“Prosocial Motivation and Local Political Leadership”. Sådan lyder titlen på kapitlet, som professor Lene Holm Pedersen fra Københavns Universitet har skrevet sammen med professor Lotte Bøgh Andersen og AC-fuldmægtig Nanna Thomsen fra ledelsescenteret¹. Kapitlet dykker ned i forholdet mellem motivation og forskellige typer af ledelsesadfærd blandt danske kommunalpolitikere.

I kapitlet bliver kommunalpolitikernes ledelse koblet til to former for motivation. Her fortæller Lotte Bøgh Andersen om de to former for motivation:

”Den ene motivationsform kommer fra forskningstraditionen Community Psychology og hedder på engelsk ’sense of community responsibility’. Med andre ord handler det om, at man som kommunalpolitiker føler sig forpligtet til at gøre en positiv forskel for et specifikt community - typisk borgerne i den pågældende kommune. Det engelsk ord indfanger faktisk bedre end det danske ord fællesskab, at man har et relationelt, geografisk og/eller interessemæssigt fællesskab. Det motiverer i høj grad kommunalpolitikerne at tage ansvar for dette fællesskab”.

Den anden motivationsform går under navnet public service motivation og indebærer, at en person er orienteret mod at gøre noget godt for andre og for samfundet. Her fortæller Lotte Bøgh Andersen: 

”Public service motivation er en motivationsform, som handler om motivationen for at gøre noget godt for andre og for samfundet via god offentlig service. Sammenlignet med motivationen knyttet til at tage et ’community’ ansvar er public service motivation mere generel. Vi ved, at offentligt ansatte med høj public service motivation lykkes bedre med at skabe værdi for borgerne, så det er interessant, at politikerne også har denne motivationsform”. 
 

Men hvordan relaterer disse motivationsformer sig til den ledelse, som danske kommunalpolitikerne udøver? 

Kapitlet præsenterer fire hovedresultater: 

”Vi ser, at borgmestre og udvalgsformænd i højere grad er motiveret for at gøre godt for andre og for samfundet. Når disse kommunalpolitiske nøglepersoner i højere grad end resten af kommunalpolitikerne er drevet af denne prosociale motivation, kan det både være et udtryk for, at mennesker med denne motivationsform i højere grad lykkes med at få positionerne, og at motivationen stiger, når man arbejder som borgmester og udvalgsformand”, udtaler Lotte Bøgh Andersen.

Vil jeg stille op igen til næste valg? Det er et spørgsmål, som enhver siddende kommunalpolitiker skal gøre op med sig selv. I kapitlet finder forfatterne, at der er positiv sammenhæng mellem dét at ville genopstille til næste valg og ansvarsfølelse over for det lokale fællesskab. Her fortæller Lene Holm Pedersen:

”Vi kan se, at de kommunalpolitikere, der gerne vil genopstille til næste valg, i højere grad er motiverede for at tage ansvar for det lokale fællesskab. Samtidigt ved vi, at det kun er en lille del af kommunalpolitikerne, der har ambitioner om at stille op til Folketingsvalg. Det er derfor tydeligt, at der er en særlig motivation knyttet til at tage ansvar for det lokale”.
 

At udøve visionsledelse indebærer, at man som leder udvikler, deler og fastholder en ønskværdig vision. Her fortæller Lotte Bøgh Andersen:

”At sætte en tydelig retning som leder kan være med til at motivere og skabe mening for medarbejderne. Visionen kan være med til at svare på spørgsmålet om, hvorfor vores arbejde er vigtigt, og hvilke samfundsmæssige udfordringer vi bidrager til at løse. I forhold til politikerne kan vi se, at udøvelsen af visionsledelse hænger sammen med deres egen motivation – nemlig deres ansvarsfølelse over for det lokale fællesskab”.
 

Ledelsesformen verbal anerkendelse indebærer, at man som leder giver konkret og betinget positiv feedback, når der bliver leveret gode indsatser og/eller resultater. Her udtaler Lotte Bøgh Andersen: 

”Politikernes positive feedback til kommunens administrative ledere og medarbejdere er en vigtig ledelsesadfærd. At der er en kobling mellem denne ledelsesadfærd og dét at være motiveret for at tage ansvar for det lokale fællesskab, giver god mening. Verbal anerkendelse bygger netop på relationer til ledere og medarbejdere, og her kan det betyde noget, at man som kommunalpolitiker føler sig forpligtet til at tage et ansvar i det lokale fællesskab”. 
 

• Resultaterne bygger på data fra januar 2019, hvor Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse i en spørgeskemaundersøgelse undersøgte motivation og ledelsesadfærd blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer i alle 98 danske kommuner. 946 kommunalbestyrelsesmedlemmer besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 38.
• Kapitlet er en del af bogen “Organizing and Governing Local Government Institutions. Bogen er udkommet i 2021 og er redigeret af Rómulo Pinheiro og Jarle Trondal. Både Rómulo Pinheiro og Jarle Trondal er professorer ved Universitetet i Agder, Norge. 
• Du kan læse mere om bogen og købe den her.

¹ Nanna Thomsen har tidligere været ansat som datamanager ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, og det er i denne funktion, at hun har bidraget til kapitlet.