Ny forskning om brugen af økonomiske incitamenter

Kan penge motivere borgere til at bidrage til offentlige goder? I et nyt studie fra Tyskland undersøger forskere, om borgerne er mere tilbøjelige til at lade sig vaccinere mod Covid-19, hvis de får penge for det. Resultaterne viser, at økonomiske incitamenter i denne kontekst ikke får flere borgere til at lade sig vaccinere. Forskerne bag studiet opfordrer derfor offentlige ledere og politiske beslutningstagere til at undgå at overvurdere effekten af økonomiske incitamenter, når det kommer til offentlige goder.

Foto: #41159, Colourbox

Et centralt spørgsmål for politiske beslutningstagere på nationalt og lokalt niveau er, hvordan man kan motivere borgere til at bidrage til offentlige goder. Et offentligt gode kan være vedligeholdelse af offentlige parker eller bidrag til klimaet og den grønne omstilling fx ved at affaldssortere.

Hvad er et offentligt gode?

Offentlige goder eller såkaldte kollektive goder defineres som et gode, der kan bruges af mange borgere samtidig, hvilket betyder, at én borgers brug ikke forhindrer andre borgeres brug af godet. Et offentligt gode kan således karakteriseres ved, at godet er:

  1. Ikke-ekskluderende
  2. Ikke-rivaliserende

At borgere bliver vaccineret betyder, at de bidrager til flokimmunitet, hvilket kan karakteriseres som et offentligt gode. Det skyldes netop det faktum, at når nogle borgere får vaccinen og bidrager til flokimmuniteten, så kommer det også andre borgere til gavn (ikke-ekskluderende), ligesom det heller ikke forhindrer andre i at få vaccinen (ikke-rivaliserende).  

Kilde: Ostrom og Ostrom, 1977.

Økonomiske incitamenter såsom afgifter og skatter er ofte blevet brugt til at fremme borgernes bidrag til offentlige goder, men flere forskningsstudier er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, hvor effektfuldt de økonomiske incitamenter er. Florian Keppeler, adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, uddyber:

”Der kan være risiko for, at økonomiske incitamenter kan give bagslag, fordi de underminerer andre motiver for at bidrage til offentlige goder. Det kan fx komme til udtryk, når politiske beslutningstagere tilbyder borgerne penge for at lade sig vaccinere imod Covid-19. Nogle borgere kan tænke, at det er meget risikabelt at lade sig vaccinere, hvilket er årsagen til, at man tilbydes penge for at gøre det. Den bekymring kan komme til at overskygge andre motiver for at lade sig vaccinere såsom at bidrage til flokimmunitet. I dette studie undersøger vi effekten af økonomiske incitamenter i forhold til at få borgere til at lade sig vaccinere. Vi undersøger både den faktiske effekt af de økonomiske incitamenter, og hvad de politiske beslutningstagere har af forventninger til effekten af de økonomiske incitamenter.” 

Studiet er gennemført af Florian Keppeler og fire internationale forskere og er baseret på et større felteksperiment i den tyske by Ravensburg. Felteksperimentet indebar, at forskerne tilfældigt inddelte borgerne i byen Ravensburg i to grupper. Borgerne i de to grupper modtog hver ét brev fra de lokale myndigheder, der inviterede borgerne til at få en Covid-19 vaccine på en af syv forskellige datoer. Det eneste, der adskilte brevene, som borgerne i de to grupper modtog, var muligheden for at modtage op til 40 euros (ca. 300 danske kroner) ved at lade sig vaccinere. I et lignende studie fra Sverige havde et incitament på 200 svenske kroner blandt 8000 spørgeskemarespondenter nemlig en positiv effekt på vaccinationsraten, hvilket har fået forskerne til at undersøge, om det samme gjorde sig gældende blandt borgere i Ravensburg.

I tillæg til brevene til borgerne bad forskerne et udsnit af tyske lokalpolitiske beslutningstagere om at forudsige effekten af at give borgerne penge for at lade sig vaccinere mod Covid-19. Den forudsigelse sammenlignede forskerne med den faktiske effekt af de økonomiske incitamenter. Det giver mulighed for at undersøge, om politikerne over- eller undervurderede borgernes reaktioner på at få penge for at lade sig vaccinere.

I boksene nedenfor kan du se de to versioner af breve, der blev sendt til borgerne i forbindelse med eksperimentet

Uddragene er oversat fra tysk. 

Brevet med økonomiske incitamenter

Brevet uden økonomiske incitamenter

Resultater: Motiverer de økonomiske incitamenter borgerne til at få en vaccine?

Resultaterne af studiet viser, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på den gruppe af borgere, der har fået tilbudt penge for at lade sig vaccinere sammenlignet med gruppen, der ikke har. Det betyder med andre ord, at de økonomiske incitamenter ikke har fået flere borgere i Ravensburg til at tage imod en vaccine. Om resultaterne forklarer Florian Keppeler:

”Vi viser med dette studie, at udsigten til at få op til ca. 300 danske kroner ikke i højere grad får borgerne til at vælge vaccinen. Det adskiller sig markant fra den forudsigelse, som de politiske beslutningstagere laver. De forventer nemlig, at de økonomiske incitamenter vil øge antallet af borgere, der bliver vaccineret, med 15 procentpoint, men det viser sig altså ikke at være tilfældet.”

Hvad kan offentlige ledere og politiske beslutningstagere lære af resultaterne?

Resultaterne viser, at det ikke altid har den forventede (positive) effekt at bruge økonomiske incitamenter i bestræbelserne på at få borgerne til at bidrage til offentlige goder. Det er nødvendigt at være opmærksom på, hvornår og hvordan de økonomiske incitamenter anvendes. Florian Keppeler fremhæver beløbsstørrelsen som vigtig for ledere og politiske beslutningstagere, når de træffer beslutning om brugen af økonomiske incitamenter i forbindelse med offentlige goder.

”Forskningslitteraturens peger på, at små økonomiske incitamenter er særligt tilbøjelige til at slå fejl eller give bagslag. Det skyldes, at incitamentet skal være tilstrækkeligt stort til at kompensere for de omkostninger såsom tid og ubehag, der er forbundet med at bidrage til et offentligt gode. Vores opfordring er derfor, at ledere og politiske beslutningstagere tager højde for dette, når de overvejer at gøre brug af økonomiske incitamenter i forhold til at fremme borgernes bidrag til offentlige goder. I andre kontekster hvor det ikke handler om borgernes bidrag til offentlige goder, så kan det sagtens lykkes at bruge økonomiske incitamenter

Bag om studiet

  • Forskningsartiklen er udgivet i tidsskriftet Nature Scientific Reports, og du kan finde den her.
  • Florian Keppeler er adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse.
  • Sebastian Jilke er lektor ved Georgetown University.
  • John Ternovski er adjunkt ved U.S. Air Force Academy.
  • Dominik Vogel er adjunkt ved University of Hamburg.
  • Erez Yoeli er forsker ved Massachusetts Institute of Technology.
  • Artiklen er baseret på data fra 41.548 borgere i byen Ravensburg, der er en mellemstor tysk by. Her modtog 5.016 borgere brevet med de økonomiske incitamenter, mens de resterende 36.532 borgere fungerede som kontrolgruppe, hvilket betød, at de ikke fik tilbudt penge for at lade sig vaccinere. Derudover deltog 88 politiske beslutningstagere (svarende til ca. 10 % af de adspurgte tyske lokalpolitikere) i forudsigelsesøvelsen, hvor de hver især angav, hvad de troede, effekten var af de økonomiske incitamenter.
Oops, an error occurred! Code: 20240619092936f4f837b6