Mange mener, at folk i rige lande på uskyldig vis har nydt gavn af den uretfærdige udledning af drivhusgasser i tiden før 1980. Folk i disse lande er ‘uskyldigt begunstigede‘, da de ingen indflydelse har haft på drivhusgasudledningen, men stadig befinder sig i en fordelagtig position på grund af den. Ofte argumenteres der for, at de har en pligt til at give afkald på nogle af de goder, de nyder som konsekvens af udledningen, for eksempel ved at bære en større del af byrden ved klimaforandringerne. Man kan finde lignende holdninger til folk, der uskyldigt begunstiges af kolonialisme, slaveri og kønsdiskrimination. Kort sagt abonnerer mange på det synspunkt, at du er forpligtet til ikke at drage fordel af uretfærdighed, selvom du er uskyldig og ikke kunne have forhindret det uretfærdige i at ske.

Professor Kasper Lippert-Rasmussen udfordrer nu dette synspunkt i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Journal of Political Philosophy. Her viser han, at forskningslitteraturens fire bedste forklaringer på denne pligt så at sige beviser for meget. Forklaringerne indebærer nemlig, at ofrene for historisk uret har en lignende moralsk forpligtelse til ikke at afvise en ‘tilbageførsel‘ af goder fra de uskyldigt begunstigede til ofrene selv. Med andre ord: Hvis de uskyldigt begunstigede har pligt til at give afkald på deres fordele, har ofrene pligt til ikke at afvise disse ‘godtgørelser‘. Problemet er bare, at ingen rent faktisk mener, at ofre har en sådan pligt. Og hvis dette ikke er tilfældet, mislykkes alle de bedste forklaringer på pligten til ikke uskyldigt at drage fordel af uretfærdighed.

Tænk for eksempel på det argument, at man er forpligtet til ikke uskyldigt at drage fordel af uretfærdighed, fordi man ved at drage fordel af noget, man samtidig fordømmer som værende uretfærdigt, underminerer sin egen fordømmelse af det uretmæssige. Her kunne man lige så vel argumentere for, at ofre ved at afvise en ‘tilbageførsel‘ af de fordele, de er blevet frarøvet, underminerer deres fordømmelse af den pågældende uretfærdighed.  

Lippert-Rasmussen konkluderer, at vi bliver nødt til enten at forkaste idéen om, at der findes en pligt til ikke uskyldigt at drage fordel af uretfærdighed, eller at foreslå en ny forklaring på denne pligt. Forkaster man idéen, kan der imidlertid være andre og bedre grunde til, at de uskyldigt begunstigede for eksempel bør bære en større del af byrden for klimaforandringer og for at rette op på andre uretfærdigheder, pointerer han. For eksempel at de typisk er rigere end ofrene for historisk uret.

Kasper Lippert-Rasmussen er leder af Center for Eksperimentel-Filosofiske Studier af Diskrimination (CEPDISC) – et grundforskningscenter finansieret af Danmarks Grundforskningsfond.

Bag om forskningen:

• Der er tale om et filosofisk studie.
• Studiet kan læses i fuld længde her: The Benefits of Injustice and Its Correction: A Challenge to the Duty Not to Benefit Innocently from Injustice.

Kontakt:

Kasper Lippert-Rasmussen
lippert@ps.au.dk