Nyt studie: Hvad betyder personaleforandringer og lederes personlighed for medarbejderne?

Personaleforøgelser eller personalereduktioner er blandt de hyppigste forandringer på arbejdspladsen. Men hvad betyder sådanne personaleforandringer for medarbejderne i det offentlige? Ny forskning på sundhedsområdet viser, at oplevelsen af personalereduktion er forbundet med øget langtidssygefravær hos de tilbageværende medarbejdere. Omvendt er personaleforøgelse relateret til lavere langtidssygefravær og øget ledertilfredshed hos medarbejderne. Studiet viser ligeledes, at følelsesmæssigt afbalancerede ledere har medarbejdere, der er mere tilfredse med deres jobs og med deres ledere.

Foto: Markus Spiske, Unsplash

I takt med, at organisationer bliver større, mere dynamiske og komplekse, stiger mulighederne for personaleforandringer også. Men hvad betyder sådanne forandringer for medarbejderne, og spiller lederens personlighed en rolle i den sammenhæng? Det har adjunkt Oluf Gøtzsche-Astrup og ph.d. og ekstern lektor ved CBS Troels Gottlieb undersøgt i et nyt studie. Om studiet fortæller Oluf Gøtzsche-Astrup:

”Vi undersøger, hvordan forandringer i form af personalereduktion og personaleforøgelse hænger sammen med medarbejdernes langtidssygefravær, jobtilfredshed og ledertilfredshed, samt hvilken betydning lederens personlighedhar for medarbejdernes reaktioner”.

Studiets resultater viser, at personalereduktion er forbundet med øget langtidssygefravær hos de tilbageværende medarbejdere. Derudover finder studiet en negativ (dog ikke signifikant) sammenhæng mellem personalereduktion og de tilbageværende medarbejdernes tilfredshed med deres job og leder. Hvis man derimod vender blikket mod personaleforøgelse, viser studiet, at dette er forbundet med højere tilfredshed med lederen og mindre langtidssygefravær hos medarbejderne. 

Om resultaterne fremhæver Oluf Gøtzsche-Astrup:

”Samlet set tyder resultaterne på, at de tilbageværende medarbejderne ikke umiddelbart bebrejder deres nærmeste leder for personalereduktioner. Deres tilfredshed med lederen faldt nemlig ikke signifikant efter sådan en reducering. Til gengæld steg tilfredsheden ved personaleforøgelser, hvilket tyder på, at medarbejderne i højere grad påskønner deres leder ved personaleforøgelser”.

Lederens personlighed er heller ikke uden betydning. Her fortæller Oluf Gøtzsche-Astrup:

”Vi ser, at følelsesmæssigt afbalancerede ledere har mere tilfredse medarbejdere, og lederens venlighed også spiller en rolle for ledertilfredsheden. Vi så ingen sammenhæng mellem lederens personlighed og medarbejdernes sygefravær”.

Tre implikationer for offentlige ledere

Resultaterne lægger ifølge Oluf Gøtzsche-Astrup op til tre væsentlige implikationer, som den offentlige leder kan holde sig for øje:

1. Personalereduktion giver risiko for langtidssygefravær hos medarbejderne

Om den første pointe fremhæver Oluf Gøtzsche-Astrup: ”Ved personalereduktioner bør ledere for det første være opmærksomme på risikoen for efterfølgende langtidssygefravær hos medarbejderne. Lederen kan blandt andet håndtere dette ved at forholde sig aktivt til den statustrussel og det øgede arbejdspres, som nedskæringerne repræsenterer for medarbejderne”.

2. Medarbejderne kan ændre syn på deres leder ifm. personaleforandringer

Ifølge Oluf Gøtzsche-Astrup bør man som leder være opmærksom på, hvordan personaleforandringer påvirker medarbejdernes syn på deres leder: ”Fra studiet ved vi, at ledere, der gennemfører personaleforøgelser, nyder større tilfredshed fra deres medarbejdere. Den højere ledertilfredshed kan muligvis tilskrives lederens evne til at formidle enhedens øgede status i den samlede organisation. Med andre ord kan ledere, der gennemgår personaleforandringer, med fordel være opmærksomme på værdien af enhedens status i organisationen og eventuelt bruge det som løftestang for målopnåelsen”.

3. Personligheden har betydning

Den tredje og sidste implikation retter sig mod de ledere, der står med ansvaret for at ansætte fremtidens ledere. Her fortæller Oluf Gøtzsche-Astrup: ”Vi kan af studiet se, at ledere, der er følelsesmæssigt stabile, modstandsdygtige over for udefrakommende stress og udadvendte og opmærksomme på andre, har medarbejderne med større job- og ledertilfredshed. For dem, der ansætter fremtidens ledere i sundhedsvæsenet, kan det være værd at overveje disse personlige karakteristika som vigtige kriterier for udvælgelse”.

Bag om studiet

  • Den nye artikel er udgivet i tidsskriftet Politica. Politica er et dansk tidskrift for politisk videnskab. Du kan finde hele artiklen her.
  • Forskningsartiklen er lavet i samarbejde med Troels Gottlieb, Gottlieb & Klewe – Erhvervspsykologisk Rådgivning.
  • Artiklen baserer sig på et kvantitativ studie bestående af spørgeskemadata fra 3426 sundhedsmedarbejdere og 146 afdelingssygeplejersker (afdelingsledere) fordelt ud på 146 hospitalsenheder på Region Hovedstadens hospitaler. Studiets data er indsamlet i 2014.
    • Data om personaleforøgelser og personalereduktioner er baseret på svar fra de 146 afdelingssygeplejersker, der indgår i studiet. Svarene er indsamlet sammen med resultater fra personlighedsmålene.
    • Medarbejdernes langtidssygefravær er målt ud fra registerbaseret sygedata, mens jobtilfredshed og ledertilfredshed er subjektive målinger baseret på medarbejdernes svar på spørgeskemaet.

Kontakt

Oluf Gøtzsche-Astrup
E-mail: oga@ps.au.dk 

Oops, an error occurred! Code: 202405060029513793778f