandlende fredsforhandlinger i forbindelse med borgerkrige. Mere specifikt fokuserer projektet på, hvordan indblanding fra tredjeparter påvirker stridende gruppers forhandlingsadfærd.

Ph.d.-stipendiat Casper Sakstrup tilknyttet CODE

Ph.d.-stipendiat Casper Sakstrup tilknyttes CODE-projektet for en treårig periode med start fra 1. december 2015. Projektet undersøger forskellige aspekter af tredjeparts-interventioner i borgerkrige. Projektets hovedhypotese er, at tredjeparter øger usikkerheden blandt i det forhandlingsspil, som går forud for udbrud af borgerkrig.

Merete Bech Seeberg ansat som post.doc.

Merete Bech Seeberg, som har en ph.d. fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er blevet ansat  som post.doc. på CODE-projektet for en tre-årig periode. Hun skal blandt andet undersøge, hvorvidt valgobservationer kan bidrage til at sikre mere demokratiske og mindre konfliktfyldte valg.

Ny gæsteforsker tilknyttet CODE

Kateřina Vorasická er tilknyttet CODE som gæsteforsker i perioden 15. april - 15. juli 2015. Under sit besøg skal Kate arbejde på et en spilteoretisk analyse af etniske konflikter i Afrika. Hun vil være placeret på Institut for Statskundskab, Aarhus, og deltage i alle relevante CODE-aktiviteter i perioden.

Artikelserie i Weekendavisen nu tilgængelig på CODE-siden

CODE har haft bragt en artikelserie i Weekendavisen, Ideer, i perioden 20. marts til 10. april. Artiklerne kan tilgås her: Vold og valg, Diktaturers lømmelalder, Selvbevidste byer og borgere, Når diktatoren udskriver valg.

Arrangementer

Workshop om repræsentation og valg i Afrika

Code afholder den 28-29 februar 2020 en workshop om udfordringer i forbindelse med repræsentation og valg i Afrika. Blandt deltagerne er indflydelsesrige forskere fra Norge, Storbritannien og USA. Se programmet her. 

Workshop om demokratiseringens faser

I forbindelse med lektor Matthew C. Wilsons (University of South Carolina) besøg på instituttet den 13. december 2018 afholder Code en workshop. Se programmet her. 

Workshop om udfordringer i forbindelse med demokratiseringsprocesser

Code afholder den 25-26 oktober 2018 en workshop om udfordringer i forbindelse med demokratiseringsprocesser. Blandt deltagerne er indflydelsesrige forskere fra Sverige, Norge og USA. Se programmet her. 

Foredragsrække på Folkeuniversitetet om Konflikt og Demokrati i det 21. århundrede

I løbet af foråret 2018 forestår en række forskere fra CODE-projektet en foredragsrække på Folkeuniversitetet om Konflikt og demokrati i det 21. århundrede. Se beskrivelsen af foredragene her.

Foredrag for studenterorganisation

Alexander Taaning Grundholm og Mikkel Sejersen afholdte lørdag d. 17.3.2018 et foredrag med titlen: Hvad er status på demokrati i verden og hvordan kan vi fremme demokratiet i fremtiden? Præsentationen var for medlemmerne af International Medical Cooperation Committee (IMCC), som er en frivillig studenterorganisation, der laver sundhedsfremmende arbejde i både Danmark og udlandet.    

Gæsteforelæsning om udfordringerne ved at lave surveys og eksperimenter i Mellemøsten

Den 19. februar 2018 afholdte Justin Gengler (Social and Economic Survey Research Institute (SESRI), Qatar University) en gæsteforelæsning om de udfordringer, som forskere, der ønsker at lave surveys og felteksperimenter i Mellemøsten, står overfor. Gæsteforelæsningen var arrangeret af CODE i samarbejde med SWAR projektet.  

Workshop om indsamling og kodning af historiske data

I forbindelse med Professor Andreas Wimmers (Columbia University) besøg på Aarhus Universitet 8 december 2017 afholdte CODE en mindre workshop om udfordringerne forbundet med indsamling og kodning af historiske data på Aarhus Universitet.

Workshop om tredjeparters indflydelse på politisk ustabilitet og konflikt

CODE afholder en international workshop om tredjeparters indflydelse på politisk ustabilitet og konflikt på Aarhus Universitet 30 november til 1 december 2017. Blandt deltagerne er førende forskere fra Europa indenfor studiet af diplomatiske, økonomiske og militære interventioner.  Se programmet her.  

Oplæg for Folkeuniversitetet (Herning) om Russisk indenrigspolitik v. Jakob Tolstrup

Jakob Tolstrup afholdte 8. november 2017 et foredrag for Folkeuniversitet Herning med titlen: Hvordan fastholder Putin magten.   

Oplæg for Folkeuniversitetet (Rougsø) om Russisk indenrigspolitik v. Jakob Tolstrup

Jakob Tolstrup afholdte 2. november 2017 et foredrag for Folkeuniversitet Rougsø med titlen: Hvordan fastholder Putin magten.  

Workshop om autokratisk diversitet

CODE afholder en workshop om autokratisk diversitet på Aarhus Universitet 28-29 september 2017. Blandt deltagerne er unge talentfulde forskere fra Tyskland, Norge og Danmark.  Se programmet her.  

Workshop om stat, regime og konflikt

CODE afholder en workshop om statskapacitet, konflikt og regimeudvikling på Aarhus Universitet 2-3 februar 2017. Blandt deltagerne er Professor Michael Bernhard (University of Florida). Se programmet her.

Oplæg for Folkeuniversitetet (Struer) om Russisk indenrigspolitik v. Jakob Tolstrup

Jakob Tolstrup afholdte 26. januar 2017 et foredrag for Folkeuniversitet Struer med titlen: Hvordan fastholder Putin magten

Workshop om 'autoritære regimer i det post-Sovjetiske område'

I samarbejde med et projektet, som ledes af lektor Jakob Tolstrup, afholder CODE en større workshop om 'autoritære regimer i det post-Sovjetiske område' på Aarhus Universitet 1-2 december 2016. Blandt deltagerne er professor Andrew Wilson (University College London), lektor Ora John Reuter (University of Wisconsin) og professor Kataryna Wolczuk (University of Birmingham). Se programmet her.  

Workshop om konflikt og demokratisering

CODE afholder en workshop om konflikt og demokratisering på Aarhus Universitet 16-17 november 2016. Blandt deltagerne er Professor Kristian Skrede Gleditsch (University of Essex), Professor Judith Kelley (Duke University) og Pofessor Kristine Höglund (Uppsala Universitet). Se programmet her.    

Workshop om 'Regimedanelse og sekterisme i det Arabiske Mellemøsten'

I samarbejde med SWAR projektet, som ledes af Lektor Morten Valbjørn, afholder CODE en workshop om 'Regimedanelse og sekterisme i det Arabiske Mellemøsten' på Aarhus Universitet 16-17 august 2016. Blandt deltagerne er Professor Raymond Hinnebusch (University of St. Andrews) og Courtney Freer (London School of Economics).

Workshop om 'Årsagerne til politisk ustabilitet og konflikt'

CODE afholder en workshop om årsagerne til politisk regimeustabilitet og voldelig konflikt på Aarhus Universitet 2-3 Juni 2016. Blandt deltagerne er Professor Kristian Skrede Gleditsch (University of Essex) og Ragnhild Nordås (Research Directeor, PRIO).

Workshop om valgrelateret vold i Afrika syd for Sahara

CODE får den 2. maj 2016 besøg af Professor Lise Rakner (Bergen Universitet), som vil holde en forelæsning om valgrelateret vold i Afrika syd for Sahara og bidrage med ideer til relaterede forskningsprojekter, som CODE-projektdeltagere arbejder på.

Workshop om valg, demokratisering og konflikt

I samarbejde med DEDERE projektet arrangerer CODE en workshop om valg, demokratisering og konflikt. Blandt deltagerne er Kelly McMann (Case Western Reserve), som vil præsentere et paper med titlen 'Electoral Freeness and Fairness: The Connection between Subnational and National Elections.' Workshoppen finder sted den 20. april 2016. Se programmet her

Workshop om politisk undertrykkelse og vold

CODE afholder en workshop om politisk undertrykkelse og vold på Aarhus University 14-15 Marts. Udover en række medlemmer i CODE projektet deltager en række internationale forskere fra Yale University, Humboldt Universitetet, St. Andrews, Essex University og Oslo Universitet. Se program.  

CODE Workshop afholdt på Aarhus Universitet

CODE afholdte den 23-24 november en større workshop på Aarhus Universitet for alle projektets deltagere. Den første dag var dedikeret til et dialogmøde mellem forskere og en række 'praktikere' fra 13 forskellige organisationer, som alle har det til fælles, at de arbejder med problemstillinger, som ofte knytter sig til spændingsfeltet mellem demokratisering og konflikt. På andendagen diskutererede interne såvel som eksternt tilknyttede forskere planlagte forskningsaktiviteter for det kommende år

Oplæg for Folkeuniversitetet i Aarhus v. Jørgen Elklit

Jørgen Elklit forelæste 2. og 4. november 2015 i henholdsvis Emdrup og Aarhus om ”Demokrati i Afrika: Hvorfor er det så svært?”. Arrangøren var i begge tilfælde Folkeuniversitetet i Aarhus

Oplæg for valgobservatører v. Merete Bech Seeberg

Merete Bech Seeberg afholder den 31. oktober 2015 et oplæg om ”Nyeste forskning i valg og valgobservation” på introduktionskurset for valgobservatører i Freds- og Stabiliseringsberedskabet (FSB) under Udenrigsministeriet i Snekkersten

Oplæg om valg og valgobservationer v. Merete Bech Seeberg

Merete Bech Seeberg afholdte 19. oktober 2015 et oplæg for ungdomsorganisationen SILBA (Support Initiative for Liberty and Democracy) med titlen ”Valg, manipulation og effekten af international valgobservation”

Oplæg for Folkeuniversitetet om russisk udenrigspolitik v. Jakob Tolstrup

Jakob Tolstrup afholdte 25. september 2015 et foredrag for Folkeuniversitet Brønderslev med titlen: Putins Rusland: Hvorfor russisk udenrigspolitik og indenrigspolitik hænger uløseligt sammen

Start-up Workshop på Aarhus Universitet

CODE afholdte den 9/4 en start-up workshop på Aarhus Universitet, hvor projektets interne deltagere diskuterede planlagte aktiviteter for det første halvår.

Workshop om borgerkrige og statskup

CODE er medarrangør på en workshop med titlen: Civil Conflicts and Coups: Changes, Causes, and Consequences. Workshopen finder sted 23.-24. januar ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Se program.