Politiske tiltag ændrer ofte forholdene for dem, der leverer offentlig service. Når disse tiltag har karakter af regulering, bliver de ofte ledsaget af umiddelbar frustration og konflikt, fordi de kan skabe en oplevelse af ikke at kunne levere den ønskede kvalitet i arbejdet med borgerne. Forskningsmæssigt ved vi imidlertid ikke meget om, hvordan og i hvilket omfang politisk regulering har skadelige langtidskonsekvenser for motivationen.

I et nyt studie af danske praktiserende lægers motivation før og efter vedtagelsen af Lov 904 i juli 2013, der indebar en række ændringer vedrørende de reguleringsmæssige rammer for almen praksis, har Ulrich Thy Jensen, Anne Mette Kjeldsen og Christian Fischer Vestergaard undersøgt netop dette spørgsmål.

Resultaterne fra undersøgelsen peger på, at dette lovindgreb både på kort sigt og op til to år efter vedtagelsen har haft negative konsekvenser for de praktiserende lægers public service motivation. Samtidig viser undersøgelsen dog også, at der på kort sigt kan spores en ikke ubetydelig forøgelse af lægernes empatibaserede motivation over for patienterne. Det kan skyldes, at lægerne på den måde søger at kompensere for de negative konsekvenser af lovindgrebet i relationen til deres patienter.

Dermed peger undersøgelsen på, at politikere skal have blik for motivation hos dem, der leverer den offentlige service, når politiske beslutninger ændrer forholdene. Det gælder særligt, når disse forhold er af regulerende karakter.