Ole Borre, som var født i 1932, blev i 1960 cand.oecon. I de første år herefter arbejdede han som systemingeniør hos IBM og LEC, samtidig med, at han blev brugt som edb-konsulent på Institut for Statskundskab. Han blev lektor i sociologi i 1966, og i 1974 fulgte udnævnelsen til professor i sociologi. Den stilling havde han frem til sin pensionering i 2002.

Ole Borres forskning var fra begyndelsen orienteret mod danske folketingsvalg. I første omgang i form af såkaldte politisk-økologiske analyser af vælgeradfærden i 1960’erne, som blev til to bøger sammen med vennen og kollegaen Jan Stehouwer, som døde pludseligt i foråret 1970. Kort efter tog Borre på studie- og forskningsophold ved University of Michigan, Ann Arbor, et ophold, som gav værdifulde kontakter til tidens bedste valgforskere og skabte grundlaget for Borres indsats som de følgende års position som Danmarks ledende valgforsker.

Det hang sammen med, at det i forbindelse med folketingsvalget i 1971 blev muligt at gennemføre den første survey-undersøgelse af et dansk valg. Undersøgelsen gennemførtes i et konstruktivt samarbejde med kolleger fra Københavns Universitet, og den blev første led i en kontinuert række af solide undersøgelser af danske folketingsvalg, som – nu under betegnelsen Det danske Valgprojekt – har givet en imponerende indsigt i danske vælgeres motiver for stemmeafgivningen ved de mange folketingsvalg siden da og deres skift mellem de forskellige politiske partier, som udviklingen har beriget os med.

Borre var i første række, når det gjaldt om at afprøve valgforskningens nye begreber i Danmark – og hans publiceringer om partiidentifikation, den værdi-baserede dimension i vælgeradfærden og såkaldt issue voting står som markante markeringer i udviklingen af dansk valgforskning.

Borre blev også hurtigt Danmarks Mr. Election Night. Det skyldes naturligvis primært hans faglige indsigt og troværdige væsen, men også hans engagement i de store exit polls, som han sammen med yngre medarbejdere, gennemførte ved flere af periodens valg og folkeafstemninger i snævert samarbejde med DRs TV.

I 1990 blev Borre involveret i et DANIDA-projekt, der skulle studere vælgeradfærden ved det første demokratiske valg i Nepal. Det var en spændende udfordring, hvor tidens indsigt i vælgermotiver skulle bruges konkret i undersøgelsen af den praktiske udfordring, det var at gennemføre et demokratisk valg i et land som Nepal. I 1994 udkom så Nepalese Political Behaviour, skrevet sammen med to nepalesiske kolleger. Samarbejdet med dem og andre fortsatte på forskellige måde i de følgende år, hvor Ole Borre også fik lejlighed til at deltage i udviklingen af valgforskningen i Ghana.

Det var karakteristisk for Ole Borre, at han ikke havde noget ønske om – eller behov for – at sikre sig en position, hvor han skyggede for andre. Hans hjælpsomhed og venlige væsen var legendarisk, ligesom hans åbenhed over for andres ideer var det. Det betød, at samarbejdet med kolleger ved andre universiteter blev konstruktivt og givende, ligesom hans forhold til kolleger og studerende i Aarhus til enhver tid var præget af støtte og anerkendelse af unge medarbejderes bidrag.

På den måde kom Ole Borre til afgørende at præge dansk valgforskning, ikke bare i form af en lang række publikationer, men også i etableringen af forståelsen af, at samarbejde er en nødvendighed, hvis resultatet skal blive besværet værd. Heri lå også et væsentligt bidrag til udviklingen af Institut for Statskundskab fra et lille nyt institut til den stærke position, instituttet har i dag.

Det er vi taknemlige for - og for alt det vi som student hos samt kolleger og venner med Ole Borre har lært af ham, både fagligt og menneskeligt.

Æret være hans minde!

Jørgen Elklit og Rune Stubager