Såvel vinkling som brug af bestemte argumenter påvirker lokalpolitikere, når de træffer beslutninger. Det viser ny forskning fra professorerne Martin Bækgaard og Søren Serritzlew. Skolemad er et vigtigt emne i Italien, og forskerne undersøger, hvad der får italienske lokalpolitikere til at bruge penge på det.

Hvis politikerne får information om, hvordan skolerne klarer sig, er vinklingen vigtig. Negativt vinklet information siger, at 10 procent af skolerne ikke lever op til de nationale standarder. Positiv vinklet information siger, at 90 procent af skolerne lever op til de nationale standarder. Politikerne er villige til at bruge flere penge på skolemad, hvis de får negativt vinklede information.

Retorikken i informationen har også betydning. Politikerne er mere villige til at bruge penge på skolemad, når de får at vide, at den vil gøre det muligt for børnene at spise mad, der er sund og etisk produceret. Dette argument virker bedre end appeller til følelser (afhjælpe forældres bekymringer) eller logik (bedre omkostningseffektivitet).

Endelig er det format, politikerne modtager informationen i, også vigtig. De giver således oftere et uændret beløb til skolemad, når de får grafisk information frem for en tekst med det samme indhold. At få informationen grafisk ser også ud til at reducere betydningen af såvel retorikken som vinklingen. Det kan skyldes, at grafer er nemmere at læse og forstå. Det kan gøre selve indholdet i informationen vigtigere.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskemaeksperiment med deltagelse fra 1.406 italienske lokalpolitikere. Den giver vigtig viden om lokalpolitikere, som er særdeles relevant i Danmark, hvor kommunerne står for cirka halvdelen af de offentlige udgifter. Dertil kommer, at indsigterne om betydning af vinkling, argumenttyper og format af information sagtens kan tænkes at gælde for andre beslutningstagere.

Artiklen med resultaterne er udgivet i tidsskriftet Journal of Behavioral Public Administration (JBPA). Den er netop blevet kåret som årets bedste artikel i JBPA- tidsskriftet i 2019. Selve artiklen af Martin Bækgaard, Søren Serritzlew, Nicola Bellé, Mariafrancesca Sicilia og Ileana Steccolini kan læses her.