Nyhed

Talentudvikling

Dronning Margrethe II’s rejselegat til Anne Siri Snell

Kandidatstuderende i statskundskab Anne Siri Snell har modtaget Dronning Margrethe II’s rejselegat.

Anne Siri Snell
Anne Siri Snell Foto: Lars Kruse, AU

Anne Siri Snell har stærke faglige kompetencer i statskundskab, hvor hun specielt interesserer sig for samfundsvidenskabelige metoder – især kvantitative – og for studiet af den offentlige administration. Hun skrev bacheloropgave om afvejningen af embedsmandsnormer over for kravet om politisk lydighed baseret på en kvantitativ analyse af jobopslag. Anne Siri Snell har kombineret sine stærke faglige kompetencer og interesser med relevant studiearbejde for Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet og ved Skatteministeriets Administrations- og Servicestyrelse. Oven i studier og studiearbejde har hun fundet tid til at være studenterpolitisk aktiv.

Med Dronning Margrethe II’s rejselegat kan Anne Siri Snell tage et ophold på University of Texas at Austin – ét af verdens bedste universiteter inden for statskundskab.

Læs om alle fem vindere af rejselegatet 2021.

Oops, an error occurred! Code: 20210922052201d16f87e0