Ny bog: "Politik og forvaltning"

"Politik og forvaltning" er en klassiker som lærebog, og den er nu kommet i 5. udgave.

Politik og forvaltning. Foto: Hans Reitzels Forlag.
Politik og forvaltning. Foto: Hans Reitzels Forlag.

Den offentlige forvaltning står ikke stille. Det konstaterer man som forfatter, når man med jævne mellemrum reviderer lærebøger, der har forvaltningen som genstand. Derfor præges denne udgave af "Politik og forvaltning" af utallige store og små ændringer siden bogens 4. udgave. Det gælder såvel i forvaltningens organisation som i de offentlige styringssystemer.

På ét område har udviklingen over tid medført så store ændringer af ikke blot den offentlige forvaltnings styring men også af dens møde med borgere og virksomheder, at vi har fundet det nødvendigt at forfatte et helt nyt kapitel. Den rivende udvikling i den offentlige sektors digitalisering og dens mange konsekvenser er beskrevet i et nyt kapitel 10 forfattet af Andreas Berggreen.

"Politik og forvaltning" har nu som før primært det sigte at give læserne en realistisk beskrivelse af, hvordan den offentlige forvaltning i videste forstand er bygget op og fungerer. Det er ikke en teoretisk bog, der præsenterer og udvikler teori. Det gør dog ikke bogen hverken ateoretisk eller teoriignorerende. Med bogens politologiske udgangspunkt sættes spottet på aktørerne og deres interesser og på, hvordan den formelle organisation er et instrument, som de bruger for at fremme opgaveløsning, der flugter med deres politiske interesser.

Læs mere om bogen:

Hans Reitzels Forlag

 

 

 

 

 

 

Oops, an error occurred! Code: 20240329154204223f2290