Prosocial motivation drejer sig om at være orienteret mod at gøre noget godt for andre - gående fra samfundet generelt til helt specifikke andre mennesker. Ledelsesforskningen har før vist, at visionsledelse kan øge den prosociale motivation blandt de ansatte. Visionsledelse er lederens handlinger rettet mod at udvikle, dele og fastholde en vision for organisationen. Selve visionen er et billede af den ønskværdige fremtid, som organisationen skal bidrage til at skabe. Ved at konkretisere dette billede kan visionsledelse illustrere og forbinde de prosociale aspekter af medarbejdernes daglige opgaver med de centrale målsætninger i organisationen.

Det kan fx være i politiet. Her kan visionsledelse gøre det tydeligt, hvordan politibetjente i det daglige arbejde kan gøre en positiv forskel ved at bidrage til at skabe et trygt samfund. Det kan også være i landets børnehaver, hvor visionsledelse kan synliggøre pædagogernes potentielle bidrag til det enkelte barns trivsel og læring.

Forskningen har primært fokuseret på den form for prosocial motivation, der kaldes ’public service motivation’. Det er motivationen for at gøre noget godt for samfundet (for politibetjentene er det fx motivationen rettet mod at skabe sikkerhed for hele Danmarks befolkning). Men i dette studie er fokus på den form for prosocial motivation, der kaldes brugerorientering. Det er motivationen for at gøre noget godt for bestemte mennesker (for pædagogerne er det fx motivationen knyttet til at bidrage til hvert enkelt barns trivsel og læring).

Visionsledelse øger motivationen rettet mod den enkelte bruger

Studiet er foretaget på dagsinstitutionsområdet, hvor ledere har gennemgår et års træningsforløb i visionsledelse. Dagsinstitutionsområdet er kendetegnet ved tæt kontakt mellem pædagogerne og børnene. Spørgsmålet er derfor, om visionsledelse kan øge brugerorienteringen på et område, hvor de ansatte ofte er i tæt kontakt med brugerne?

Resultaterne viser, at motivationen rettet mod at gøre en forskel for det enkelt barn stiger hos pædagoger, hvis leder har gennemført træningsforløbet. Dette er sammenlignet med medarbejdere, hvis leder ikke har deltaget i et træningsforløb. Denne positive effekt kan ses på pædagogernes motivation tre måneder efter afslutningen på lederens træningsforløb. Samme effekt kan dog ikke ses på lang sigt 15 måneder efter træningsforløbet. Et vigtigt spørgsmål for fremtidig forskning er derfor, hvordan ledere kan fastholde motivationseffekterne på den lange bane.

Studiet sammenligner også resultaterne med skatteområdet, hvor ledere har gennemgået samme træningsforløb i visionsledelse. Her finder forskerne ikke nogen motivationseffekt af visionsledelse. Det indikerer, at graden af brugerkontakt kan have betydning.

Læren af studiet er dermed, at visionsledelse gøre medarbejdere med tæt brugerkontakt endnu mere motiverede for at gøre godt for hver enkelt bruger. Forskerne bag studiet er Louise Ladegaard Bro og Ulrich Thy Jensen, og studiet kan findes her.