Leder og/eller fagprofessionel? Indsigter fra ny undersøgelse blandt yngre læger

Rekruttering er vigtigt for mange offentlige organisationer, og det kan være særligt svært at sikre sig kvalificerede fremtidige ledere. Dette gælder også inden for lægefaget. Ny forskning gør dig klogere på, hvad der har betydning for yngre lægers jobvalg. Hovedpointerne er relevante for alle, der skal rekruttere fagprofessionelle til lederstillinger.

Foto: Unsplash

I et nyt studie har Ane-Kathrine Lundberg Hansen, Oluf Gøtzsche-Astrup, Line Bjørnskov Pedersen, Ulrich Thy Jensen og Christian Bøtcher Jacobsen set nærmere på job- og karrierepræferencer hos 1.840 yngre læger i Danmark. Resultaterne er udgivet i det internationale tidsskrift Journal of Behavioral Public Administration, hvilket glæder professor Christian Bøtcher Jacobsen:

“Undersøgelsen er vigtig, fordi den bidrager til viden om rekruttering af kommende ledere. Studiet dykker ned i et område, som vi ikke ved så meget om. Hvad kan få fagprofessionelle som fx læger til at vælge ledervejen? Og hvor vigtigt er ledelsesansvar, når vi sammenligner med andre aspekter af ens job? Det bidrager undersøgelsen til at belyse.”

Hvordan ser det gode, næste job ud for yngre læger?

Hvilke aspekter har betydning, når yngre læger vælger, hvilket job de gerne vil have? Det spørgsmål stiller forfatterne i det nye studie. Om resultaterne fortæller data manager Ane-Kathrine Lundberg Hansen:

“To aspekter ser ud til at have en særligt stor positiv betydning for yngre lægers jobvalg. For det første vil lægerne gerne være ansat til at arbejde 37 timer frem for en højere ugentlig arbejdstid. Mindre end 29 procent vil fx vælge et job med 47 ugentlige arbejdstimer frem for et job på 37 timer, hvis stillingerne ellers var ens på andre parametre. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv skal altså ikke tippe for meget over mod arbejdslivet – i hvert fald, hvad angår antallet af arbejdstimer.”

Det andet aspekt handler om mængden af patientkontakt. Ane-Kathrine Lundberg Hansen fortsætter:

“For det andet er det afgørende for de fleste af de yngre læger at have patientkontakt i deres arbejde – allerhelst flere dage om ugen. Mere konkret viser vores resultater, at 94 % af de yngre læger ville vælge et job med patientkontakt flere dage om ugen, hvis alternativet var et tilsvarende job uden patientkontakt. Dette fund er i tråd med motivationsforskningen. Offentligt ansatte er nemlig generelt drevet af at gøre en positiv forskel for borgere og for samfundet, og de bliver også endnu mere motiverede af at have direkte kontakt med de mennesker, der nyder godt af deres arbejde.”

Bag om analysen – hvordan gjorde forfatterne?

Til at analysere de yngre lægers jobpræferencer anvendte forfatterne et såkaldt ’discrete choice experiment’. I spørgeskemaundersøgelsen blev respondenterne bedt om at vælge mellem to jobalternativer af to omgange. I hver af disse valgsituationer blev respondenterne præsenteret for et hypotetisk scenarie, hvor de skulle forestille sig, at de var på udkig efter et nyt job på et hospital. De skulle forholde sig til de to forskellige jobalternativer (job A vs. job B) og vælge, hvilket job de ville foretrække.

Ud fra alle respondenternes valg var det muligt at måle respondenternes underliggende præferencer for specifikke aspekter af et fremtidigt job. Jobalternativerne varierede på seks aspekter:

  1. Hvorvidt der var formelt ledelsesansvar
  2. Muligheden for forskningsaktivitet
  3. Typen af hospital (regionshospital vs. universitetshospital)
  4. Mængden af patientkontakt
  5. Størrelsen på afdelingen
  6. Det ugentlige antal arbejdstimer

Ledelsesansvar og betydningen af personlighed

Studiets resultater viser, at yngre læger er mindre tilbøjelige til at vælge et job med formelt ledelsesansvar sammenlignet med et job uden formelt ledelsesansvar. Lektor Ulrich Thy Jensen forklarer:

“Det formelle ledelsesansvar, som bl.a. indebærer personaleansvar og budgetansvar, tiltrækker i mindre grad de yngre læger. Vi kan se, at de yngre læger i gennemsnit bedre kan se sig selv i et job, hvor de kun skal udøve uformel faglig ledelse. Det er dog vigtigt at tilføje, at det formelle ledelsesansvar langt fra er det aspekt af jobbet, der betyder mest, og at mange af de yngre læger er tilbøjelige til at vælge stillinger med formelt ledelsesansvar. Tendensen til at tilvælge et job med patientkontakt og en arbejdsuge på 37 timer er nemlig meget stærkere end tendensen til at fravælge et job med formelt ledelsesansvar.”

I første del af analysen har forfatterne set på de yngre læger over en bred kam. Derefter har de undersøgt, hvorvidt de yngre lægers personlighed betyder noget for tilbøjeligheden til at vælge en stilling med formelt ledelsesansvar. Adjunkt Oluf Gøtzsche-Astrup forklarer:

“Ved at bruge Big Five-modellen har vi koblet de yngre lægers personlighedstræk til deres præferencer for et job med formelt ledelsesansvar. Vi ser i studiet en lille tendens til, at præferencen for at have formelt ledelsesansvar er højest blandt de yngre læger, som fremstår mere følelsesmæssigt stabile og robuste over for stress. Sådan et fund kan være en brik i et større puslespil, som handler om at finde ud af, hvad der får folk til at vælge ledervejen.”

Måling af personlighed – Big Five-modellen

Den såkaldte Big Five-model er en metode, der anvendes til at måle folks personlighedstræk. Ifølge modellen kan menneskers personlighed beskrives ud fra fem træk:

  1. Emotionel stabilitet. Gående fra følelsesmæssigt stabil og robust over for stress til følelsesmæssig omskiftelig og bekymret.
  2. Ekstroversion. Gående fra socialt aktiv og selskabelig til indadvendt og genert.
  3. Venlighed. Gående fra opofrende og godmodig til ligefrem og konfronterende.
  4. Samvittighedsfuldhed. Gående fra lydig og pligtopfyldende til impulsiv og fleksibel.
  5. Åbenhed. Gående fra livagtig tænkning og en præference for abstrakte tanker til jordnær og konventionel.

Tre læringspunkter fra studiet

Ifølge Ane-Kathrine Lundberg Hansen er der tre centrale læringspunkter fra studiet:

“For det første er vi blevet klogere på, hvad yngre læger ser som betydningsfulde elementer i deres fremtidige arbejdsliv. Det er vigtigt for mange at have en arbejdsuge på 37 timer og dermed skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv. Patientkontakt betyder også meget.”

Det andet læringspunkt handler om betydningen af ledelsesansvar:

“At yngre læger foretrækker at nøjes med at udøve uformel faglig ledelse frem for at have et formelt ledelsesansvar med egentlig personaleledelse, taler ind i en større dagsorden om balancen mellem at være fagprofessionel og leder. Lægerne oplever måske, at udøvelse af faglig ledelse gør det muligt at forblive mere i den fagprofessionelle rolle, mens det formelle ledelsesansvar kræver en mere aktiv balancering mellem dét at være fagprofessionel og dét at være leder.”

Slutteligt lægger Ane-Kathrine Lundberg Hansen vægt på personlighedens betydning:

“Vi ser tendenser til sammenhæng mellem personlighedstræk og ’lyst til ledelse’. I mine øjne taler det for, at vi fortsat skal interessere os for hvilke profiler, der ønsker at gå ledervejen. Det er ikke kun for at blive klogere på dem, der ender med at have leder på sit visitkort. Det handler også om at undersøge dynamikkerne mellem folks præferencer og de forventninger og opfattelser, der knytter sig til lederstillinger i sundhedsvæsenet.”

Om studiet

  • Studiet er udgivet i tidsskriftet Journal of Behavioral Public Administration. Du kan finde studiet her
  • Forfatterne bag studiet er:
    • Ane-Kathrine Lundberg Hansen, data manager ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet
    • Oluf Gøtzsche-Astrup, adjunkt ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet
    • Line Bjørnskov Pedersen, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis samt lektor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet
    • Ulrich Thy Jensen, lektor ved Arizona State University, USA samt Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet
    • Christian Bøtcher Jacobsen, professor, Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet
  • Studiet er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 1.840 læger. Data er en del af en større spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til alle medlemmer af foreningen Yngre Læger. Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet mellem den 24. august og 26. september 2021.  
  • Ekstern samarbejdspartner: Yngre Læger
    • Om Yngre Lægers medlemmer: Gennemsnitsalderen for medlemmer af Yngre Læger er ca. 37 år, og de fleste er i gang med deres speciallægeuddannelse. Ca. hver 5. medlem er færdiguddannet speciallæge inden for ét af de i alt 39 lægelige specialer - fra akutmedicin til øre-næse-hals-kirurg. Alle yngre læger er samtidig medlem af Lægeforeningen, som er standsforeningen for alle læger i Danmark. Kilde: https://www.laeger.dk/foreninger/yngre-laeger/om-yngre-laeger/
Oops, an error occurred! Code: 20240618083221d5ef507b