Gymnasieforedrag - Bestil en samfundsvidenskabelig forsker!

Institut for Statskundskab ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet præsenterer ny samfundsvidenskabelig forskning i en række foredrag, der er specielt rettet mod gymnasieniveauet.

Foredragene dækker en række temaer, hvor instituttets forskning nyder international anerkendelse, og som samtidig nemt kan relateres til kernestoffet i gymnasiets samfundsfagsundervisning. Foredragene kan enten indgå som en del af større projekter eller som enkeltstående arrangementer i et undervisningsforløb. Gymnasieeleverne vil herved opleve, at det almindelige pensum kan bruges i praksis til at besvare nogle af nutidens store samfundsvidenskabelige spørgsmål. Alle foredragene slutter med et oplæg til diskussion og/eller mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen.

PRAKTISK INFORMATION

Foredragene kan bestilles løbende gennem året, men fordeles dels efter først-til-mølle-princippet, dels efter antallet af klasser, der deltager i arrangementet på det enkelte gymnasium. En enkelt klasse kan således godt bestille et foredrag, men vi opfordrer til, at man overvejer, hvorvidt der er mulighed for at gå flere klasser sammen. Alle temaerne kan relateres til flere forskellige dele af samfundsfagets kernestof, så selvom klasserne ikke arbejder på de samme projekter, vil der være noget at hente for alle.

BESTILLING OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

I beskrivelsen af de forskellige temaer nævnes de mulige foredragsholdere, som man kan henvende sig til med henblik på bestilling af et foredrag. Alternativt kan man kontakte Helene Helboe Pedersen (helene@ps.au.dk) for bestilling af foredrag og yderligere oplysninger. 

Ved bestilling bør man anføre:

1) mulige tidspunkter
2) ønskede temaer (i prioriteret rækkefølge)
3) et overslag over antal deltagere
4) gymnasiets EAN-nummer

Prisen pr. foredrag er kr. 1.000, ekskl. moms. Prisen dækker både transport og honorar til foredragsholderen.

TEMAER

Der kan vælges mellem følgende temaer

American Politics: Voter Behavior and Party Politics

Why did Americans vote for Trump? Can we predict who will win the next election? Why do so few Americans choose to vote? And why do women and men vote differently? In this lecture we will try to better understand the logics of the American voter and how the Democratic and Republican parties compete. I will paint a fuller picture of what affects Americans’ voter choice and how electoral incentives shape politician behavior. We also cover other issues, such as the relationship between the president and the judicial branch, and social media effects on politics.

Mulig foredragsholder:

Elad Klein, postdoc, ph.d.

Foredraget vil blive holdt på engelsk

Demokrati: Er det borgerne der bestemmer?

I et demokrati er det borgerne der bestemmer, hvilken politik der føres. Eller er det? I dette foredrag går vi kritisk til demokratiet og ser på i hvilket omfang, at borgerne rent faktisk kan styre hvilke beslutninger, politikerne træffer. Med inddragelse af den nyeste empiriske demokratiforskning, stiller foredraget skarpt på tre spørgsmål: (1) Hvordan kan vi undersøge om demokratiet fungerer som det skal? (2) Fungerer det som det skal? (3) Hvad kan vi gøre for at forbedre vores eget demokrati?  Foredraget fokuserer primært på det danske demokrati, men perspektiverer også til andre politiske systemer (fx det britiske og det amerikanske).

Mulig foredragsholder:

Martin Vinæs Larsen, adjunkt

Radikalisering, ekstremisme og forebyggelse

 

Hvilken rolle spiller ideologi, oplevet medborgerskab og tilhørsforhold, personlighed og gruppedynamikker for radikalisering (forstået som en stigende tilslutning til voldelig ekstremisme som middel til at opnå politiske mål)? Og hvad kan myndighederne gøre for at forsøge at forebygge radikalisering til voldelig ekstremisme? Med udgangspunkt i en række konkrete forskningsprojekter vil oplægget forsøge at besvare disse spørgsmål ved at stille skarpt på motiver og drivkræfter for radikalisering samt processen hvorved særligt unge bliver eksponeret for ekstremistisk materiale og udvikler et radikalt ’mindset’ og en tilbøjelighed til at acceptere voldelig ekstremisme. Foredraget vil bl.a. komme ind på radikalisering blandt fremmedkrigere og soloterrorister, men også diskutere i hvilken grad vi alle sammen har kimen til radikalisering i os. Desuden vil foredraget give et overblik over den danske model for radikaliseringsforebyggelse og herunder diskutere konkrete tiltag til tidelig forebyggelse som fx brugen af undervisning i folkeskolens udskoling og gymnasier om ekstreme budskaber på nettet samt brugen af tidligere ekstremister i forebyggelsessammenhæng. 

Foredragsholder:

Lasse Lindekilde, professor, ph.d.

Radikalisering og ekstremisme - når vold anses som en løsning

Medlemsstaterne i EU har i de sidste to årtier forsøgt at bekæmpe voldelig ekstremisme og radikalisering. På trods af dette ser vi stadig terrorangreb i europæiske storbyer, vandalisme mod asylcentre i Skandinavien, og stigende højrefløjsekstremisme i Central- og Sydeuropa. Det ser altså ud til, at europæiske regeringer er alvorligt udfordret i forhold til at mindske de sikkerhedstrusler, der kommer fra radikalisering og ekstremisme. Hvorfor er det sådan?

Foredraget tilbyder en bred indføring i de centrale teorier om radikalisering og ekstremisme. Teorierne præsenteres ved anvendelse af særligt nyere eksempler på disse fænomener. Foredraget berører således følgende centrale spørgsmål:

-          Hvad er radikalisering og ekstremisme?

-          Hvordan kommer radikalisering og ekstremisme til udtryk?

-          Hvordan kan vi forklare radikalisering og ekstremisme?

-          Hvilke konsekvenser har fænomenerne for et demokratisk samfund?

-          Hvordan undgår vi, at radikalisering ender med voldelig ekstremisme og i sidste instans terror?

Foredraget kan skræddersyes til det enkelte gymnasies behov, men der lægges fra underviserens side særligt vægt på elevinddragelse.

Steffen Selmer Andersen, ph.d.-studerende

Political Participation and Populism in Europe

Citizens’ participation in democratic processes is one of the prerequisites of a well-functioning democracy because it provides input and feedback to the political elite. Political participation can take on very many different forms from consuming news to participating in demonstrations and to voting in elections. We can see all over Europe that citizens use these tools to communicate their dissatisfaction with the political elite. But what drives citizens to engage in these different forms to begin with? How politically active are Europeans today, and how has that changed over time? And what has the recent rise of populism all over Europe to do with it? These and other questions are important to understand citizens’ current democratic discontent.

Ann-Kristin Kölnn, associate professor, PhD

Can the EU be democratized?

The European Union is a powerful organization. Membership in it transforms the nature of states, and limits their capacity to sovereign democratic self-rule. This has become a major source of discontent: many citizens and politicians today think that the EU is an obstacle to democracy. Indeed, what we are witnessing is a larger counter-movement to European Integration that cuts across member states. The dramatic decision of the British voters to leave the EU (“Brexit”) is only the tip of the iceberg.

If one radical proposal is exit, another is to democratize the EU. This is not a new proposal: it exists ever since journalists and academics started diagnosing a “democratic deficit” in the EU in the 1990s. The idea is simple: if the EU were more democratic itself, the constraints it puts on state sovereignty would be less problematic. In other words: democracy should be extended beyond the nation state in order to compensate for the limits to self-governance nation states face when they become EU members. All the while the capacity of the EU to solve big collective action problems – like mitigating climate change or managing migration – would be strengthened by a clearer democratic mandate.

Perhaps this proposal is more appealing than the exit-route – at least if one thinks about how extremely difficult it is for the UK government to engineer a Brexit-deal. But is it a realistic proposal? Is it at all possible to democratize the EU in its current form? This talk takes on this difficult and polarizing question. It draws attention to different options of what democratizing the EU might mean in practice, and it highlights the obstacles facing such a project of democratization. Chief amongst the obstacles the talk addresses is the fact that many of the EU’s institutional rules and features have been “constitutionalized”. This means that they are not changeable by ordinary political procedures, even if the political will for democratizing the EU were available. In this light, the prospects for democratization look bad. Is there a way forward? And can one remain committed to the EU as a larger political project if one also is a committed democrat? The talk will offer answers to these questions.

Mulig foredragsholder:

Fabio Wolkenstein, adjunkt, ph.d.

Foredraget vil blive holdt på engelsk

Latinamerika - en region i krig?

Inden for dette emne kan der bestilles to forskellige foredrag, som er beskrevet nedenfor. Foredragene kan bestilles uafhængigt af hinanden.

Mexico – Korruption, narko og avokadoer

Strande, sombreros og tequila. Narko, vold og korruption. Mexico er et land fyldt med modsætninger. Landet har oplevet økonomisk vækst, men samtidig kæmper landet med narkokarteller, og 43 studerende forsvinder under en politisk protest. Hvad er Mexico egentligt for et land, og hvilke udfordringer står det overfor? Disse spørgsmål gennemgår vi på foredraget, hvor der både vil blive givet en historisk introduktion til landet samt diskuteret Mexicos nuværende problemer. Alt dette krydres med personlige historier og oplevelser fra landet.

Colombia – Fra NARCOS til fred?

De fleste kender nok mest Colombia fra Netflix-serien NARCOS. Pablo Escobars kokainimperium i 80’erne gjorde Colombia til en narkoøkonomi og samtidig kæmpede landet med politiske guerillaoprørere. Colombias forvandling de sidste 10 år har været utrolig.  Landet oplever nu økonomisk vækst, et boom i turisme, og sidste år blev der forhandlet et fredsaftale med den største guerillagruppe FARC. Men er Colombia nu bare et land i fred? Hvilke udfordringer er der med fredaftalen? Er NARCOS en serie om fortiden, eller viser den også nutiden? På foredraget diskuterer vi disse spørgsmål og får et indblik i, hvilke politiske og sikkerhedsmæssige problemer, som landene i Latinamerika kæmper med.

 

Mulig foredragsholder:

Maiken Gelardi, ph.d. studerende

Adrenalinjunkier? Hvad gør udsendelse til krig ved soldaters lyst til spænding og hvorfor?

Spænding er en af de vigtigste grunde til, at soldater drager i krig. Soldaternes lyst til spænding er højere når de kommer hjem, end før de drog ud - og den er allerhøjest for dem, der har oplevet mest spænding.

Vi er vant til at tænke motivation som det, der får os til at handle på en bestemt måde på trods af, hvad det at udføre denne handling medfører af problemer. Spændingsmotivationens betydning for soldater vender op og ned på denne opfattelse. Soldater drager ikke i krig på trods af den risiko, de derved udsætter sig for. Det forholder sig snarere omvendt. De drager i krig på grund af risikoen.

Morten Brænder, Lektor, ph.d.

Biologi, psykologi og politik

Hvor kommer vores holdninger fra? Hvad gør om vi synes bedst om budskaberne fra Venstre eller Socialdemokraterne? Og hvilke faktorer spiller påvirker om vi bryder os mest om de venstre- eller højreorienterede partier og politikere? Klassiske forklaringer på spørgsmål som disse tager udgangspunkt i faktorer såsom socialisering, indkomst og klasse og viser, hvordan politiske holdninger og valg påvirkes af uddannelse, størrelse på lønchecken og forældres erhverv. Forskning viser dog, at også biologiske og dybtliggende psykologiske prædispositioner spiller en væsentlig og ofte overraskende rolle for vores politiske adfærd.

Psykologisk forskning har længe vist, at fundamentale biologiske forskelle mellem mennesker har en lang række konsekvenser for, hvordan mennesker interagerer socialt med hinanden. Og dette gør sig også gældende på det politiske område, idet en række studier viser. Således er politisk ideologi og general tillid til andre mennesker funderet i personlighedsmæssige forskelle og sågar hvor meget man vejede som nyfødt. Holdninger til krig og velfærdsydelser påvirkes af størrelsen på ens overarm og blodsukkerniveau. Og valg mellem forskellige politiske kandidater påvirkes af kandidaternes ansigter og stemmelejer.

Foredraget starter med en grundlæggende introduktion til hvorfor og hvordan det giver mening, at fundamentale psykologiske og biologiske karakteristika for mennesket påvirker politiske valg og adfærd. Dernæst konkretiseres denne overordnede pointe med en række af de nyeste og mest interessante forskningsresultater fra forskergruppens eget arbejde.

Mulige foredragsholdere:

Borgerløn

De seneste år er der kommet en fornyet interesse for borgerløn som alternativ velfærdspolitisk vej, og der er i flere lande etableret forsøg i mindre skala med forskellige typer af borgerløn. Baggrunden er på den ene side usikre beskæftigelses- og indkomstvilkår som følge af øget automatisering, ’robottisering’ og globalisering. På den anden side bunder interessen også i problemer og utilfredshed med den nu dominerende aktiveringskurs i velfærdspolitikken. Betingelserne for at modtage offentlig forsørgelse er her gentagne gange blevet stammet, mens det centrale i ideen om en borgerløn er betingelsesløst at garantere alle borgere en egen indkomsts.

Ud over en oversigt over den danske debat vil foredraget præsentere de væsentlige argumenter for og imod en borgerløn og herunder forklare, hvorfor ideen har tilhængere såvel som modstandere tilhængere både til højre og venstre i det politiske spektrum.

Mulig foredragsholder:

Demokrati, demokratisering og diktaturer

Hvad er et demokrati, og hvorfor er det værd at stræbe efter? Hvorfor lykkes det nogle lande at gennemføre en demokratisereringsproces, mens andre enten blot gennemfører mere overfladiske politiske reformer eller forbliver autoritære? Kan man tale om en række betingelser, der skal være opfyldt, for at demokratiet vinder varigt fodfæste og konsolideres? Og i så fald, er det, vi i Vesten gør for at fremme demokratiet, overhovedet effektivt? Indsigt i disse problemstillinger er af stor værdi – ikke blot for at kunne forstå de politiske udviklingsprocesser, som er med til at ændre den verden, vi lever i (senest eksemplificeret ved det såkaldte Arabiske Forår), men også for at forstå de bredere linjer i dansk udenrigspolitik og international politik generelt.  

Siden 1970’erne – men især efter Murens fald i 1989 og Sovjets sammenbrud i 1991 – har flere og flere lande gennemført ændringer i deres samfundssystemer, der har sigtet på at dreje dem ind på en demokratisk udviklingsbane. Der er dog mange tilfælde, hvor det ikke er lykkedes at få sat en egentlig, dybdegående demokratisk udvikling i gang, og adskillige steder synes det endda at gå den gale vej. På denne baggrund beskriver og diskuterer foredraget udviklingen i den globale udbredelse af demokrati. Vi kommer omkring værdien af ordentligt afviklede valg, problemer omkring overholdelse af borgerrettigheder som ytringsfrihed, foreningsfrihed og uafhængige domstole, og årsagerne til, at nogle lande i det hele taget klarer sig bedre end andre.

Emnet knytter således an til bredere diskussioner om, hvad demokrati er, forholdet mellem borgere og politikere, politisk udvikling i udviklingslande, samt nationale og internationale faktorers indflydelse på (af)demokratisering.

Som udgangspunkt kan foredraget vinkles på forskellige måder. Det kunne for eksempel være: den globale udbredelse af demokrati; betydningen for den demokratiske udvikling af, at valgene i bestemte lande har været af høj eller lav kvalitet; årsager til og konsekvenser af folkelige opstande (som i det Arabiske Forår); vestlig demokratipromovering; etc.

Mulige foredragsholdere:

Den kinesiske stormagtsdrøm

Er USA's dage som verdens eneste supermagt talte? Det er der meget der tyder på. Med en imponerende økonomisk vækst, en voksende regional rolle og en ambitiøs leder i Xi Jinping er Kina hastigt på vej frem på verdensscenen. Men hvad vil kineserne have? Og kan de få det?

Foredraget tager udgangspunkt i Kinas nyere historie og den udvikling landet var været igennem siden årtusindeskiftet. Vi kigger på Kinas politiske ambitioner og de tiltag, Kina allerede tager for at styrke sin internationale position, særligt det nye Silkevejsprojekt og konstruktionen af militære baser i det Sydkinesiske hav. Dernæst skal vi se på nogle af de udfordringer landets økonomi står overfor, og hvorfor transitionen til en moderne økonomi ikke bliver let. Til sidst kigger vi på forholdet til den etablerede magt, USA, og diskuterer om fremtiden vil byde på fredelig sameksistens eller tredje verdenskrig.

På et teoretisk niveau vil foredraget også demonstrere, hvordan realisme og liberalisme/idealisme, begge klassiske teorier inden for international politik, kan belyse forskellige aspekter af Kinas opførsel. Teorierne giver hver deres bud på fremtidsprognoser, og kan derfor danne et naturligt udgangspunkt for diskussionen efter foredraget.

Mulig foredragsholder:

Det personlige valg: Hvilke typer kandidater foretrækker vælgerne og hvorfor?

Politikerne. Vi ser og hører dem overalt. De sidder parat i Deadline-studiet for at debattere tidens store politiske spørgsmål. De står som afsendere af vigtige politiske forslag og reformer. Og de toner frem i quiz- og talkshows, hvor vi kommer tæt på dem personligt. Men hvem er de så? Og ikke mindst hvilke personer er det, vi foretrækker at stemme på? Det er spørgsmål som disse, foredraget forsøger at besvare. Konkret skal vi se, hvilke typer af politikere vælgerne generelt set foretrækker. Dernæst trækker foredraget på nyere politologisk forskning, der viser, at særligt to faktorer påvirker vælgernes overvejelser om hvilke politiske personligheder, de foretrækker. For det første, inddrages en række forskningsresultater, som finder, at henholdsvis venstre- og højreorienterede vælgere foretrækker politikere med vidt forskellige karaktertræk, og at dette kommer til udtryk på valgdagen. For det andet viser det sig også, at omstændigheder såsom tilstedeværelsen af en ekstern trussel også påvirker vælgernes forestillinger om, hvilken personlighed, der udgør en god leder. Resultaterne illustreres med en række empiriske eksempler fra studier gennemført blandt vælgere i bl.a. Danmark og USA. Endelig relaterer foredraget disse pointer til nylige og/eller igangværende valgkampe enten herhjemme eller ude i verden såsom f.eks. den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 – og behandler herunder også den for mange noget overraskende succes, som Donald Trump her opnåede.

Lasse Laustsen, lektor, Ph.d.

Hvad bør staten (og borgerne) gøre?

Er de seneste stramninger i rygelovgivningen et overgreb på borgernes ret til at bestemme over deres eget liv? Er angrebet på Odense Universitetshospital i forbindelse med urolighederne i Vollsmose et udtryk for at integrationspolitikken har fejlet? Er det et problem at uligheden i Danmark vokser? Er det et udtryk for diskrimination, at der er relativt få kvindelige medlemmer i virksomhedsbestyrelserne? Den aktuelle politiske debat er fuld af værdiladede spørgsmål og af de politiske partiers forsøg på at forholde sig ideologisk til dem. I afdelingen for politisk teori søger vi at beskrive og forstå baggrunden for ideologiske positioner i konkrete dagsaktuelle spørgsmål; men vi går også bag om de velkendte ideologiske positioneringer, og analyserer centrale politiske begreber og de argumenter der kan anvendes for og imod bestemte politikker. Et foredrag ved et af afdelingens medlemmer kan enten tage udgangspunkt i et tema, som en forsker i øjeblikket arbejder med. Det kan fx være: modeller for integration; formynderi i sundhedspolitikken og andre politikker; global retfærdighed; spørgsmål om udsendelse af danske soldater til krigshandlinger, herunder soldaternes motivation; lighed i sundhedspolitikken; diskrimination; økonomisk ulighed; medborgerskab. Alternativt kan udgangspunktet være et tema, som et gymnasium ønsker diskuteret ud fra et værdimæssigt perspektiv, og som kan behandles af et af afdelingens medlemmer med baggrund i dennes generelle ekspertise.

Mulige foredragsholdere:

Afdelingen for Politisk teori

Hvem bestemmer den politiske dagsorden?

Fordeling af politisk opmærksomhed er en af de helt centrale processer i et moderne demokrati. Særligt er det centralt at forstå udviklingen i den politiske dagsorden, dvs. de emner, som optager medierne og de politiske partier. Om de diskuterer miljø, flygtninge eller arbejdsløshed har en lang række konsekvenser. Det påvirker vælgernes dagsorden og dermed, hvilke partier vælgerne stemmer på. Stor politisk interesse for et emne påvirker også de politiske beslutninger på området.

Et fokus på kampen om at sætte dagsordenen kan gør os bedre i stand til at forstå eksempelvis klimadebatten, reformer af efterlønnen, invasionen af Irak og finanskrisen. Emner, som alle har fyldt meget i dansk politik i de seneste år. Hvordan kom disse emner på dagsordenen, og hvilke konsekvenser fik det?

Baseret på resultater og teorier fra et aktuelt forskningsprojekt om den politiske dagsorden (se www.agendasetting.dk) giver foredraget mulighed for at diskutere både generelle og mere konkrete spørgsmål: Hvordan fungerer det politiske system, og hvordan har det ændret sig i de senere år? Hvem sætter dagsordenen? Hvad er forholdet mellem medierne og partierne? Har vælgerne overhovedet noget at skulle have sagt? Hvilke emner kommer på dagsordenen og hvorfor? Hvordan kommer emner på dagsordenen? Hvorfor fylder indvandringspolitikken så meget i dansk politik? Er det et særegent dansk fænomen? Hvad bliver afgørende for næste valgs udfald?

Mulige foredragsholdere:

I krig igen? Danmarks militariserede udenrigs- og sikkerhedspolitik

Danmark har siden 1989 været involveret i 8 krige. Efter en lang pause på 125 år er Danmark igen blevet en krigsførende stat i international politik. Men hvorfor har Danmark over de seneste år skiftet rolle i international politik og gået fra at være en anti-militaristisk stormagt til en militariseret småstat og hvilke interesser har Danmark i at involvere sig i nye krige på fjerne kontinenter? Foredraget sætter fokus på Danmarks aktivistiske udenrigspolitik og dens indhold med særligt fokus på den øgede danske krigsdeltagelse. Ud over ændringer i det internationale system sættes der særligt fokus på de nationale forudsætninger for denne ændring i de danske udenrigspolitiske prioriteringer. Foredraget sætter ligeledes fokus på en række af vigtigste nutidige og fremtidige konfliktlinjer mellem de politiske fløje om kursen for den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik.  

Mulig foredragsholder:

Rasmus Brun Pedersen, Lektor, ph.d.­­

Integration og medborgerskab - indvandring og politik i Danmark

Hvad betyder indvandring for Danmark nu og i fremtiden? Hvad er de danske regler for immigration, integration og statsborgerskab, sammenlignet med andre landes regler? Hvorfor er der forskellige tilgange til integration og medborgerskab i vestlige lande, og ikke mindst imellem de skandinaviske lande? Vi vil gerne tale med jeres elever om indvandring, integration, medborgerskab og statsborgerskab i Danmark og de andre skandinaviske lande.

Tore Vincents Olsen, Lektor, Ph.d. (især i Københavnsområdet)

Per Mouritsen, Lektor, Ph.d.

 

Kristina Bakkær Simonsen, Adjunkt, Ph.d. (also in English)

Interesseorganisationer og politisk indflydelse

I dansk politik forsøger et væld af interesseorganisationer at få politisk indflydelse. Organisationerne samarbejder med embedsmænd, de forsøger at få politikere til at interessere sig for deres mærkesager, og de prøver at komme i medierne. Nogle organisationer er store og professionelle, fx LO, DI, Danmarks Lærerforening og Danmarks Naturfredningsforening, mens andre er små og uden adgang til væsentlige ressourcer, fx Danmarks Bløderforening, Religionslærerforeningen og Dansk Snegleforening. Kigger man ud over organisationslandskabet, findes der en interesseorganisation for stort set enhver tænkelig gruppering eller mærkesag. Alt i alt er der mere end 2.000 landsdækkende organisationer i Danmark.

Dette oplæg ser på interesseorganisationer og deres politiske indflydelse. Oplægget fokuserer på følgende spørgsmål: Hvilke forskellige typer af organisationer findes der, og hvordan er deres ressourcer? Hvad er politisk indflydelse – og hvordan kan man måle det? Hvilke strategier bruger organisationer, når de forsøger at få politisk indflydelse? Og endelig, hvem har størst held med at komme i medierne, få politikernes opmærksomhed og få indflydelse på forvaltningens beslutninger?

Mulige foredragsholdere:

Korruption – reglen eller undtagelsen?

Har du nogensinde taget mod bestikkelse eller bestukket en embedsmand? Nej vel? Dan mark er et af de mindst korrupte lande i verden, men alligevel dukker der med mellemrum sager op i pressen. Er Danmark på vej mod at blive et mere korrupt samfund? Svaret på det spørgsmål kræver tværnationale sammenligninger. Hvorfor er korrupte politikere og embedsmænd ikke undtagelsen men reglen i nogle lande? Hvilken betydning har korruption for økonomisk vækst, befolkningens sundhed og uddannelse? Hvordan kan man bekæmpe korruption? Og er korruption kun et fænomen i den offentlige sektor, eller foregår det også i den private sektor? Foredraget besvarer disse spørgsmål, dels via et udblik på den eksisterende forskningslitteratur, dels ved at trække på vore egne undersøgelser af offentligt ansatte i de baltiske lande og af private virksomhedsledere i Danmark og Estland.

Markedsdemokrati og/eller borgerdemokrati

Siden omvæltningerne i Østeuropa i slutningen af 1980erne har der hersket udstrakt enighed om det liberale demokratis basale institutioner som frie og fair valg, ytrings- og forsamlingsfrihed og retssikkerhed. Derimod har der været livlige diskussioner af demokratiets nærmere mening og formål – dets regulative ideal. Hvorfor værdsætter vi de demokratiske institutioner? Hvad skal de tjene til? Og her varierer svarene mellem forskellige demokratiforestillinger.

Foredraget præsenterer og diskuterer to markante bud på sådanne demokratiforestillinger: markedsdemokratiet og borgerdemokratiet. I markedsdemokrati er idealet, at de folkevalgtes beslutninger ligeligt afspejler borgernes ønsker. Folkets suveræniteten i politikken skal svare til forbrugernes suverænitet på markedet. Partiernes opgave er at ’producere’ de ’varer’, vælgerne efterspørger. Den førte politik skal afspejle befolkningens ønsker og præferencer. I borgerdemokratiet er idealet ikke alles lige indflydelse på de politiske beslutninger, men at beslutningerne hviler på de bedste argumenter, som de fremgår af en offentlig diskussion eller et offentligt ræsonnement med principiel lige adgang for alle.

Foredraget vil tegne billedet af et dansk demokrati, hvor markedsdemokratiet vinder frem på bekostning af borgerdemokratiet, og hvor politik i stigende grad er noget, der skal sælges, frem for noget, der offentligt skal begrundes.

Mulig foredragsholder:

National identitet: fællesskab og grænser

Hvor mange flygtninge kan Danmark tage, og hvad gør tilstrømningen af så mange mennesker af en anden kulturel baggrund ved vores samfund? Skal det være et krav, at man kan tale et godt dansk og at man ved, hvornår Danmark vandt EM i fodbold, for at man kan få dansk statsborgerskab? Er områderne på regeringens ghettoliste ”parallelsamfund”, hvor danske værdier ikke længere er bærende? Kan man være dansk, når man ikke er født dansk?

Disse stærkt betændte emner, som aktuelt optager samfundsdebatten, drejer sig alle om ét grundlæggende spørgsmål, nemlig, hvem hører til?

National identitet – forstået som den personlige overbevisning om et særligt tilhørsforhold til et land og til et folk – siges at have to ansigter; et grimt og et smukt. Det grimme ansigt kommer til udtryk når folk diskriminerer mellem ”os” og ”dem” med henvisning til nationalitet, og når de går i krig og slår ihjel for deres land. Samtidig eksisterer det smukke ansigt i idéen om nationalfølelse som en grundlæggende lim, der holder samfund sammen; vi oplever at høre hjemme blandt og have en fælles forståelse med andre af samme nationalitet, og vi bliver rørte og ekstatiske ved at opleve det nationale tilhør, når ”vi” fx vinder vigtige sportskampe.

Nationale identiteter er i dag så basale for vores måde at forstå os selv og andre på, at de oftest tages for givet. I dette foredrag vil vi træde et skridt tilbage og undersøge forskellige bud på hvad national identitet er, og hvordan det fungerer som et politisk og sociologisk fænomen, der både skaber fællesskab og grænser.

Kristina Bakkær Simonsen, adjunkt, ph.d.

Politisk ideologi: socialliberalisme og/eller neoliberalisme?

Er politikken i dag blevet renset for ideologi? Drejer den sig blot om noget teknisk og pragmatisk, eller er den alene blevet en kamp om magten for magtens egen skyld? I hvert fald er der ingen tvivl om, at de traditionelle ideologiske skillelinjer ikke betyder meget for de beslutninger, der træffes i det politiske system. Det betyder dog ikke, at politik er blevet ikke-ideologisk. Forstået neutralt som en nogenlunde sammenhængende opfattelse af, hvordan samfundet er indrettet og fungerer, vil politisk ideologi nemlig altid gøre sig gældende. Ideologier udgør forståelsesrammer inden form hvilke, vi identificerer politiske problemer og deres løsning.

Med udgangspunkt i en diskussion af begrebet og fænomenet ideologi vil foredraget belyse, hvordan hovedstrømmen i dansk politik i de seneste årtier er undergået en ideologisk transformation, hvor en dominerende socialliberal konsensus er blevet afløst af en neoliberal.

Mulige foredragsholder:

Politisk protest! Forklaringer, dynamikker og konsekvenser

Occupy Wall Street, Pussy Riots, COP15 protesterne, Al Qaeda, Greenpeace, det arabiske forår. Meget forskellige empiriske fænomener, men med ét fællestræk; at de handler om politisk protest og aktivisme. Sådanne politiske aktiviteter, der konstant finder sted udenfor det formelle politiske system, har de senere år fået fornyet opmærksomhed på den politiske, mediemæssige og akademiske scene i Danmark og globalt set. Eksempelvis blev 2011 af Time Magazine udråbt som ’the year of protest’.

Foredraget tilbyder en bred indføring i de centrale teorier om politisk protest og aktivisme illustreret ved en række prominente historiske og aktuelle eksempler på politisk protest og sociale bevægelser. Foredraget vil således berøre centrale spørgsmål som:

  • Hvad karakteriserer politisk protest – hvordan adskiller den sig fra fx institutionaliseret interessevaretagelse?
  • Hvilke former antager den politiske protest?
  • Hvorfor og hvornår opstår politisk protester?
  • Hvordan interagerer den politiske aktivisme med staten og med statslige myndigheder som fx politiet?
  • Med hvilke midler forsøger politiske aktivister at skabe resonans for deres budskaber?
  • Hvem deltager i politiske protester og hvorfor?
  • Hvad vil det sige, at politisk protest i stigende grad er globaliseret?
  • Hvad er konsekvenserne af protest og aktivisme?

Foredraget forsøger at fremhæve de faktorer og dynamikker som former politisk protester og deres konsekvenser på tværs af taktikker, sagområde og kontekst.

Mulige foredragsholdere:

Social sammenhængskraft – hvad er det, hvor kommer det fra, og hvorfor er det vigtigt?

I løbet af de senere år har begrebet social sammenhængskraft – eller social kapital, som det betegnes i den videnskabelige litteratur – i stigende grad optrådt i den offentlige debat i Danmark. Mange argumenterer for, at den sociale sammenhængskraft udgør en unik dansk ressource, der skaber grundlaget for velstand og lykke. Social sammenhængskraft bruges som samlebetegnelse for flere forskellige fænomener, men typisk forstås det som normer, værdier og netværk, der formodes at bidrage til et velfungerende samfund. Det kunne f.eks. være tillid til andre mennesker, en følelse af forpligtelse overfor fællesskabet og et engagement i frivillige foreninger. Alle tre forhold kan have en vis værdi for den enkelte, men det er for samfundet som helhed, at den store gevinst findes. Kort sagt er formodningen altså, at social sammenhængskraft er en betydningsfuld ressource, der fremmer forskellige udfald, som de fleste mennesker finder ønskelige.

Hvis den sociale sammenhængskraft vise sig at være vigtigt for samfundet, rejser det næste spørgsmål sig om, hvordan sammenhængskraften skabes og nedbrydes. Visse hævder, at indvandringen i Danmark udgør den primære trussel mod sammenhængskraften i Danmark. Argumentet er, at den sociale sammenhængskraft i høj grad er grundlagt af et kulturelt fællesskab og en fælles identitet, som trues, når indvandrere med en anden kulturel baggrund udgør en stigende andel af det danske samfund. Andre mener imidlertid, at den sociale sammenhængskraft i større grad er et resultat af økonomisk ulighed end kulturel forskellighed. Det forhold, at Danmark er et af de mest økonomisk lige samfund falder således sammen med den høje sammenhængskraft. Et tredje bud på en årsag til den høje sammenhængskraft er statens indretning og funktion. En troværdig og retfærdig stat kan f.eks. skabe grundlaget for at folk stoler på hinanden og fremme følelsen af at være ”i samme båd” blandt borgerne.

På baggrund af ovenstående diskuterer foredraget, hvordan vi kan forstå den sociale sammenhængskraft herunder dens årsager og konsekvenser.

Mulige foredragsholdere:

Stalins folkemord: hvorfor, hvordan og hvor mange?

Foredraget ser på Stalintidens masseforbrydelser mod den sovjetiske befolkning i lyset af politologiske begreber som agent og principal samt folkerettens begreb om folkemord. Foredraget vil også diskutere Lenin-tidens massakrer mod uskyldige med afsæt i begrebet leninisme. Det leder frem til sammenlignende betragtninger om Lenin vs. Stalin vs. Hitler - med afstikkere til Mao i Kina osv. Foredraget baserer sig på power point slides og ledsages med udvalgte litteraturhenvisninger til lærere og elever.

Mulig foredragsholder:

Mette Skak, lektor, cand.phil.

Terror

Mørk hud, langt sort skæg, en kalasjnikov over skulderen - og så holder han af gemmeleg i afghanske huler. Sådan er en terrorist. Tror vi. Men han kan også være en hjemmedyrket ung norsk mand på en smuk julidag. Ingen af dem mener dog selv, de er terrorister; de er frihedskæmpere - som de danske modstandsfolk, der engang ønskede tyskerne raus. For terror er ikke bare et spørgsmål om sort eller hvid, god eller ond. Terror er ifølge Carsten Bagge Laustsen, lektor i politisk sociologi ved Aarhus Universitet, langt mere farverig, end vi går rundt og tror.

Carsten Bagge Laustsen, Lektor, Ph.d.

Tre forklaringer på Ruslands udenrigspolitik: Revisionisten, linedanseren og skolegårdsbøllen

I februar 2014 dukkede små grønne mænd op på Krim. Senere samme år afholdtes en kontroversiel folkeafstemning, der medførte Ruslands annektering af Krim. Forløbet op til annekteringen, samt Ruslands indblanding i kampene mellem separatist- og regeringstropper i Østukraine, blev fordømt af Vesten. Senere er fordømmelserne blevet efterfulgt af sanktioner, der har affødt en gensidig sanktionskrig og intensiveret militær oprustning mellem Rusland og Vesten. Et aktuelt eksempel på denne oprustning er beslutningen om udsendelse af 200 danske soldater til den fremskudte NATO-base i Estland. En konsekvens af Ukrainekrisen er, at luften nu iskold mellem Vesten og Rusland – nogen taler endda om en tilbagevenden til forholdene under den kolde krig. Hvordan kunne det komme så vidt?               

Dette foredrag fokuserer på, at forklare den ene side af spørgsmålet – Ruslands udenrigspolitik. På foredraget præsenteres tre forklaringsmodeller på Ruslands udenrigspolitiske adfærd. Den første forklaring anskuer udenrigspolitikken som et revisionistisk forsøg på at genvinde fordums storhed. Den anden forklaring tolker udenrigspolitikken som en defensiv reaktion på EU- og NATO-udvidelserne. Som linedanseren, der forøger at holde balancen, så er udenrigspolitikkens primære mål, at bibeholde magtbalancen mellem Vesten og Rusland. Den tredje forklaring sammenligner Rusland med skolegårdens bølle. Som bøllen reagerer Rusland også aggressiv og selvsikker udadtil. Adfærden er imidlertid blot et dække for de uforløste hjemlige problemer, der har hjemsøgt skiftende russiske regeringer siden Sovjetunionens sammenbrud. Afslutningsvis vil forklaringerne sammenholdes, for med eleverne at diskuterer deres individuelle styrker og svagheder.

Mulig foredagsholder:

US-Russian Relations and World Politics

Since the end of the Cold War US-Russian relations have frequently been in the headlines – most recently with alleged Russian interference in the US presidential election. From controlling the spread of nuclear weapons to dealing with conflicts in Syria and Ukraine, the state of US-Russian relations have a significant influence on both international security and insecurity. Despite this, the relationship between the two countries constantly shifts between periods of cooperation and tension in a cyclical fashion. Dr Parker will discuss the nature of the relationship, the factors that influence it and the subsequent influence on world politics and security.

Mulig foredragsholder:

Foredraget vil blive holdt på engelsk.

Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor

Menneskets grad af egoisme har længe været et centralt diskussionsspørgsmål i samfundsvidenskaberne. Mange økonomiske styringsprincipper bygger på antagelsen om, at individer er motiveret af økonomisk vinding, men især i den offentlige sektor er pengene ikke den eneste motivationsfaktor. Når faglige normer fx foreskriver en social foranstaltning, kan normerne være vigtigere for socialrådgiveren end de økonomiske hensyn. Det er altså ikke alene pengene, der afgør offentligt ansattes adfærd.

Forskningsprojektet ØKINOS (Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor) undersøger samspillet mellem penge, politik og normer, og oplægget fremlægger projektets forskningsresultater og teoretiske grundlag.

I forhold til kernestoffet i samfundsfag er oplægget især anvendeligt i forhold til sociologi og økonomiske styringsprincipper, men den politologiske vinkel gør det også velegnet til at diskutere det danske politiske system på nationalt og kommunalt niveau.

Mulige foredragsholdere: