Forestil dig, at vi befinder os på et dansk hospital. Her er der en patient med dårligt hjerte og nyresvigt – lad os kalde ham Henrik. De kliniske retningslinjer guider læger og sygeplejersker i forhold til, hvordan de kan hjælpe Henrik. De sundhedsprofessionelles beslutning om behandlingen af Henrik hviler på en overordnet vurdering af hans tilstand, men der er usikkerhed om, hvad der er det rigtige at gøre i situationen. Der er nemlig en risiko for, at behandlingen medfører en forringet helbredstilstand for Henrik. Dette er en risikofyldt situation, fordi vi ikke på forhånd ved, hvor sandsynligt det er, at behandlingen har negative konsekvenser.

Studiets resultater – betydningen af organisationskultur

Det nye studie af ph.d.-stipendiat Emily Tangsgaard har netop undersøgt sådanne risikofyldte situationer. Resultaterne viser, at organisationskulturen har betydning dels for, hvordan medarbejdere træffer beslutninger i risikofyldte situationer og dels for, hvordan de efterfølgende lærer af dem. Her udtaler Emily Tangsgaard:

”Resultaterne viser, at organisationskulturer, der er karakteriseret ved en høj grad af tillid og (u)formaliseret dialog omkring beslutningsprocesser, understøtter medarbejdernes beslutninger. I disse kulturer ser vi i højere grad, at medarbejderne støtter sig til hinanden i risikosituationer og efterfølgende lærer af dem. På den måde mindskes sandsynligheden for uønskede, negative konsekvenser af de beslutninger, der bliver truffet. I Henriks tilfælde indebærer det, at sundhedspersonalet drøfter situationen og de mulige udfald med hinanden, inden der træffes en beslutning om videre behandling. Efterfølgende vil de følge op på situationen og beslutningen med henblik på at være bedre stillet næste gang, de møder en lignende risikofyldt situation”.

Der er elementer i organisationskulturer, der udgør barrierer, når det kommer til de risikofyldte situationer. Her fortæller Emily:

”Organisationskulturer med lav tillid og fravær af dialog omkring beslutningerne kan være en udfordring. Her vi ser vi nemlig, at sundhedspersonalet er mere tilbøjelige til at bryde de kliniske retningslinjer og tage chancer i behandlingen af patienterne. Og derudover er der på disse afdelinger i mindre grad et fokus på efterfølgende at lære af risikosituationerne”.

Implikationer for ledelse – at prioritere, sikre og udvikle den gode organisationskultur

Emily Tangsgaard vurderer, at studiets resultater er relevante for offentlige ledere, fordi ledere bærer et særligt ansvar for at prioritere, sikre og udvikle et tillidsfuldt og dialogbaseret arbejdsmiljø, der understøtter en organisationskultur, hvor man ikke tager chancer:

”Organisationskultur er jo et abstrakt begreb, men studiet her undersøger systematisk delelementer af det. Det giver indblik i nogle af de mindre synlige elementer, man som leder skal have blik for i arbejdet med det gode arbejdsmiljø. Det handler eksempelvis om, at man som leder prioriterer at facilitere et miljø, hvor medarbejderne er trygge ved at dele deres faglige tvivl med hinanden, når den opstår, men også et miljø hvor man lærer af de uønskede udfald, der uundgåeligt opstår nogle gange, når mennesker træffer beslutninger. Derudover er det vigtigt at opstille klare forventningerne til medarbejdernes opgavevaretagelse for eksempel, når det gælder dokumentationspraksis og håndtering af medicin. På den måde kan man undgå, at nogle rutinesituationer bliver til risikofyldte situationer”.

Fakta om studiet

• Studiet er foretaget på fem danske hospitalsafdelinger fordelt på tre forskellige hospitaler.
• Studiet baserer sig på 30 interviews og 35 timers observationer på de forskellige hospitalsafdelinger.
• Studiet er udgivet i tidsskriftet American Review of Public Administration med titlen: ”How Do Public Service Professionals Behave in Risky Situations? The Importance of Organizational Culture”
• Find hele studiet her.