Professor emeritus, dr. scient. pol. et phil. Curt Sørensen er død 83 år gammel efter længere tids sygdom.

Curts lange akademiske karriere har, bortset fra en kort periode som professor på Kultursociologi i København, fundet sted på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han startede som en af de første studenter på studiet i slutningen af 1950’erene, blev som cand. scient. pol. ansat på Instituttet i 1965 og blev professor i 1994. Han forsvarede i 1992 sin doktorgrad i statskundskab. I 2019 skulle han have forsvaret sin filosofiske doktorgrad. Det mundtlige forsvar måtte opgives på grund af hans sygdom, men han fik alligevel tildelt graden.

Hvis man kender det mindste til Curts videnskabelige produktion, kan man ikke andet at være dybt imponeret. Han var så utrolig flittig, at man ikke fatter det. Jeg har hjemme på min reol vel over 20 røde hæfter med – nogle måske for en politolog overraskende – titler som Fra Ausgleich til krig og imperiesammenbrud. Det østrig-ungarske dobbeltmonarki 1867-1918” og tilsvarende ”Krig, sammenbrud, og revolution. Dobbeltmonarkiets indplacering i det europæiske systems udvikling” men også mere forventelige som ”Karl Marx og den historiske materialisme” og ”Marx’s klasseanalyse som en integreret og flerdimensional magtteori.” og mange, mange flere.  Det ville i sig selv være noget af et livsværk, men dertil kommer så en stribe vigtige bøger begyndende med Marxismen og den sociale orden (1976) i to bind; doktordisputatsen Mellem Demokrati og diktatur (1992) også i to bind; et mamut-værk på op mod 3000 sider – denne gang i tre bind – om Stat, Nation Klasse (2012-2014); en ny doktordisputats på 1000 sider – dog kun i et bind – om Den europæiske deltagelseskrise (2017), som skulle være forsvaret for den humanistiske doktorgrad. Men Curt skrev ikke blot store lærde værker med mange – rigtig mange – fodnoter, han kastede sig også ud i formidlende og debatterende artikler. Nogle af dem blev udgivet i essaysamlingen ”Demokrati og Socialisme”, der udkom i 2018. Han var aktiv til det sidste og bidrog senest til bogen om ”Livet i magtens rugekasse” (2020). En bog, der i andre kapitler vidner om, hvilken inspiration han har været for den ene årgang af studenter efter den anden.  

Alt dette vidner om Curts store engagement og udholdenhed. Han havde en evne til at fastholde sine interesser og pointer – på godt og ondt. Han kom vidt omkring og i ”dialog” med forskere i hele verden. Desværre vidste de det ikke alle sammen, fordi Curt skrev de fleste af sine afhandlinger på dansk og derfor aldrig kom i en dynamisk dialog med dem, som han refererede og diskuterede med.  Han holdt konsekvent fast i sine grundopfattelser, først og sidst inspirationen fra Karl Marx – selv om det, som han sagde, kunne være noget af en udfordring. Hans marxistiske teori var imidlertid helt udogmatisk og under stadig revision og udvikling. Det er skammeligt, at han offentligt måtte forsvare sig mod beskyldninger, blandt andet fra Brian Mikkelsen, for at være DKP-strammer og for at støtte Østtyskland og Sovjetunionen – beskyldninger, som han fik rettens ord for at være en usædvanlig grov personforfølgelse.

Curt var meget, meget belæst, særdeles grundig og skrev langt, virkelig langt. Han tog de helt store emner om politisk udvikling, statsdannelse og regimeforandringer op til nuanceret analyse og diskussion. Som politolog havde han skarpt blik for de politiske og kulturelle faktorers betydning og afviste andre marxisters påstande om økonomiens dominerende indflydelse. Curts helt grundlæggende tese var vel til syvende og sidst, at alt er mere kompliceret end som så!!!

Skal jeg kort sammenfatte omtalen af Curts virke kan det blive med citat fra essaysamlingen ”Demokrati og socialisme”: ”(han) tumlede i et livslangt forløb med et gigantisk forskningsprojekt samtidig med at han forsøgte at være politisk aktiv.” Det er ikke Curts omtale af sig selv, men derimod af Marx, men det illustrerer deres broderskab på flere måder. Eftersætningen holder derimod kun delvis: ”Han blev aldrig færdig med det og blev alt for tidligt slået ud af sygdom.” For trods langvarig og smertefuld sygdom blev Curt bestemt ikke slået ud før til allersidst. Nu har han så fået fred.

Professor emeritus Palle Svensson