Vores personlighed kan beskrives ud fra fem træk:

1. Emotionel stabilitet. Gående fra følelsesmæssigt stabil og robust over for stress til følelsesmæssig omskiftelig og bekymret.
2. Ekstroversion. Gående fra socialt aktiv og selskabelig til indadvendt og genert.
3. Venlighed. Gående fra altruistisk og godmodig til ligefrem og konfronterende. 
4. Samvittighedsfuldhed. Gående fra lydig og pligtopfyldende til impulsiv og fleksibel.
5. Åbenhed. Gående fra livagtig tænkning og en præference for abstrakte tanker til jordnær og konventionel.  

Det nye litteraturstudie viser vigtige sammenhænge mellem personlighed og arbejdsmæssige forhold som fx resultatskabelse. Lykkes ledere med bestemte personlighedstræk bedre med at skabe resultater sammen med og via deres medarbejdere? Hvad betyder teammedlemmers personlighed, når de skal arbejde sammen? Og gør bestemte personlighedstræk det nemmere eller sværere at finde mening med selve arbejdet?  

Personlighed og ledelse

Har ledernes personlighed betydning, når de bestræber sig på at sætte retning og skabe resultater sammen med og via deres medarbejdere? Litteraturstudiet tyder på det. Forskningen bag studiet viser, at personlighedstræk som ekstroversion og åbenhed hænger positivt sammen med omfanget af aktiv ledelsesadfærd. Dette er især tilfældet for de ledere, der har stor frihed til at forme deres egen ledelse i organisationen. Det har fx vist sig, at de fem personlighedstræk kan forklare 15 procent af variationen i vurderingen af ledelsesmæssig effektivitet.

I forlængelse heraf kan bestemte personlighedstræk være relateret til bestemte typer af ledelsesadfærd. Et eksempel er visionsledelse, der de seneste år har tiltrukket sig en del opmærksomhed i Danmark, fx i Ledelseskommissionens rapport fra 2018. At sætte en tydelig ledelsesmæssig retning gennem udvikling, deling og fastholdelse af en vision hænger positivt sammen med bestemte personlighedstræk som fx ekstroversion.

At arbejde sammen i et team – har personlighed noget at sige?

Hænger personlighed også sammen med, hvordan et team præsterer i en arbejdsmæssig kontekst? Ja, forskningen bag litteraturstudiet viser, at især personlighedstrækkene venlighed og samvittighedsfuldhed hos teammedlemmerne hænger positivt sammen med resultatskabelse i teams samt graden af ’organizational citizenship behavior’. Sidstnævnte er et udtryk for, hvorvidt man som kollega er villig til at hjælpe andre kollegaer, støtte organisationen og frivilligt melde sig til ekstra arbejde eller ansvar.

Man kan derudover stille sig selv spørgsmålet om, hvilke kombinationer af personlighedstyper, der skaber det mest succesfulde team? Et homogent team eller et heterogent team med hensyn til personlighedstræk?

Resultaterne tegner et billede af, at teams, der er ens mht. personlighedstræk, tenderer til at skabe bedre resultater sammenlignet med teams, hvor der er en mere heterogen sammensætning af personlighedstræk blandt teammedlemmerne.

Manglende mening på arbejdet? Betydningen af personlighedstræk

Afslutningsvis viser forskningen bag litteraturstudiet også personlighedens relation til nogle negative udfald som personaleudskiftning og udbrændthed blandt medarbejderne. Disse hænger negativt sammen med alle de fem personlighedstræk. En mangel på mening i ens arbejde kan ligge til grund. Dette kan altså være særlig brugbar viden i arbejdet med, hvordan man designer tiltag, der øger meningen i ens arbejde.

Er forskningen i personlighed færdig?

Selvom litteraturstudiet giver vigtig viden om sammenhængene mellem personlighed, ledelse, teamwork og mening på arbejdet, er der stadig gode grunde til at forske i personlighed. Dels er der mange flere relevante forhold på arbejdet, som personlighed kan have en sammenhæng med. Eksempler er medarbejdernes villighed til at indgå i distribueret ledelse og ledernes evner til at arbejde på tværs af organisatoriske skel. Og dels ved vi endnu ret lidt om kulturens betydning. Sammenhængen mellem personlighedstræk og organisatoriske forhold kan fx være anderledes i ikke-vestlige lande. Resultaterne i litteraturstudiet er således hovedsageligt baseret på studier foretaget i Nordamerika og Europa.

Forskerne bag studiet er Troels Gottlieb og Oluf Gøtzsche-Astrup, og studiet kan findes her.