Nyt forskningsprojekt om datainformeret ledelse i sundhedsvæsenet

De fleste offentlige organisationer foretager i dag rutinemæssige målinger af deres aktiviteter og resultater, og offentlige ledere forventes i stigende grad at inddrage data fra disse målinger i deres ledelse og beslutningstagen.

Poul Aaes Nielsen fra ledelsescentret står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der har modtaget en bevilling på 1,7 mio. kroner fra Aarhus Universitets Forskningsfond til at undersøge, hvordan ledere bedre kan udnytte data til at skabe forbedringer. Projektet fokuserer særligt på sundhedsvæsenet, hvor ledere og fagprofessionelle løbende modtager store mængder data om kapacitet, behandlinger og kvalitet.

Projektet vil bl.a. undersøge, hvordan ledere og medarbejdere fortolker datas indhold og relevans, samt hvordan data bedst kan præsenteres på en brugbar måde. Projektet fokuserer desuden på, hvordan datainformerede møder og beslutningsprocesser kan tilrettelægges, så de bidrager til at forbedre den offentlige service.

Oops, an error occurred! Code: 202405190143468f955c2b