Venstre- og højrefløjs-populisme er en trussel mod demokratiet i Europa. Nyt forskningsprojekt med lektor i statskundskab Tore Vincents Olsen fra Aarhus BSS som hovedkoordinator vil undersøge, hvad det liberale demokrati kan gøre for at forsvare sig selv, og hvorvidt de initiativer, som nationale og overnationale aktører tager til forsvar for demokratiet, er effektive og normativt legitime.

”Et typisk spørgsmål har været, om demokratiet kan tillade sig at indskrænke rettighederne for bestemte partier og borgere, bare fordi disse borgere og partier står i modsætning til det liberale demokrati. Indskrænker vi så ikke deres demokratiske rettigheder illegitimt? Nogle steder har man forbudt partier, fordi de var forfatningsstridige eller racistiske, men der er også en række andre mindre hårde måder at gribe ind på. I det nye projekt vil vi undersøge, hvor effektive forskellige måder at gribe ind på er, og om vi kan forsvare dem på baggrund af principperne i det liberale demokrati,” siger Tore Vincents Olsen.

Det kan være juridiske tiltag, som at forbyde partier eller fratage dem partistøtte, eller politiske, som at udelukke eller inddrage partier i samarbejder, samt kulturelle tiltag, som at uddanne folk i medborgerskab. Man kan også bruge socioøkonomiske politikker, hvor man langsigtet arbejder hen mod at undgå sociale og økonomiske forhold, der gør, at folk støtter yderliggående partier. Sidstnævnte vil dog ligge uden for rammerne af dette projekt.

”Der er tale om et forholdsvis nyt forskningsfelt, og der er en forholdsvis begrænset viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Desuden er det komplekst, fordi det kan være svært at afdække præcist, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Det kan godt være, at et parti er inviteret med i regering med den intention at moderere dem. Ender de så med at blive mere moderate, kan det dog skyldes andre årsager. Der er en kompleksitet i det her, som vi glæder os til at afdække,” siger Tore Vincents Olsen. ”Og kompleksiteten gælder også de normative spørgsmål: hvilke initiativer mod populisme kan vi forsvare på baggrund af vores liberal-demokratiske principper, og hvilken rolle spiller deres større eller mindre effektivitet i denne sammenhæng?”

Forskerne vil studere venstre- og højrefløjspartier i Danmark, Sverige, Tyskland, Ungarn, Polen, Italien og Spanien. Især Polen og Ungarn vækker bekymring i EU, hvor der er svære overvejelser om, hvordan man får bragt landene tilbage på sporet. Det højrepopulistiske parti Fidesz i Ungarn har f.eks. svækket domstolenes uafhængighed, skiftet dommerstanden ud, ændret forfatningen og indført såkaldte kardinallove, som kræver 2/3-flertal for at kunne ændres, og dermed forringer fremtidige demokratiske flertals mulighed for at ændre Fidesz’ politik.

”Fidesz har bragt deres politik op på niveau med noget der minder om en forfatning. Og så har de sørget for, at domstolene styres af folk, som er loyale over for Fidesz selv. Der er altså en række tiltag her, som er problematiske fra et liberal-demokratisk synspunkt,” siger Tore Vincents Olsen.

Projektet “Populism and Democratic Defence in Europe” vil løbe over fire år. Med sig i projektet har han adjunkt i statskundskab Fabio Wolkenstein fra Aarhus BSS og desuden kollegaer fra universiteterne i Roskilde, Lund samt Warszawa og Wroc?aw i Polen.

”Vi er selvfølgelig superglade for at have fået disse penge fra Carlsbergfondet. Vi er især glade for, at de har villet støtte vores unikke kombination af den empiriske forskning og den politiske teori,” siger Tore Vincents Olsen.