Hvis embedsmænd i forvaltningen skal kunne påvirke politiske beslutninger, kræver det tre ting:

1) Embedsværket er villige til at påvirke politiske beslutninger gennem deres fremstillinger af information til politikerne.

2) Når politikerne træffer beslutninger, stoler de på samt anvender den information, som de bliver præsenteret for af embedsværket.

3) Det betyder noget, hvordan embedsværket præsenterer informationen for politikerne.

Alle tre forhold er blevet undersøgt i et nyt studie af Jens Blom-Hansen, Martin Bækgaard og Søren Serritzlew.

1) Embedsværket er villige til at påvirke politiske beslutninger

Information er nogle steder blevet omtalt som et tveægget sværd. På den ene side er politikerne nødt til at få information og viden for at kunne træffe beslutninger. På den anden side kan informationen være et middel til at påvirke politiske beslutninger. Og netop dette ser Jens Blom-Hansen i studiets resultater:

”Vi kan se, at embedsmænd faktisk er villige til at organisere og fremstille information på en måde, der gør det nemt for politikerne at vælge netop den løsning, som embedsmændene faktisk ser som den bedste. Det skal dog siges, at vores data også viser, at et flertal af embedsmændene ikke er villige til dette. Men andelen af dem, der er, er bemærkelsesværdig”, udtaler Jens Blom-Hansen.

2) Politikere stoler på og anvender information fra embedsværket 

Politikere kan få viden og information fra forskellige steder: brugere, tænketanke, forskere osv. Men politikerne kan også få denne information og viden fra deres eget embedsværk. Spørgsmål er, om politikerne faktisk stoler på og bruger den information, som de kan få fra deres embedsmænd?

”Resultaterne viser os, at embedsværket er en vigtig kilde til information for politikerne. Politikerne får selvfølgelig også information andre steder fra – det kan fx være fra forskningsinstitutioner. Men vi hæfter os ved, at politikerne både stoler på og anvender de informationer, som de får fra deres topembedsmænd”, udtaler Søren Serritzlew.

3) Information er ikke bare information – framing af informationen har betydning

En såkaldt framing-effekt betyder, at det har betydning, hvordan man fremstiller en bestemt information. Og netop sådan en effekt har forskerne fundet i studiet:

”Framing-effekter er i sig selv ikke noget nyt under solen. Men det interessante her er, at vi kan identificere det hos politikere. Vi kan fx se, at politikere er mere tilbøjelige til at støtte et forslag, hvis forslaget bliver fremstillet positivt. Omvendt er politikere mindre tilbøjelige til at støtte et forslag, hvis forslaget bliver fremstillet negativt med fokus på omkostninger og mulig utilfredshed hos bestemte borgere. I denne sammenhæng er det et vigtigt fund. Det understreger netop, at måden som embedsværket overleverer information på til politikerne er betydningsfuld”, udtaler Martin Bækgaard.

Implikationer for offentlige ledere: At være sin indflydelse bevidst

Studiets resultater har vigtige implikationer for de offentlige ledere rundt omkring i den danske, offentlige forvaltning. Forfatterne udtaler:

”Resultaterne viser forskellige ting. På den ene side viser de, at politikerne rent faktisk lytter til forvaltningen og de embedsmænd, der sidder heri. Det er jo positivt, at politikerne faktisk vil lytte til forvaltningen, når de skal forstå de udfordringer, de gerne vil løse. 

På den anden side viser resultaterne også, at de offentlige ledere i forvaltningen skal være opmærksomme på, hvilken indflydelse de og deres medarbejdere potentielt kan have på politiske beslutninger. Offentlige ledere skal så at sige være deres egen indflydelse bevidst. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man som embedsmand præsenterer information for politikerne. For offentlige ledere handler det om at finde en balance, hvor ens medarbejdere leverer den nødvendige ekspertise til politikerne samtidig med, at de er opmærksomme på deres egen potentielle indflydelse”.

Det nye studie kan findes her.