Ny forskning: Distribueret ledelse som løftestang for kvalitetsudvikling

Hvad kendetegner ledelse, der formår at skabe fremdrift og resultater i tværfaglige og tværorganisatoriske kvalitetssamarbejder i den offentlige sektor? Det spørgsmål besvares i en ny forskningsartikel. Her viser forskere fra ledelsescenteret og DEFACTUM i Region Midtjylland, hvordan afstemt distribueret ledelse virker som løftestang for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet.

Foto: Tetiana Lazunova, Colourbox

Kvalitetsudvikling i den offentlige sektor kræver ofte nytænkning på tværs af forskellige enheder og faggrupper. Det er en kompleks affære. På mange sektorområder forankres kvalitetsarbejdet derfor i tværorganisatoriske og tværfaglige samarbejder. Men da den offentlige sektor som udgangspunkt er hierarkisk organiseret, kan ledelse af disse teams være udfordrende. Her kan distribueret ledelse være vejen frem. Lektor Anne Mette Kjeldsen uddyber:

”Traditionelt betragtes ledelse som handlinger, der udgår fra den formelle leder. Mange opgaver i den offentlige sektor indebærer dog samarbejde på tværs. Det kræver, at der udøves ledelse på flere niveauer og med flere involverede. Distribueret ledelse er en ledelsestilgang, hvor formelle ledere og medarbejdere samarbejder om at udøve ledelsesopgaver. Det giver en mere fleksibel ledelsesform, hvor de rette kompetencer løbende bringes i spil uanset, hvem der har stjerner på skuldrene. Derfor er distribueret ledelse netop velegnet, når opgaven handler om kvalitetsudvikling, der foregår i et samarbejde på tværs af enheder og fagligheder.”

Vil du vide mere om distribueret ledelse?

Ledelsescenteret har forsket i distribueret ledelse i flere år og på tværs af forskellige områder i den offentlige sektor.

Du kan fx læse mere om distribueret ledelse og forskningen herom i bogen "Distribueret ledelse i den offentlige sektor" forfattet af Anne Mette Kjeldsen, Christian Nyvang Qvick, Thomas Faurholt Jønsson og Lotte Bøgh Andersen.

At lykkes med at bedrive distribueret ledelse kræver, at den delte ledelse er afstemt. Det vil med andre ord sige, at både leder og medarbejder(e) har samme opfattelse af den ledelsesopgave, der er distribueret. Afstemthed handler bl.a. om at have samme opfattelse af:

  • Retningen for den distribuerede ledelsesopgave.
  • Rammerne for den distribuerede ledelsesopgave.
  • Resultaterne der skal opnås i forbindelse med den distribuerede ledelsesopgave.
  • Ressourcerne til at løse den distribuerede ledelsesopgave.
  • Rollefordelingen mellem lederen og den/de medarbejder(e), der bidrager til at løse ledelsesopgaver.

Betydningen af at den distribueret ledelse er afstemt, er illustreret i en artikel i Ledelse i Morgen af Anne Mette Kjeldsen og Lotte Bøgh Andersen.

Derudover kan du finde en video om distribueret ledelse her, ligesom du kan læse mere om forskningen i distribueret ledelse på ledelsescenterets vidensbase

Afstemt distribueret ledelse i lærings- og kvalitetsteams

Det nye studie dykker ned i ledelsen af lærings- og kvalitetsteams i det danske sundhedsvæsen. Nedsættelsen af lærings- og kvalitetsteams på udvalgte kliniske områder er en del af Det Nationale Kvalitetsprogram for sundhedsvæsnet, og deltagerne tæller ofte repræsentanter fra både hospitaler, kommuner og den primære sundhedssektor.  

Vil du vide mere om lærings- og kvalitetsteams i Det Nationale Kvalitetsprogram for sundhedsvæsenet?

Det Nationale Kvalitetsprogram for Sundhedsvæsenet blev introduceret i 2015, som afløser for Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetsprogrammet sætter fokus på, at patienter og pårørende er aktive partnere i arbejdet med kvalitetsudvikling, og at de anvendte redskaber til kvalitetsudvikling understøtter sundhedspersonalets egen motivation til at sætte retning mod reelle og vedvarende kvalitetsforbedringer.

Som tilgang til implementering af kvalitetsprogrammet anvendes lærings- og kvalitetsteams. Et lærings- og kvalitetsteam er et nationalt netværk, som i løbet af en toårig periode arbejder med forbedringer inden for et konkret klinisk område. Det konkrete område udvælges ud fra en generelt utilfredsstillende behandlingskvalitet og/eller, hvor der er stor uønsket variation i behandlingskvaliteten. Det kan fx være behandling af børn med diabetes eller behandling af ældre med hoftenære lårbensbrud.

Et lærings- og kvalitetsteam består af en række lokale forbedringsteams med fagpersoner og ledere fra relevante afdelinger og organisatoriske enheder. Det er regionerne, som er ansvarlige for implementeringen af lærings- og kvalitetsteamene herunder udpegning af lokale forbedringsteams til deltagelse. Undervejs i perioden mødes de lokale forbedringsteams ca. tre gange til læringsseminarer. Imellem læringsseminarerne arbejder de lokale forbedringsteams med at skabe forbedringer lokalt. Til dette anvendes Forbedringsmodellen som metodisk ramme. De lokale forbedringsteams understøttes i deres forbedringsarbejde af lokale kvalitetskoordinatorer, som tilvejebringer proces- og metodefacilitering. 

Læs mere om lærings- og kvalitetsteams i Det Nationale Kvalitetsprogram her

Forskerne har ved hjælp af interviews og observationer undersøgt, hvordan kvalitetsarbejdet ledes og organiseres i de deltagende lokale forbedringsteams. Om resultaterne udtaler ph.d.-studerende Kathrine Carstensen:

”Vores undersøgelse viser, at ledelsesformen i de lokale forbedringsteams i høj grad er kendetegnet ved afstemt distribueret ledelse. Forskellige teammedlemmer tager ansvar for at sikre fremdriften i kvalitetsarbejdet afhængigt af situation, erfaring og kompetencer. Det giver god udnyttelse af ressourcerne i teamet, og teammedlemmerne oplever, at det skaber resultater. Den afstemte distribuerede ledelsespraksis hviler på, at der er stor enighed om retning, rammer, rolle- og opgavefordeling i langt de fleste teams. Samtidig er det dog også tydeligt, at den afstemte distribuerede ledelse er kendetegnet ved en praksis, der er under løbende forhandling, og den er i mange tilfælde også uudtalt.”

Det betyder ifølge Kathrine Carstensen, at de lokale kvalitetskoordinatorer i flere tilfælde får en afgørende rolle som metode- og procesfacilitatorer i det lokale forbedringsteam. Det gælder især i de mere komplekse lærings- og kvalitetsteam, hvor forbedringsteamene er sammensat på tværs af flere afdelinger og fagligheder. På grund af kompleksiteten i disse teams er det vanskeligt at indlejre forbedringsarbejdet i eksisterende ledelses- og organisationsstrukturer. Derfor spiller kvalitetskoordinatorerne en afgørende rolle i at understøtte den afstemte distribuerede ledelse i de enkelte teams. Kathrine Carstensen uddyber:

”Samlet set viser resultaterne, at hvis sundhedsvæsenets kvalitetsarbejde skal bidrage til at skabe vedvarende forbedring af sundhedsplejen og behandlingerne, så kræver det, at den ofte uudtalte distribuerede ledelse bliver planlagt. Her spiller både kvalitetskoordinatorer og formelle ledere fra de deltagende afdelinger og enheder en afgørende rolle.”

Hvad betyder studiets resultater for dig som offentlig leder?

Undersøgelsen viser, at ledere med fordel kan have to opmærksomhedspunkter for øje, når det kommer til arbejdet med tværgående og tværfaglige kvalitetssamarbejder. Det handler om at sikre afstemthed og anerkende, at distribueret ledelse ikke kan stå alene. Anne Mette Kjeldsen forklarer:

”Det første opmærksomhedspunkt handler om, at kvalitetsarbejdet afstemmes. For at distribueret ledelse kan fremme kvalitetsudviklingen er det vigtigt at sikre afstemthed om retning, rollefordeling, struktur og metoder i kvalitetsarbejdet. Den afstemthed kan med fordel være planlagt. En af de måder, hvorpå ét af de undersøgte lokale forbedringsteams arbejdede med at sikre afstemthed, var ved at lave en samarbejdsaftale, hvori bl.a. retningen og rollefordelingen blev tydeliggjort. Det andet opmærksomhedspunkt handler om, at distribueret ledelse ikke kan stå alene. Som formel leder har man en vigtig opgave i at prioritere ressourcer til kvalitetsarbejdet og sikre arbejdets legitimitet hos alle involverede parter. Ellers er der risiko for, at kvalitetsforbedringerne udelukkende bæres af det lokale forbedringsteam, hvilket vanskeliggør, at kvalitetsforbedringerne udbredes i resten af organisationen”.  

Bag om studiet

  • Forskningsartiklen er udgivet i Health Care Management Review. Du kan finde studiet her
  • Artiklen er baseret på et kvalitativt sammenlignende casestudie af to nationale lærings- og kvalitetsteams i sundhedsvæsenet. Data består af:
    • 12 enkeltinterviews.
    • 21 gruppeinterviews med lokale forbedringsteams samt med lokale kvalitetskoordinatorer og regionale tovholdere (85 personer i alt).
    • Observationer af 34 møder.
    • Dokumenter om arbejdet i lærings- og kvalitetsteams samt strukturen og implementeringen af disse.
  • Forfatterne bag artiklen er:
  • Anne Mette Kjeldsen er lektor i ledelsescenteret ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
  • Kathrine Carstensen er ph.d.-studerende ved DEFACTUM og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Aarhus Universitet.
  • Camilla Palmhøj Nielsen er forskningschef i DEFACTUM og lektor på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
Oops, an error occurred! Code: 20240619092553fc162869