På bare 15 år er en lille akademisk elite kommet til at sidde på en markant større andel af de akademiske citationer. I år 2000 sad den ene procent mest citerede forskere på 14 procent af alle citationer. I 2015 er tallet steget til hele 21 procent, viser ny forskning.

Personerne bag de opsigtsvækkende fund er seniorforsker Jens Peter Andersen fra Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på Aarhus BSS og lektor Mathias Wullum Nielsen (tidligere CFA, nu KU). Deres gennemgang af næsten 26 millioner videnskabelige artikler og fire millioner forfattere er netop udkommet i det anerkendte tværdisciplinære tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

”Vi havde forventet en stigning, men vi er faktisk overrasket over, at den er så stor, så en så lille elite nu sidder på mere end hver femte citation. Det er en udvikling, som kan være bekymrende, fordi vi risikerer, at en lille magtfuld elite får enorm indflydelse på idéerne; på hvad der overhovedet skal forskes i,” siger Jens Peter Andersen.

Monopol på idéernes markedsplads?

Man kan spørge, om der er tale om sund konkurrence, når den ene procent af forskerne modtager en så stor andel af citationerne? Jens Peter Andersen påpeger at tendensen kan føre til en øget ’monopoldannelse på idéernes markedsplads’.

Ifølge Jens Peter Andersen fører en øget international konkurrence til en mere ulige akademisk verden, hvor de mest citerede forskere tiltrækker voksende opmærksomhed.

”Vores data viser, at der sidder en elite og i stigende grad sætter dagsordenen for vidensproduktionen,” siger Jens Peter Andersen og fortsætter:

”Vi risikerer en stagnation i nybrud, når de etablerede forskere sætter dagsordenen. Det er et problem i forhold til diversitet, ikke kun i forhold til hvem der får mulighed for at forske, men også hvilke idéer og metoder der er plads til, og som kunne udvikle forskningen i nye retninger.”

Accelererende trend

Dataene siger ikke noget om årsagen til trenden med den stigende koncentration af citationerne.

"Man kan dog forestille sig en selvforstærkende cirkel, hvor mange citationer fører til flere bevillinger og større forskernetværk, hvilket igen medfører endnu flere citationer," siger Jens Peter Andersen.

Det får uheldige konsekvenser for den store bredde af forskere, når citationer spiller en stadig større rolle i ansøgninger om forskningsmidler og ansættelse, vurderer forskerne.

”Der er ikke en én til én sammenhæng, men dem, som modtager mange citationer, vil alt andet lige ofte modtage flere bevillinger og have lettere ved at komme ind de rigtige steder,” siger Jens Peter Andersen og fortsætter:

”Og så bliver det tilsvarende sværere for andre.”

Jens Peter Andersen forventer ikke, at den accelererende trend stopper her, men snarere at vi vil se en yderligere stigning i bevillinger, publikationer og citationer hos forskningseliten.

”Vi ser efterhånden flere store teams og interdisciplinære samarbejder, sammenlægning af forskningsfelter, big data og bedre målinger og computerteknik, som kan være faktorer, som spiller ind på øget koncentration af citationer. Det kræver dog yderligere forskning at slå denne sammenhæng fast,” afslutter han.

• Artiklen er en del af DFF-projektet “Scientific Elites”, der frem til 2024 undersøger forskellige aspekter af eliternes dannelse, karakteristika og mekanismer til at bevare deres position. Læs mere "Scientific Elites"-projektet her. 
• Læs Jens Peter Andersen og Mathias Wullum Nielsens videnskabelige artikel ”Global citation inequality is on the rise”, som netop er udkommet i PNAS.
• Læs Nature's omtale af forskningen i artiklen ''Elite' researchers dominate citation space'