Mange fagprofessionelle i den offentlige sektor er motiveret af at gøre en positiv forskel for andre. Det kan fx være pædagogen i børnehaven, der brænder for børnenes ve og vel. Det kan også være sygeplejersken, der ønsker at gøre det godt for den enkelte patient. Samtidig er der også mange fagprofessionelle, der er motiveret af opgaven i sig selv. Det kan fx være skolelæreren, der særligt nyder undervisningssituationen.

Ansatte med disse typer af motivation er mere tilfredse med jeres job, føler sig mere forpligtede over for deres organisationer og skaber typisk også bedre resultater. Derfor opstår spørgsmålet, om det er muligt at fremme fagprofessionelles motivation gennem organisatoriske reformer? Dette har Nina Mari van Loon, Martin Bækgaard og Donald Moynihan undersøgt i et nyt studie.

I studiet har forfatterne undersøgt, hvilken påvirkning en organisatorisk reform har på de fagprofessionelles motivation. Reformen var en del af et 3-årigt forsøg på sygehusområdet. I forsøget blev finansieringen på udvalgte afdelinger gjort uafhængig af omfanget af afdelingernes aktivitet. Baggrunden var, at finansiering baseret på aktivitet var blevet kritiseret for at flytte fokus fra kvaliteten til omfanget af behandlinger. Ud over afkoblingen mellem antallet af behandlinger og størrelsen af bevillingerne indebar reformen, at de fagprofessionelle fik medbestemmelse ift. at sætte mål for deres arbejde.

Forskernes forventning var, at de fagprofessionelle ville opfatte det nye system som mindre kontrollerende og mere understøttende, hvilket i næste led ville føre til øget motivation for at løse opgaverne og hjælpe andre.

Resultaterne viser en overraskende stabilitet i de fagprofessionelles motivation. Der er heller ikke nogen forskel mellem enheder, der hhv. har og ikke har været en del af reformen. Organisatoriske reformer påvirker med andre ord ikke nødvendigvis de fagprofessionelles motivation. Dermed er det ikke sagt, at de fagprofessionelles motivation er irrelevant i forbindelse med reformer i den offentlige sektor. Studiet viser nemlig, at graden af implementering af reformen over tid hænger positivt sammen med de fagprofessionelles motivation for at hjælpe andre.

Læren fra studiet er dermed, at reformer ikke nødvendigvis påvirker de fagprofessionelles motivation. Dernæst åbner studiets fund op for, at fremtidig forskning dykker yderligere ned i forholdet mellem organisatoriske reformer og motivationen hos de fagprofessionelle i den offentlige sektor.