Mange offentlige services og ydelser er komplekse, hvilket betyder, at beslutninger i offentlige organisationer ofte involverer etiske dilemmaer. Samtidig er der typisk mange forskellige forståelser af, hvad der er allermest ønskværdigt at lykkes med i den offentlige sektor. Det gør etisk ledelse særligt relevant i offentlige organisationer. For at ruste medarbejderne til at håndtere etiske overvejelser og dilemmaer kan ledere agere rollemodeller og dermed forsøge at fremme etisk adfærd blandt medarbejderne. Dette er kernen i etisk ledelse. Men hvad gør ledere egentlig, når de udøver etisk ledelse? Og hvad betyder den organisatoriske kontekst for, hvordan vi kan forstå etisk ledelse? Med afsæt i en række interviews med ledere og medarbejdere på hospitalsområdet stiller et nyt studie fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse forfattet af Rebecca Risbjerg Nørgaard skarpt på disse spørgsmål. 

Først og fremmest har studiet set nærmere på, hvad etisk ledelse er for en ledelsesform. Etisk ledelse består af to dele. Den ene del handler om at være en moralsk person. Den anden del handler om at være en moralsk leder. Centerleder Lotte Bøgh Andersen forklarer det således:

”At være en moralsk person handler om, at lederen går forrest og viser det gode eksempel. En etisk leder fungerer dermed som en rollemodel, der udviser integritet og behandler sine medarbejdere retfærdigt. At være en moralsk leder handler om, at lederen forsøger at påvirke og fremme etisk adfærd blandt sine medarbejdere. Det kan eksempelvis ske ved, at lederen og medarbejdere har en dialog om de etiske værdier eller retningslinjer, man skal leve op til på arbejdspladsen. Det lyder nemt. Men det er det ikke. For der er en masse dilemmaer indbygget i både at være en moralsk person og en moralsk leder. Det kan jeg selv skrive under på som centerleder. Hvordan skal man som moralsk leder fx balancere hensynet til at levere relevant og rettidig forskning til gavn for samfundet og samtidig have øje for, at medarbejderne i forskningscenteret ikke bliver overbelastede? At være en moralsk person på vores område handler fx om at have meget høje etiske standarder for beskyttelse af undersøgelsespersonernes anonymitet. Det betyder nogle gange, at forskningen bliver mindre nærværende, fordi man ikke bare kan sige ’Se på skoleleder X, hvis I virkelig vil have inspiration til etisk ledelse.’”

Det er denne forståelse af etisk ledelse, der i forskningslitteraturen udmønter sig i disse fem elementer: 
 

For at undersøge udøvelsen af etisk ledelse i denne forståelse på hospitalsområdet er der i studiet gennemført 41 interviews med ledere og medarbejdere på to af landets hospitaler. Resultaterne viser, at den generelle forståelse af etisk ledelse også findes på hospitalsområdet. Lotte Bøgh Andersen uddyber det således: 

”I tråd med forskningslitteraturen viser resultaterne, at ansatte på hospitalsområdet i høj grad forstår etisk ledelse ud fra de to dele. Lederne er både moralske personer og moralske ledere. At være en etisk leder handler fx både om at have høje etiske standarder og samtidig diskutere etik og etiske dilemmaer med medarbejderne.” 

Dog er det ikke alle dele af den teoretiske forståelse af etisk ledelse, der passer på hospitalsområdet. Hertil forklarer Lotte Bøgh Andersen: 

”Resultaterne viser, at nogle af de værdier, som man i forskningen har koblet med etisk ledelse, ikke altid er det, som ansatte på hospitaler forbinder med etisk ledelsesadfærd. Lad os fx tage værdien, der tilsiger, at en etisk leder altid handler uselvisk. Denne værdi passer ikke med de interviewedes opfattelser. Selvom begge hospitaler, der indgår i studiet, arbejder med en vision om at sætte patienten i fokus, beskriver flere interviewpersoner, at den etiske leder skal finde den rette balance mellem at handle selvisk og uselvisk i arbejdet. En forklaring på dette kan være, at danske sundhedsprofessionelle agerer i et krydspres, hvor de skal håndtere høje krav om behandling og omsorg for patienterne samtidig med, at de skal passe på sig selv. Ellers kan de heller ikke skabe værdi for patienterne på lang sigt. Derfor får værdien om uselvisk adfærd mindre betydning for opfattelsen af etisk ledelsesadfærd på hospitalsområdet”.

Ifølge Lotte Bøgh Andersen lægger resultaterne af studiet op til vigtige implikationer for, hvordan vi skal forstå etisk ledelse:

”Studiet underbygger, at etisk ledelse med fordel kan ses ud fra de to dele, der handler om, at lederen både er en moralsk person og en moralsk leder. Samtidig tydeliggør resultaterne, at der kan være vigtige forskelle på tværs af organisationer i forhold til hvilke værdier i etisk ledelse, som ansatte tillægger betydning. Disse forskelle er vigtige at have for øje, når man både taler om og forsker i etisk ledelse på tværs af forskellige offentlige organisationer”.

• Forskningsartiklen er udgivet i tidsskriftet Scandinavian Journal of Public Administration. Du kan finde studiet her. 
• Artiklen er baseret på et kvalitativt studie, der består af interviews med 41 medarbejdere (læger og sygeplejersker) og ledere på to mellemstore danske hospitaler med 4000-5000 ansatte. Alle interviews er gennemført i perioden januar-august 2019.  
• Artiklen er forfattet af Rebecca Risbjerg Nørgaard, tidligere medarbejder ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse og nu konsulent ved Teknik og Miljøforvaltningen i Aarhus Kommune. 
• Kontakt:
  • Professor og centerleder Lotte Bøgh Andersen: lotte@ps.au.dk