Forældrenes reaktionsmuligheder

I Danmark offentliggør vi folkeskolers karaktergennemsnit. Et af formålene har været at styrke forældrenes mulighed for at træffe oplyste valg om deres barns skole. Men hvordan kan forældre egentlig reagere, hvis de får information om, hvordan deres barns skole præsterer? Ny forskning fra Ledelsescenteret afdækker de forskellige mulige reaktioner:

• Exit: Forældre kan i yderste konsekvens flytte deres barn til en anden skole.
• Voice: Forældre kan udtrykke deres holdning direkte til de ansatte på skolen. Konkret har studiet set på forældrenes villighed til at deltage i skolebestyrelsen. 
• Brugertilfredshed: Forældrene kan give udtryk for tilfredshed med deres barns skole i brugertilfredshedsundersøgelser.

Betyder resultatinformation noget for forældrenes reaktioner?

I studiet har forskerne tilfældigt inddelt forældrene i tre grupper, hvor den første gruppe ikke fik nogen resultatinformation. Den anden gruppe fik at vide, hvad karaktergennemsnittet var på deres barns skole, mens den tredje gruppe modtog karaktergennemsnittet for både deres barns skole og alle skolerne i kommunen. På den måde havde den sidste gruppe af forældrene et sammenligningsgrundlag, når de så karaktergennemsnittet på deres barns skole.

Studiet viser, at resultatinformation ikke havde en betydning for forældrenes reaktioner. De reagerede altså hverken med exit, voice eller ændret brugertilfredshed. Med andre ord påvirkede dårlig resultatinformation (lavt karaktergennemsnit) hverken forældrenes tilbøjelighed til at flytte deres barn til en anden skole, forældrenes villighed til at engagere sig i skolebestyrelsen eller forældrenes tilfredshed med deres barns skole.

Påfaldende resultater - implikationer for offentlige ledere 

”Det er påfaldende, at skoleforældre ser ud til slet ikke at reagere på at modtage information om karaktergennemsnit. Selv ikke forældrenes tilfredshed med skolen – som ellers er helt omkostningsfri – ser ud til at blive påvirket. Det kan pege på, at andre forhold ved skolen er vigtigere for forældrene end karakterer og faglig læring”, udtaler lektor Poul Aaes Nielsen, der sammen med Peter Rasmussen Damgaard står bag studiet.

Resultaterne er meget relevante for offentlige ledere. Hertil udtaler Poul Aaes Nielsen: ”Studiet peger på, at hvis systematiske målinger af offentlige organisationers resultater skal kunne bidrage til at skabe forbedringer, sker det næppe ved bare at formidle målingerne til servicebrugerne. I stedet kræver det, at ledere og medarbejdere opfatter målingerne som nyttige og relevante, og at de arbejder målrettet og data-informeret med at bruge målingerne til at skabe forbedringer”.

Du kan finde studiet her.