Forskningsnyhed

Forskningsnyhed

Smidigt partisystem giver polariserede vælgere en stemme

Aldrig før har danskernes politiske holdninger været så splittede som nu. Men i det fleksible danske partisystem er der partier at stemme på for alle. En ny bog, The Danish Voter, analyserer danskernes politiske holdninger og stemmeadfærd fra 1971 til i dag.

Rune Stubager
Professor i statskundskab Rune Stubager Foto: Ashraf Rachid
The Danish Voter
The Danish Voter analyserer danskernes politiske holdninger og stemmeadfærd fra 1971 til i dag. Omslag: University of Michigan Press

Til trods for en høj stemmeprocent på ca. 85% og stor opbakning til velfærdsstaten er fundamentet for det danske demokratiske system, der ellers står som et ideal for mange, udfordret. Det viser den nye bog The Danish Voter, som analyserer danskernes politiske holdninger og stemmeadfærd over næsten 50 år fra 1971 frem til i dag.

Splittet mellem holdninger til indvandring og ønsker til fordelingen af samfundets værdier har store grupper af danske vælgere haft svært ved at beslutte, hvem de skal stemme på til valgene. Partivalget skifter oftere end før, og beslutningen om, hvor krydset skal sættes, bliver ofte truffet i sidste øjeblik.

”Nogle vælgere har på samme tid ønsket en stram indvandringspolitik og en venstreorienteret fordelingspolitik. Disse vælgere har haft svært ved at få begge ønsker opfyldt og har måttet gå på kompromis med deres holdning til fordelingen, som dermed formentlig er blevet mere højreorienteret end ellers. Tidligere har de måske stemt på Dansk Folkeparti eller Venstre, men nu ser det ud til, at Socialdemokratiet efter valget i 2015 er kommet denne gruppe i møde. Socialdemokratiet har drejet deres økonomiske kurs lidt mod venstre og deres udlændingepolitik noget mod højre og på den måde formået at lave den rigtige cocktail til disse vælgere,” siger professor i statskundskab Rune Stubager fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet og medforfatter til bogen The Danish Voter.

Sådan set ser det godt ud for det danske idealsamfund. Selvom tilliden til politikerne har været faldende, og kun 4% er medlem af et politisk parti, har vælgerne gode muligheder for at give deres stemme til et parti med en politik, der stemmer overens med deres holdninger og fører dem ud i praksis. Det er netop afgørende for det politiske system, at vælgerne kan konvertere deres ønsker til en effektiv politik, for ellers kollapser støtten til det.

”Det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Fordi det danske politiske system er fleksibelt, kan nye partier komme på stemmesedlerne og blive valgt. På den måde tilpasser partierne sig til nye udviklinger i samfundet. Her kan andre lande lære noget ved at se på de tilpasningsdygtige partier i Danmark,” siger Rune Stubager.

Vælgerne er splittede på tværs af køn og uddannelse

Fra 1990 og frem spiller køn og uddannelse en stadig større rolle for, hvordan vi stemmer, viser analyserne i The Danish Voter. Før var der ingen videre forskel på, hvordan folk stemte afhængig af disse faktorer, men særligt med den voksende diskussion om indvandring har vi oplevet en stigende splittelse på op til 23 procentpoint baseret på vælgernes køn og uddannelsesniveau.

På den ene yderkant af det politiske spektrum står således en veluddannet kvinde, der er offentligt ansat. Hun går op i velfærd for børn og ældre, er positivt stemt over for flygtninge og indvandrere og stemmer på et parti på venstrefløjen. På den anden pol står en lavtuddannet mand. Han er arbejder eller uden for arbejdsmarkedet, er tilhænger af social sikring gennem velfærdsstaten såvel som en strammere indvandrer- og flygtningepolitik og stemmer til højre.

Mens sammenhængen mellem vælgernes holdninger til fordelingspolitikken og deres partivalg er nogenlunde stabil – her er befolkningen stadig delt som før – styrkes sammenhængen mellem holdninger til indvandringsspørgsmålet og partivalget. I dag er der derfor opstået en meget stærk polarisering i partivalget mellem de mest og mindst bekymrede for indvandringen – og polariseringen ser ud til at fortsætte.

”Det er klart, at mange finder det bekymrende med sådan et splittet samfund. For kan vi så finde sammen om løsninger, f.eks. til finansiering af velfærdsstaten og løsningen af klimaudfordringerne? Men her er den positive side af historien så, at disse konflikter, som er affødt af et ændret samfund med større indvandring, dem har partisystemet formået at opsuge, fordi det er så tilpasningsdygtigt. Og dermed er alle synspunkter repræsenteret i Folketinget, når beslutningerne skal tages,” siger Rune Stubager.

Fakta:

  • Bogen The Danish Voter – Democratic Ideals and Challenges er lige udkommet på University of Michigan Press.
  • Rune Stubager (Aarhus Universitet), Kasper M. Hansen (Københavns Universitet), Michael S. Lewis-Beck (University of Iowa) og Richard Nadeau (University of Montreal) står bag bogen. 
  • I bogen analyserer forskerne udviklingerne af den danske vælgers adfærd i stemmeboksen over de seneste næsten 50 år fra 1971 frem til valget i 2019. Det er første gang nogensinde, at danske valgforskere laver en samlet analyse, som strækker sig over så lang en periode.