Bidrag til ny bog: Betydningen af lederidentitet i offentlige organisationer

Hvem er du som leder, og hvem vil du gerne være som leder? Det er omdrejningspunktet for emnet lederidentitet. Dette har tre af ledelsescenterets forskere skrevet et kapitel om i en ny bog.

Den nye bog God ledelse udkommer den 21. april, og bag kapitlet ”Lederidentitet – god ledelse i offentlige organisationer” står tre centerforskere. De tre forskere er adjunkt Mathilde Cecchini, seniorrådgiver Lars Dahl Pedersen og professor Lotte Bøgh Andersen.

Her giver forfatterne Mathilde Cecchini og Lars Dahl Pedersen en række indspark til, hvordan det nye bogkapitel kan gøre os klogere på emnet lederidentitet.

 

Hvilken betydning har lederidentitet for ledelse i offentlige organisationer?

 

Mathilde Cecchini:

Lederidentitet er et vigtigt begreb at beskæftige sig med som leder, fordi forskningen viser, at jo mere en leder selv opfatter sig som leder, jo mere ledelse udøver lederen. Lederidentiteten er dermed en stærk drivkraft for lederens handlinger og også for, hvor godt lederen trives i rollen som leder.

Derudover ved vi, at mange offentlige ledere – især frontlinjeledere – har en baggrund som fagprofessionelle bag sig (fx lærere, sygeplejersker og læger). De har dermed også igennem deres uddannelse og arbejdsliv udviklet en faglig identitet. Den faglige identitet skal eksistere samtidig med lederidentiteten. Det kan give udfordringer, fordi man kan opleve identitetsudfordringer som leder. Samtidig kan det også være en styrke, fordi man kan sætte sig ind i sine medarbejderes oplevelser.

 

Kan man som offentlig leder arbejde aktivt med sin lederidentitet?

 

Lars Dahl Pedersen:

Ja, og her vil jeg gerne tage fat i tre ting.

For det første ser vi, at jo mere erfaring, man har som leder, jo stærkere er lederidentiteten. Så noget af det kommer med tiden/erfaringen som leder.

For det andet ser vi også, at ledere med lederuddannelse typisk også har en stærkere lederidentitet. Derfor kan ledelsesudvikling og –træning være en måde at arbejde aktivt med sin lederidentitet.

Endelig ser det også ud til at den enkelte leder ved at arbejde med sit personlige ledelsesgrundlag kan styrke lederidentiteten. Når man arbejder med sit eget ledelsesgrundlag, skal man turde stille sig selv spørgsmål: Hvem vil jeg egentlig gerne være som leder?

 

Hvilke tre pointer er de vigtigste fra kapitlet om lederidentitet i offentlige organisationer?

 

Mathilde Cecchini:

For det første vil jeg fremhæve pointen om, at offentlige ledere skal have et vist niveau af lederidentitet for at kunne lykkes som leder.

I forlængelse heraf vil jeg gerne tilføje, at lederidentitet også er noget relationelt. I hvilken grad opfatter medarbejderne deres leder som en leder? Det er også et vigtigt spørgsmål i den sammenhæng.

For det tredje vil jeg tage fat i pointen om, at ’one size does not fit all’. Vægtningen og balancen mellem ens faglige identitet og lederidentitet skal passe til ens ledelsesområde og ledelsesniveau. En for dominerende lederidentitet kan derfor også være problematisk, hvis det betyder, at man mister blikket for faglige hensyn. 

 

Du kan bestille bogen her.

Oops, an error occurred! Code: 202404200426232ec542ad