Gymnasieforedrag - Bestil en samfundsvidenskabelig forsker!

Gymnasiestuderende følger med i undervisningen
Gymnasiestuderende følger med i undervisningen

Institut for Statskundskab ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet præsenterer ny samfundsvidenskabelig forskning i en række foredrag, der er specielt rettet mod gymnasieniveauet.

Foredragene dækker en række temaer, hvor instituttets forskning nyder international anerkendelse, og som samtidig nemt kan relateres til kernestoffet i gymnasiets samfundsfagsundervisning. Foredragene kan enten indgå som en del af større projekter eller som enkeltstående arrangementer i et undervisningsforløb. Gymnasieeleverne vil herved opleve, at det almindelige pensum kan bruges i praksis til at besvare nogle af nutidens store samfundsvidenskabelige spørgsmål. Alle foredragene slutter med et oplæg til diskussion og/eller mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen.

PRAKTISK INFORMATION

Foredragene kan bestilles løbende gennem året, men fordeles dels efter først-til-mølle-princippet, dels efter antallet af klasser, der deltager i arrangementet på det enkelte gymnasium. En enkelt klasse kan således godt bestille et foredrag, men vi opfordrer til, at man overvejer, hvorvidt der er mulighed for at gå flere klasser sammen. Alle temaerne kan relateres til flere forskellige dele af samfundsfagets kernestof, så selvom klasserne ikke arbejder på de samme projekter, vil der være noget at hente for alle.

BESTILLING OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

I beskrivelsen af de forskellige temaer nævnes de mulige foredragsholdere, som man kan henvende sig til med henblik på bestilling af et foredrag. Alternativt kan man kontakte Helene Helboe Pedersen (helene@ps.au.dk) for bestilling af foredrag og yderligere oplysninger. 

Ved bestilling bør man anføre:

1) mulige tidspunkter
2) ønskede temaer (i prioriteret rækkefølge)
3) et overslag over antal deltagere
4) gymnasiets EAN-nummer

Prisen pr. foredrag er kr. 1.000, ekskl. moms. Prisen dækker både transport og honorar til foredragsholderen.

TEMAER

Der kan vælges mellem følgende temaer

Hvordan fungerer den Europæiske Union og hvordan påvirker EU os i hverdagen?

Mange af os kender kun til et lille udsnit af den Europæiske Union. Vi hører normalt om EU i forbindelse med valg til Europaparlamentet hvert femte år, eller når statsministeren igen skal til møde for at løse en af ​​de mange europæiske hårknuder. Men EU er meget mere end det. EU-beslutninger har en stadigt større indflydelse på vores daglige liv og bestemmer blandt andet, hvilke varer vi kan købe i supermarkedet, og hvilke serier vi kan se på Netflix. Dette foredrag handler om de vigtigste aktører i EU og beskriver hvordan den Europæiske Union påvirker vores hverdag. Foredraget besvarer blandt andet følgende spørgsmål:

  • Hvad laver Europa-Kommissionens bureaukrater dog i Bruxelles hele dagen lang?
  • Hvorfor må Margrethe Vestager ikke kæmpe for danske interesser?
  • Hvordan er dagliglivet for et medlem af Europa-Parlamentet, og hvor bøvlet er det at gå på arbejde i både Bruxelles og Strasbourg?
  • Hvordan kommer EU-beslutninger ud i livet, og hvem repræsenterer borgernes interesser?
  • Hvordan påvirker EU-beslutninger vores hverdag, og hvordan kan vi bidrage til beslutningerne?

Foredragsholder: Roman Senninger, adjunkt, ph.d. (på dansk eller engelsk)    

(Hvordan) kan borgerne varetage deres demokratiske rolle?

I et velfungerende repræsentativt demokrati holder borgerne deres valgte politikere ansvarlige. Hvis politikerne ikke varetager borgernes interesser, skal borgerne sanktionere dem ved at erstatte dem med nye politiske repræsentanter blandt et større udsnit af mulige kandidater. Dette kræver en høj grad af politisk engagement, og vi ved fra den samfundsvidenskabelige forskning, at mange borgere kun følger lidt med i politik. Vi ved oven i købet, at mange borgere ser på politik, som de ser på sport, og er resistente over for information og argumenter fra modstanderens hold.  

Dette oplæg ser på konsekvenserne af denne vælgeradfærd for demokratiet. Specifikt fokuserer oplægget på, om borgerne er i stand til at holde politikerne ansvarlige, på trods af den manglende information om, hvad politikerne gør. Der vil i den forbindelse blive fremvist forskningsresultater, som påviser borgernes manglende politiske information, men det vil også blive diskuteret, hvilke genveje borgerne kan bruge til alligevel at varetage deres demokratiske funktion. Et eksempel på en mulig genvej er de kandidatundersøgelser, som er blevet populære i dansk politik i de senere år, hvor vælgerne kan få en anbefaling om, hvilket parti og kandidat de bør stemme på givet deres politiske holdninger, og det vil blive diskuteret, hvilke fordele og ulemper der er ved denne metode.

Foredragsholder: Mathias Wessel Tromborg, adjunkt, ph.d. (på dansk eller engelsk)

Den kinesiske stormagtsdrøm

Er USA's dage som verdens eneste supermagt talte? Det er der meget, der tyder på. Med en imponerende økonomisk vækst, en voksende regional rolle, og en ambitiøs leder i Xi Jinping er Kina hastigt på vej frem på verdensscenen. Men hvad vil kineserne have? Og kan de få det?

Foredraget tager udgangspunkt i Kinas nyere historie og den udvikling landet var været igennem siden årtusindeskiftet. Vi kigger på Kinas politiske ambitioner og de tiltag, Kina allerede tager for at styrke sin internationale position, særligt det nye Silkevejsprojekt og konstruktionen af militære baser i det Sydkinesiske hav. Dernæst skal vi se på nogle af de udfordringer landets økonomi står overfor, og hvorfor transitionen til en moderne økonomi ikke bliver let. Til sidst kigger vi på forholdet til den etablerede magt, USA, og diskuterer om fremtiden vil byde på fredelig sameksistens eller konflikt.

På et teoretisk niveau vil foredraget også demonstrere, hvordan realisme og liberalisme/idealisme, begge klassiske teorier inden for international politik, kan belyse forskellige aspekter af Kinas opførsel. Teorierne giver hver deres bud på fremtidsprognoser, og kan derfor danne et naturligt udgangspunkt for diskussionen efter foredraget.

Foredragsholder: Nikolaj K. Andersen, videnskabelig assistent, ph.d.

Mellemøsten – religion og konflikt

 

Borgerkrigen i Syrien, ISIS og konflikten mellem Israel og Palæstina. Mellemøsten forbindes ofte med konflikter, terror og krig, og mange af konflikterne lader til at have noget at gøre med religion. Men hvorfor er det egentlig, at religiøse grupper i Mellemøsten har så svært ved at komme godt ud af det med hinanden? Er det fordi, de er uenige om, hvordan man skal tro på Gud? Eller handler det også om andre ting, såsom stormagtspolitik og olie? 

Dette foredrag giver en indføring i de forskellige teorier, der findes om sammenhængen mellem religion og konflikt i Mellemøsten, og vi vil undervejs komme ind på spørgsmål som:

  • Hvordan bruger statslederne i Mellemøsten religion som middel til magt?
  • Er sunni- og shiamuslimer virkelig arvefjender?
  • Hvorfor kom borgerkrigen i Syrien til at handle om religion?
  • Hvordan kan man skabe fred mellem religiøse grupper i Mellemøsten?

Foredraget kan både tilpasses undervisning i Samfundsfag, Historie og Religion. Det er muligt at vælge en case, eksempelvis Syrien-krigen, Libanons borgerkrig eller den Islamiske Revolution i Iran, som vi kan gå i særligt dybden med. Hvis ønsket, kan en del af foredraget også sættes af til at forklare, hvordan man som forsker bærer sig ad med at undersøge forholdet mellem religion og konflikt, rent metodisk. 

Anne Kirstine er Ph.d. studerende og er desuden forfatter til kapitlet ”Mellemøsten og Nordafrika – kan olie købe fred?” i bogen Global Udvikling, som er målrettet samfundsundervisning på gymnasiet.

Foredragsholder: Anne Kirstine Rønn, ph.d. studerende

Et kig ind i magtens maskinrum

Hvis jeg spørger dig, hvad Statsministeren hedder, og hvem Kulturministeren er, så kender du garanteret svaret. Men hvad med dem der står lige bag politikerne? Ved du hvem topembedsmændene og de særlige rådgivere er? Eller hvad de laver?

Topembedsmænd er kendetegnet ved at være diskrete og næsten usynlige i offentligheden. Men i ministerierne spiller de en væsentlig rolle som forbindelsen mellem det administrative og det politiske. De er med til at oversætte ministerens ønsker, men omvendt også med til at forklare embedsværkets indstillinger til ministeren. Og så er der de særlige rådgivere. Oprindeligt kendt som spindoktorer der skulle rådgive om medierne, men nu ofte også politikudviklere. Det pustede således liv i debatten om de særlige rådgiveres beføjelser, da Mette Frederiksen styrkede de særlige rådgiveres funktion i Statsministeriet sidste år.

I dette foredrag får du et indblik i magtens maskinrum, og hvordan sammenspillet mellem ministre, de øverste embedsmænd og særlige rådgivere fungerer. Foredraget fokuserer på den danske centraladministration, og vi vil bl.a. komme ind på ministeriernes organisering, og hvilke normer embedsmænd forventes at følge.

Foredragsholder: Amalie Trangbæk, ph.d.    

Protesterne i Libanon - Kan folket vælte eliten?

Den 17. oktober 2019 strømmede titusindvis af mennesker i gaden i Libanon med et krav om forandring. Demonstrationerne har nu varet i månedsvis i det lille land, som er hårdt plaget af økonomisk krise, og hvis hovedstad ligger i ruiner efter en eksplosion. Protesterne har indtil videre ført til at to regeringer er gået af, mens hundredevis af demonstranter er blevet sårede.

Libanon-protesterne er et af de seneste eksempler på massedemonstrationer i lande, som er styret af autoritære ledere. Mellemøsten har set en bølge af demonstrationer gennem det sidste årti, og ligeså er befolkningerne i lande som Hviderusland, Sudan og Hong Kong gået i gaden mod deres ledere.

Dette foredrag vil gå i dybden med de libanesiske protester som case. Formålet er at bruge Libanon som afsæt til at diskutere nogle af de store og mere teoretiske spørgsmål, der stilles i forbindelse med protester i Mellemøsten såvel som i andre dele af verden.

  • Hvad er det, der driver folk til at gå i gaden?
  • Kan man overhovedet skabe forandring ved at demonstrere mod et autoritært styre?
  • Hvad kan et autoritært regime gøre for at dulme demonstrationer?
  • Hvilke interne udfordringer står demonstranter overfor i lande som Libanon?

 Foredraget kan både tilpasses undervisning i Samfundsfag, Historie og Religion. Hvis ønsket, kan en del af foredraget også sættes af til at forklare, hvordan man som forsker bærer sig ad med at undersøge protester.

Anne Kirstine er ph.d. studerende, og hendes forskning fokuserer på protesterne i Libanon. Hun har selv været til stede under dele af protesterne og har lavet feltarbejde blandt demonstranterne.

Foredragsholder: Anne Kirstine Rønn, ph.d. studerende    

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten har været under reformpres i flere årtier. Den har på den ene side et indbygget udgiftspres, der både gør reformer nødvendige og det svært at finde penge til at gennemføre nye velfærdsinitiativer. Omvendt er det vanskeligt for enhver regering at rulle velfærdsstaten tilbage, da den har en enorm politisk opbakning. Politiske partier er m.a.o. fanget i et krydspres og tilsyneladende efterladt med et begrænset, politisk handlerum.

Men der er trods alt gennemført markante reformer af velfærdsstatens nøgleordninger i de seneste årtier. Både i Danmark og i andre udviklede velfærdsstater. Foredraget vil således give eleverne en indføring i nutidens velfærdspolitik samt hvilke faktorer, der er årsager til fællestræk i velfærdsstaternes udvikling. Det vil bl.a. dvæle ved spørgsmål som; (1) hvorfor er reformer af velfærden politisk risikable, (2) hvordan kan reformer alligevel designes og gennemføres – uden store vælgermæssige tab, og (3) er der områder inden for velfærdsstaten, der er sværere at reformere end andre (fx arbejdsmarkeds- vs. sundhedspolitik). Tanken med oplægget er at give eleverne et stærkere blik for den politiske kamp om velfærdsstaten. 

Foredragsholder:

Tobias Varneskov, ph.d.-studerende

Etik og Organmangel - hvad bør vi gøre?

Verden over dør mennesker hver eneste time, mens de venter på en organtransplantation. I Danmark skete det 40 gange sidste år. Der er ikke organer nok til rådighed. Hvordan skal vi forholde os til dette triste faktum? Det er grundlæggende et spørgsmål om etik. Men også et spørgsmål, hvor moderne viden om menneskers psykologi og nudging tilbyder nye løsninger. Oplægget diskuterer hvad vi ud fra et etisk perspektiv bør tænke om manglen på organer. Det diskuterer både det nuværende donationssystem og prominente alternativer. Oplægget kan tilpasses efter behov, men det diskuterer i udgangspunktet følgende alternativer til det nuværende system:

  • Aktivt fravalg, hvor man betragtes som donor, hvis man ikke selv melder fra.
  • Tvungent valg, hvor man tvinges til at tage stilling til organdonation når man fx ansøger om et kørekort.
  • Prioritet til donorer: Hvor registrerede donorer kommer foran i køen, når organer skal fordeles.

Foredragsholder:

Andreas Albertsen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Når alt kan købes for penge – Markedets grænser

Ifølge Beatles kan kærlighed ikke købes for penge.  Jodle Birge mente at ’rigtige venner’ heller ikke kan. Derudover er der ikke meget, der ikke kan anskaffes af den, der har nok på bankbogen. I Indien kan man købe en nyre på det sorte marked og betale en fremmed kvinde for at føde sit barn. På Vesterbro kan man købe seksuelle ydelser fra en prostitueret. I Californien kan man mod betaling få opgraderet sin fængselscelle til en, der er bedre end den andre fanger tilbydes. Markedet udbredes langsomt til alle dele af livet og samfundet. Næsten alt kan købes og sælges på lige fod med hotelovernatninger og IKEA-møbler.

Dette foredrag giver mulighed for at forstå og vurdere denne udvikling i lyset af bredere teorier og erfaringer med markedet som fordelingsmekanisme. Oplægget præsenterer både generelle teorier om markedet og dernæst forskellige kontroversielle markeder, såsom organdonation, rugemødre og prostitution. Oplægget præsenterer for hver case argumenter for og imod at have et marked for disse goder.

Foredragsholder:

Andreas Albertsen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Fake News, følelser og Facebook: Hvorfor ser højre- og venstreorienterede verden forskelligt?

Hvorfor tror højreorienterede generelt, at indvandringen udgør en alvorlig økonomisk byrde, mens venstreorienterede generelt tror det modsatte? Hvorfor er venstreorienterede mere tilbøjelige til at tro på menneskeskabte klimaforandringer end højreorienterede? Hvorfor er højreorienterede mere tilbøjelige til at tro på selvfinansierende topskattelettelser end venstreorienterede? 

Dette foredrag handler om forskelle i højre - og venstreorienteredes virkelighedsopfattelser; forskelle i vores opfattelse af, hvad der er fakta og hvad der er fake news. Vi gennemgår to overordnede forklaringer på, hvordan forskelligartede virkelighedsopfattelser opstår. Den første forklaring er psykologisk og lægger vægt på en række ubevidste, følelsesmæssige processer, som angiveligt styrer vores bevidste tænkning. Den anden forklaring handler om de medieplatforme vi får vores nyheder fra, og den lægger vægt på fremkomsten af sociale medier og ideologiske nyhedssider som forklaring på udbredelsen af fake news og forskelligartede virkelighedsopfattelser. Ifølge denne forklaring udgør online ekko-kamre en alvorlig demokratisk trussel.  

Vi slutter af med at diskutere, hvilke udfordringer det skaber for et demokrati, når forskellige grupper har meget forskellige opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert ud fra en sondring mellem forskellige idealer om, hvad der udgør et godt demokrati. 

Igennem foredraget lærer eleverne kernestof omhandlende politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.

Foredragsholder:

Filip Kiil, ph.d.-studerende

Political hostility and fake news

The internet promised to bring more democracy to politics, but instead it brought hatred, hostility and humbug. Most Danes and Americans perceive political discussions to be more hostile online than offline. Half of Danish politicians perceive – mostly online – threats to be an increasing problem. Meanwhile, the rise of fake news threatens to suffocate democracies by spreading confusion and distrust in media, politicians and parties. This talk gives a big picture overview of these important contemporary challenges. First, we will discuss why online hostility and fake news are bad from a normative view. Next, we will review political scientists' best understanding for why people are nasty with each other and why they believe or share fake news. Finally, we will consider the tools at our disposal for fighting these forces.

Foredragsholder:

Alexander Bor, postdoc, ph.d.

Democratic backsliding – The case of Hungary

In the past decade, the (thrice) democratically elected Orbán government has done confident steps to demolish the main pillars of Hungarian democracy: it redesigned the electoral system for its own advantage, reshaped the media landscape to weed out dissenting voices, curtailed the independence of courts, and created a corrupt economic system to siphon away EU funds. This process raises a score of interesting questions: Why did Orbán turn his back to democratic ideals? Is he motivated simply by power and money or a genuine belief that the era of liberal democracies is over? Why did the opposition let this happen? And why do half of the Hungarian voters still support Orbán and his party, Fidesz? Dissecting the remains of Hungarian democracy offers us a unique opportunity to closely inspect how democratic institutions create checks and balances to constrain the power of the executive and what happens when these institutions are poorly designed and abused.

Foredragsholder:

Alexander Bor, postdoc, ph.d. (and a proud Hungarian)

Putins Rusland anno 2020

"He did it – again!" Sådan kan man komprimere reaktionerne på Putins annoncering af forfatningsændringer i hans tale til nationen i januar 2020. For nogle var kom det som en overraskelse, mens andre længe har kunnet se tegn på at noget var i gære.

Putin har i forhold til traditionel demokratiforståelse en noget speciel opfattelse af demokrati og retsstat. Foredraget tager afsæt heri, og søger forklaringer i Ruslands lange historie og de sidste 20 års politiske, sociale og økonomiske udvikling, hvor Putin har siddet ved magten.

Foredragsholder:

Karin Hilmer Pedersen, lektor ved institut for statskundskab

Verdensrisikosamfundet – fra krigens krise til klimakrise

Det lange 20. århundrede, der begyndte med den katastrofale Første Verdenskrig i 2014, afsluttedes med et næsten katastrofalt risikoscenarie med Parisaftalen i 2015. Efter hundrede år med verdenskrige, Kold Krig og kamp om intet mindre end globaliseringens Verdensmagt, står vi over for et nyt globalt risikoscenarie. Moderne samfund har kunnet satse enorme finansielle og menneskelige ressourcer på at føre krig. Men er verdenssamfundet villigt til at investere i vores egen fremtid med en lignende mængde ressourcer i en lige så risikabel kamp om overlevelse? Havde Vesten brugt lige så mange penge på skovrejsning i Sahara, som man tog i anvendelse i Irak- og Afghanistankrigene ville man have haft over 70.000 milliarder kroner til rådighed.

I fremtiden er vi nødsaget til at planlægge tiltag af mindst en lignende størrelse eller måske større. Verdenskrigene bestod af destruktion – men også af opfindelser og innovative måder at organisere på. Med eller mod vores vilje er vi med miljøkampene imidlertid spundet ind i et føderalt konstitueret verdenssamfund. Miljøet afhænger så at sige af, hvordan vinden blæser, lokalt, regionalt og globalt. En række risikable tærskler eller ”tipping points” er under udvikling i de systemer, vi lever og ånder i. Hvilke systemscenarier skal vi koble sammen, og hvordan kan vi gøre det? Hvilke tidsbindinger er samfundets systemer knyttet til og hvilke tidshorisonter har vi?

Foredragsholder:

Gorm Harste, dr.scient.pol.

Demokrati: Er det borgerne der bestemmer?

I et demokrati er det borgerne der bestemmer, hvilken politik der føres. Eller er det? I dette foredrag går vi kritisk til demokratiet og ser på i hvilket omfang, at borgerne rent faktisk kan styre hvilke beslutninger, politikerne træffer. Med inddragelse af den nyeste empiriske demokratiforskning, stiller foredraget skarpt på tre spørgsmål: (1) Hvordan kan vi undersøge om demokratiet fungerer som det skal? (2) Fungerer det som det skal? (3) Hvad kan vi gøre for at forbedre vores eget demokrati?  Foredraget fokuserer primært på det danske demokrati, men perspektiverer også til andre politiske systemer (fx det britiske og det amerikanske).

Mulig foredragsholder:

Martin Vinæs Larsen, adjunkt

Radikalisering, ekstremisme og forebyggelse

 

Hvilken rolle spiller ideologi, oplevet medborgerskab og tilhørsforhold, personlighed og gruppedynamikker for radikalisering (forstået som en stigende tilslutning til voldelig ekstremisme som middel til at opnå politiske mål)? Og hvad kan myndighederne gøre for at forsøge at forebygge radikalisering til voldelig ekstremisme? Med udgangspunkt i en række konkrete forskningsprojekter vil oplægget forsøge at besvare disse spørgsmål ved at stille skarpt på motiver og drivkræfter for radikalisering samt processen hvorved særligt unge bliver eksponeret for ekstremistisk materiale og udvikler et radikalt ’mindset’ og en tilbøjelighed til at acceptere voldelig ekstremisme. Foredraget vil bl.a. komme ind på radikalisering blandt fremmedkrigere og soloterrorister, men også diskutere i hvilken grad vi alle sammen har kimen til radikalisering i os. Desuden vil foredraget give et overblik over den danske model for radikaliseringsforebyggelse og herunder diskutere konkrete tiltag til tidelig forebyggelse som fx brugen af undervisning i folkeskolens udskoling og gymnasier om ekstreme budskaber på nettet samt brugen af tidligere ekstremister i forebyggelsessammenhæng. 

Foredragsholder:

Lasse Lindekilde, professor, ph.d.

Radikalisering og ekstremisme - når vold anses som en løsning

Medlemsstaterne i EU har i de sidste to årtier forsøgt at bekæmpe voldelig ekstremisme og radikalisering. På trods af dette ser vi stadig terrorangreb i europæiske storbyer, vandalisme mod asylcentre i Skandinavien, og stigende højrefløjsekstremisme i Central- og Sydeuropa. Det ser altså ud til, at europæiske regeringer er alvorligt udfordret i forhold til at mindske de sikkerhedstrusler, der kommer fra radikalisering og ekstremisme. Hvorfor er det sådan?

Foredraget tilbyder en bred indføring i de centrale teorier om radikalisering og ekstremisme. Teorierne præsenteres ved anvendelse af særligt nyere eksempler på disse fænomener. Foredraget berører således følgende centrale spørgsmål:

-          Hvad er radikalisering og ekstremisme?

-          Hvordan kommer radikalisering og ekstremisme til udtryk?

-          Hvordan kan vi forklare radikalisering og ekstremisme?

-          Hvilke konsekvenser har fænomenerne for et demokratisk samfund?

-          Hvordan undgår vi, at radikalisering ender med voldelig ekstremisme og i sidste instans terror?

Foredraget kan skræddersyes til det enkelte gymnasies behov, men der lægges fra underviserens side særligt vægt på elevinddragelse.

Steffen Selmer Andersen, ph.d.-studerende

Political Participation and Populism in Europe

Citizens’ participation in democratic processes is one of the prerequisites of a well-functioning democracy because it provides input and feedback to the political elite. Political participation can take on very many different forms from consuming news to participating in demonstrations and to voting in elections. We can see all over Europe that citizens use these tools to communicate their dissatisfaction with the political elite. But what drives citizens to engage in these different forms to begin with? How politically active are Europeans today, and how has that changed over time? And what has the recent rise of populism all over Europe to do with it? These and other questions are important to understand citizens’ current democratic discontent.

Ann-Kristin Kölnn, associate professor, PhD

Can the EU be democratized?

The European Union is a powerful organization. Membership in it transforms the nature of states, and limits their capacity to sovereign democratic self-rule. This has become a major source of discontent: many citizens and politicians today think that the EU is an obstacle to democracy. Indeed, what we are witnessing is a larger counter-movement to European Integration that cuts across member states. The dramatic decision of the British voters to leave the EU (“Brexit”) is only the tip of the iceberg.

If one radical proposal is exit, another is to democratize the EU. This is not a new proposal: it exists ever since journalists and academics started diagnosing a “democratic deficit” in the EU in the 1990s. The idea is simple: if the EU were more democratic itself, the constraints it puts on state sovereignty would be less problematic. In other words: democracy should be extended beyond the nation state in order to compensate for the limits to self-governance nation states face when they become EU members. All the while the capacity of the EU to solve big collective action problems – like mitigating climate change or managing migration – would be strengthened by a clearer democratic mandate.

Perhaps this proposal is more appealing than the exit-route – at least if one thinks about how extremely difficult it is for the UK government to engineer a Brexit-deal. But is it a realistic proposal? Is it at all possible to democratize the EU in its current form? This talk takes on this difficult and polarizing question. It draws attention to different options of what democratizing the EU might mean in practice, and it highlights the obstacles facing such a project of democratization. Chief amongst the obstacles the talk addresses is the fact that many of the EU’s institutional rules and features have been “constitutionalized”. This means that they are not changeable by ordinary political procedures, even if the political will for democratizing the EU were available. In this light, the prospects for democratization look bad. Is there a way forward? And can one remain committed to the EU as a larger political project if one also is a committed democrat? The talk will offer answers to these questions.

Mulig foredragsholder:

Fabio Wolkenstein, adjunkt, ph.d.

Foredraget vil blive holdt på engelsk

Adrenalinjunkier? Hvad gør udsendelse til krig ved soldaters lyst til spænding og hvorfor?

Spænding er en af de vigtigste grunde til, at soldater drager i krig. Soldaternes lyst til spænding er højere når de kommer hjem, end før de drog ud - og den er allerhøjest for dem, der har oplevet mest spænding.

Vi er vant til at tænke motivation som det, der får os til at handle på en bestemt måde på trods af, hvad det at udføre denne handling medfører af problemer. Spændingsmotivationens betydning for soldater vender op og ned på denne opfattelse. Soldater drager ikke i krig på trods af den risiko, de derved udsætter sig for. Det forholder sig snarere omvendt. De drager i krig på grund af risikoen.

Morten Brænder, Lektor, ph.d.

Biologi, psykologi og politik

Hvor kommer vores holdninger fra? Hvad gør om vi synes bedst om budskaberne fra Venstre eller Socialdemokraterne? Og hvilke faktorer spiller påvirker om vi bryder os mest om de venstre- eller højreorienterede partier og politikere? Klassiske forklaringer på spørgsmål som disse tager udgangspunkt i faktorer såsom socialisering, indkomst og klasse og viser, hvordan politiske holdninger og valg påvirkes af uddannelse, størrelse på lønchecken og forældres erhverv. Forskning viser dog, at også biologiske og dybtliggende psykologiske prædispositioner spiller en væsentlig og ofte overraskende rolle for vores politiske adfærd.

Psykologisk forskning har længe vist, at fundamentale biologiske forskelle mellem mennesker har en lang række konsekvenser for, hvordan mennesker interagerer socialt med hinanden. Og dette gør sig også gældende på det politiske område, idet en række studier viser. Således er politisk ideologi og general tillid til andre mennesker funderet i personlighedsmæssige forskelle og sågar hvor meget man vejede som nyfødt. Holdninger til krig og velfærdsydelser påvirkes af størrelsen på ens overarm og blodsukkerniveau. Og valg mellem forskellige politiske kandidater påvirkes af kandidaternes ansigter og stemmelejer.

Foredraget starter med en grundlæggende introduktion til hvorfor og hvordan det giver mening, at fundamentale psykologiske og biologiske karakteristika for mennesket påvirker politiske valg og adfærd. Dernæst konkretiseres denne overordnede pointe med en række af de nyeste og mest interessante forskningsresultater fra forskergruppens eget arbejde.

Mulige foredragsholdere:

Borgerløn

De seneste år er der kommet en fornyet interesse for borgerløn som alternativ velfærdspolitisk vej, og der er i flere lande etableret forsøg i mindre skala med forskellige typer af borgerløn. Baggrunden er på den ene side usikre beskæftigelses- og indkomstvilkår som følge af øget automatisering, ’robottisering’ og globalisering. På den anden side bunder interessen også i problemer og utilfredshed med den nu dominerende aktiveringskurs i velfærdspolitikken. Betingelserne for at modtage offentlig forsørgelse er her gentagne gange blevet stammet, mens det centrale i ideen om en borgerløn er betingelsesløst at garantere alle borgere en egen indkomsts.

Ud over en oversigt over den danske debat vil foredraget præsentere de væsentlige argumenter for og imod en borgerløn og herunder forklare, hvorfor ideen har tilhængere såvel som modstandere tilhængere både til højre og venstre i det politiske spektrum.

Mulig foredragsholder:

Demokrati, demokratisering og diktaturer

Hvad er et demokrati, og hvorfor er det værd at stræbe efter? Hvorfor lykkes det nogle lande at gennemføre en demokratisereringsproces, mens andre enten blot gennemfører mere overfladiske politiske reformer eller forbliver autoritære? Kan man tale om en række betingelser, der skal være opfyldt, for at demokratiet vinder varigt fodfæste og konsolideres? Og i så fald, er det, vi i Vesten gør for at fremme demokratiet, overhovedet effektivt? Indsigt i disse problemstillinger er af stor værdi – ikke blot for at kunne forstå de politiske udviklingsprocesser, som er med til at ændre den verden, vi lever i (senest eksemplificeret ved det såkaldte Arabiske Forår), men også for at forstå de bredere linjer i dansk udenrigspolitik og international politik generelt.  

Siden 1970’erne – men især efter Murens fald i 1989 og Sovjets sammenbrud i 1991 – har flere og flere lande gennemført ændringer i deres samfundssystemer, der har sigtet på at dreje dem ind på en demokratisk udviklingsbane. Der er dog mange tilfælde, hvor det ikke er lykkedes at få sat en egentlig, dybdegående demokratisk udvikling i gang, og adskillige steder synes det endda at gå den gale vej. På denne baggrund beskriver og diskuterer foredraget udviklingen i den globale udbredelse af demokrati. Vi kommer omkring værdien af ordentligt afviklede valg, problemer omkring overholdelse af borgerrettigheder som ytringsfrihed, foreningsfrihed og uafhængige domstole, og årsagerne til, at nogle lande i det hele taget klarer sig bedre end andre.

Emnet knytter således an til bredere diskussioner om, hvad demokrati er, forholdet mellem borgere og politikere, politisk udvikling i udviklingslande, samt nationale og internationale faktorers indflydelse på (af)demokratisering.

Som udgangspunkt kan foredraget vinkles på forskellige måder. Det kunne for eksempel være: den globale udbredelse af demokrati; betydningen for den demokratiske udvikling af, at valgene i bestemte lande har været af høj eller lav kvalitet; årsager til og konsekvenser af folkelige opstande (som i det Arabiske Forår); vestlig demokratipromovering; etc.

Mulige foredragsholdere:

Det personlige valg: Hvilke typer kandidater foretrækker vælgerne og hvorfor?

Politikerne. Vi ser og hører dem overalt. De sidder parat i Deadline-studiet for at debattere tidens store politiske spørgsmål. De står som afsendere af vigtige politiske forslag og reformer. Og de toner frem i quiz- og talkshows, hvor vi kommer tæt på dem personligt. Men hvem er de så? Og ikke mindst hvilke personer er det, vi foretrækker at stemme på? Det er spørgsmål som disse, foredraget forsøger at besvare. Konkret skal vi se, hvilke typer af politikere vælgerne generelt set foretrækker. Dernæst trækker foredraget på nyere politologisk forskning, der viser, at særligt to faktorer påvirker vælgernes overvejelser om, hvilke politiske personligheder, de foretrækker. For det første inddrages en række forskningsresultater, som finder, at henholdsvis venstre- og højreorienterede vælgere foretrækker politikere med vidt forskellige karaktertræk, og at dette kommer til udtryk på valgdagen. For det andet viser det sig også, at omstændigheder såsom tilstedeværelsen af konflikt og sygdom (f.eks. covid-19 pandemien) også påvirker vælgernes forestillinger om, hvilken personlighed, der udgør en god leder. Resultaterne illustreres med en række empiriske eksempler fra studier gennemført blandt vælgere i bl.a. Danmark og USA. Endelig relaterer foredraget disse pointer til nylige og/eller igangværende valgkampe enten herhjemme eller ude i verden såsom f.eks. de amerikanske præsidentvalgkampe i 2016 og 2020. Foredraget relaterer sig på den baggrund også til den voksende vælgermæssige støtte til ”stærke ledere” på tværs af kloden.

Foredragsholder: Lasse Laustsen, lektor, Ph.d.    

Hvad bør staten (og borgerne) gøre?

Er de seneste stramninger i rygelovgivningen et overgreb på borgernes ret til at bestemme over deres eget liv? Er angrebet på Odense Universitetshospital i forbindelse med urolighederne i Vollsmose et udtryk for at integrationspolitikken har fejlet? Er det et problem at uligheden i Danmark vokser? Er det et udtryk for diskrimination, at der er relativt få kvindelige medlemmer i virksomhedsbestyrelserne? Den aktuelle politiske debat er fuld af værdiladede spørgsmål og af de politiske partiers forsøg på at forholde sig ideologisk til dem. I afdelingen for politisk teori søger vi at beskrive og forstå baggrunden for ideologiske positioner i konkrete dagsaktuelle spørgsmål; men vi går også bag om de velkendte ideologiske positioneringer, og analyserer centrale politiske begreber og de argumenter der kan anvendes for og imod bestemte politikker. Et foredrag ved et af afdelingens medlemmer kan enten tage udgangspunkt i et tema, som en forsker i øjeblikket arbejder med. Det kan fx være: modeller for integration; formynderi i sundhedspolitikken og andre politikker; global retfærdighed; spørgsmål om udsendelse af danske soldater til krigshandlinger, herunder soldaternes motivation; lighed i sundhedspolitikken; diskrimination; økonomisk ulighed; medborgerskab. Alternativt kan udgangspunktet være et tema, som et gymnasium ønsker diskuteret ud fra et værdimæssigt perspektiv, og som kan behandles af et af afdelingens medlemmer med baggrund i dennes generelle ekspertise.

Mulige foredragsholdere:

Afdelingen for Politisk teori

Hvem bestemmer den politiske dagsorden?

Fordeling af politisk opmærksomhed er en af de helt centrale processer i et moderne demokrati. Særligt er det centralt at forstå udviklingen i den politiske dagsorden, dvs. de emner, som optager medierne og de politiske partier. Om de diskuterer miljø, flygtninge eller arbejdsløshed har en lang række konsekvenser. Det påvirker vælgernes dagsorden og dermed, hvilke partier vælgerne stemmer på. Stor politisk interesse for et emne påvirker også de politiske beslutninger på området.

Et fokus på kampen om at sætte dagsordenen kan gør os bedre i stand til at forstå eksempelvis klimadebatten, reformer af efterlønnen, invasionen af Irak og finanskrisen. Emner, som alle har fyldt meget i dansk politik i de seneste år. Hvordan kom disse emner på dagsordenen, og hvilke konsekvenser fik det?

Baseret på resultater og teorier fra et aktuelt forskningsprojekt om den politiske dagsorden (se www.agendasetting.dk) giver foredraget mulighed for at diskutere både generelle og mere konkrete spørgsmål: Hvordan fungerer det politiske system, og hvordan har det ændret sig i de senere år? Hvem sætter dagsordenen? Hvad er forholdet mellem medierne og partierne? Har vælgerne overhovedet noget at skulle have sagt? Hvilke emner kommer på dagsordenen og hvorfor? Hvordan kommer emner på dagsordenen? Hvorfor fylder indvandringspolitikken så meget i dansk politik? Er det et særegent dansk fænomen? Hvad bliver afgørende for næste valgs udfald?

Mulige foredragsholdere:

I krig igen? Danmarks militariserede udenrigs- og sikkerhedspolitik

Danmark har siden 1989 været involveret i 8 krige. Efter en lang pause på 125 år er Danmark igen blevet en krigsførende stat i international politik. Men hvorfor har Danmark over de seneste år skiftet rolle i international politik og gået fra at være en anti-militaristisk stormagt til en militariseret småstat og hvilke interesser har Danmark i at involvere sig i nye krige på fjerne kontinenter? Foredraget sætter fokus på Danmarks aktivistiske udenrigspolitik og dens indhold med særligt fokus på den øgede danske krigsdeltagelse. Ud over ændringer i det internationale system sættes der særligt fokus på de nationale forudsætninger for denne ændring i de danske udenrigspolitiske prioriteringer. Foredraget sætter ligeledes fokus på en række af vigtigste nutidige og fremtidige konfliktlinjer mellem de politiske fløje om kursen for den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik.  

Mulig foredragsholder:

Rasmus Brun Pedersen, Lektor, ph.d.­­

Integration og medborgerskab - indvandring og politik i Danmark

Hvad betyder indvandring for Danmark nu og i fremtiden? Hvad er de danske regler for immigration, integration og statsborgerskab, sammenlignet med andre landes regler? Hvorfor er der forskellige tilgange til integration og medborgerskab i vestlige lande, og ikke mindst imellem de skandinaviske lande? Vi vil gerne tale med jeres elever om indvandring, integration, medborgerskab og statsborgerskab i Danmark og de andre skandinaviske lande.

Tore Vincents Olsen, Lektor, Ph.d. (især i Københavnsområdet)

Per Mouritsen, Lektor, Ph.d.

 

Kristina Bakkær Simonsen, Adjunkt, Ph.d. (also in English)

Interesseorganisationer og politisk indflydelse

I dansk politik forsøger et væld af interesseorganisationer at få politisk indflydelse. Organisationerne samarbejder med embedsmænd, de forsøger at få politikere til at interessere sig for deres mærkesager, og de prøver at komme i medierne. Nogle organisationer er store og professionelle, fx LO, DI, Danmarks Lærerforening og Danmarks Naturfredningsforening, mens andre er små og uden adgang til væsentlige ressourcer, fx Danmarks Bløderforening, Religionslærerforeningen og Dansk Snegleforening. Kigger man ud over organisationslandskabet, findes der en interesseorganisation for stort set enhver tænkelig gruppering eller mærkesag. Alt i alt er der mere end 2.000 landsdækkende organisationer i Danmark.

Dette oplæg ser på interesseorganisationer og deres politiske indflydelse. Oplægget fokuserer på følgende spørgsmål: Hvilke forskellige typer af organisationer findes der, og hvordan er deres ressourcer? Hvad er politisk indflydelse – og hvordan kan man måle det? Hvilke strategier bruger organisationer, når de forsøger at få politisk indflydelse? Og endelig, hvem har størst held med at komme i medierne, få politikernes opmærksomhed og få indflydelse på forvaltningens beslutninger?

Mulige foredragsholdere:

Markedsdemokrati og/eller borgerdemokrati

Siden omvæltningerne i Østeuropa i slutningen af 1980erne har der hersket udstrakt enighed om det liberale demokratis basale institutioner som frie og fair valg, ytrings- og forsamlingsfrihed og retssikkerhed. Derimod har der været livlige diskussioner af demokratiets nærmere mening og formål – dets regulative ideal. Hvorfor værdsætter vi de demokratiske institutioner? Hvad skal de tjene til? Og her varierer svarene mellem forskellige demokratiforestillinger.

Foredraget præsenterer og diskuterer to markante bud på sådanne demokratiforestillinger: markedsdemokratiet og borgerdemokratiet. I markedsdemokrati er idealet, at de folkevalgtes beslutninger ligeligt afspejler borgernes ønsker. Folkets suveræniteten i politikken skal svare til forbrugernes suverænitet på markedet. Partiernes opgave er at ’producere’ de ’varer’, vælgerne efterspørger. Den førte politik skal afspejle befolkningens ønsker og præferencer. I borgerdemokratiet er idealet ikke alles lige indflydelse på de politiske beslutninger, men at beslutningerne hviler på de bedste argumenter, som de fremgår af en offentlig diskussion eller et offentligt ræsonnement med principiel lige adgang for alle.

Foredraget vil tegne billedet af et dansk demokrati, hvor markedsdemokratiet vinder frem på bekostning af borgerdemokratiet, og hvor politik i stigende grad er noget, der skal sælges, frem for noget, der offentligt skal begrundes.

Mulig foredragsholder:

National identitet: fællesskab og grænser

Hvor mange flygtninge kan Danmark tage, og hvad gør tilstrømningen af så mange mennesker af en anden kulturel baggrund ved vores samfund? Skal det være et krav, at man kan tale et godt dansk og at man ved, hvornår Danmark vandt EM i fodbold, for at man kan få dansk statsborgerskab? Er områderne på regeringens ghettoliste ”parallelsamfund”, hvor danske værdier ikke længere er bærende? Kan man være dansk, når man ikke er født dansk?

Disse stærkt betændte emner, som aktuelt optager samfundsdebatten, drejer sig alle om ét grundlæggende spørgsmål, nemlig, hvem hører til?

National identitet – forstået som den personlige overbevisning om et særligt tilhørsforhold til et land og til et folk – siges at have to ansigter; et grimt og et smukt. Det grimme ansigt kommer til udtryk når folk diskriminerer mellem ”os” og ”dem” med henvisning til nationalitet, og når de går i krig og slår ihjel for deres land. Samtidig eksisterer det smukke ansigt i idéen om nationalfølelse som en grundlæggende lim, der holder samfund sammen; vi oplever at høre hjemme blandt og have en fælles forståelse med andre af samme nationalitet, og vi bliver rørte og ekstatiske ved at opleve det nationale tilhør, når ”vi” fx vinder vigtige sportskampe.

Nationale identiteter er i dag så basale for vores måde at forstå os selv og andre på, at de oftest tages for givet. I dette foredrag vil vi træde et skridt tilbage og undersøge forskellige bud på hvad national identitet er, og hvordan det fungerer som et politisk og sociologisk fænomen, der både skaber fællesskab og grænser.

Kristina Bakkær Simonsen, adjunkt, ph.d.

Politisk ideologi: socialliberalisme og/eller neoliberalisme?

Er politikken i dag blevet renset for ideologi? Drejer den sig blot om noget teknisk og pragmatisk, eller er den alene blevet en kamp om magten for magtens egen skyld? I hvert fald er der ingen tvivl om, at de traditionelle ideologiske skillelinjer ikke betyder meget for de beslutninger, der træffes i det politiske system. Det betyder dog ikke, at politik er blevet ikke-ideologisk. Forstået neutralt som en nogenlunde sammenhængende opfattelse af, hvordan samfundet er indrettet og fungerer, vil politisk ideologi nemlig altid gøre sig gældende. Ideologier udgør forståelsesrammer inden form hvilke, vi identificerer politiske problemer og deres løsning.

Med udgangspunkt i en diskussion af begrebet og fænomenet ideologi vil foredraget belyse, hvordan hovedstrømmen i dansk politik i de seneste årtier er undergået en ideologisk transformation, hvor en dominerende socialliberal konsensus er blevet afløst af en neoliberal.

Mulige foredragsholder:

Politisk protest! Forklaringer, dynamikker og konsekvenser

Occupy Wall Street, Pussy Riots, COP15 protesterne, Al Qaeda, Greenpeace, det arabiske forår. Meget forskellige empiriske fænomener, men med ét fællestræk; at de handler om politisk protest og aktivisme. Sådanne politiske aktiviteter, der konstant finder sted udenfor det formelle politiske system, har de senere år fået fornyet opmærksomhed på den politiske, mediemæssige og akademiske scene i Danmark og globalt set. Eksempelvis blev 2011 af Time Magazine udråbt som ’the year of protest’.

Foredraget tilbyder en bred indføring i de centrale teorier om politisk protest og aktivisme illustreret ved en række prominente historiske og aktuelle eksempler på politisk protest og sociale bevægelser. Foredraget vil således berøre centrale spørgsmål som:

  • Hvad karakteriserer politisk protest – hvordan adskiller den sig fra fx institutionaliseret interessevaretagelse?
  • Hvilke former antager den politiske protest?
  • Hvorfor og hvornår opstår politisk protester?
  • Hvordan interagerer den politiske aktivisme med staten og med statslige myndigheder som fx politiet?
  • Med hvilke midler forsøger politiske aktivister at skabe resonans for deres budskaber?
  • Hvem deltager i politiske protester og hvorfor?
  • Hvad vil det sige, at politisk protest i stigende grad er globaliseret?
  • Hvad er konsekvenserne af protest og aktivisme?

Foredraget forsøger at fremhæve de faktorer og dynamikker som former politisk protester og deres konsekvenser på tværs af taktikker, sagområde og kontekst.

Mulige foredragsholdere:

Social sammenhængskraft – hvad er det, hvor kommer det fra, og hvorfor er det vigtigt?

I løbet af de senere år har begrebet social sammenhængskraft – eller social kapital, som det betegnes i den videnskabelige litteratur – i stigende grad optrådt i den offentlige debat i Danmark. Mange argumenterer for, at den sociale sammenhængskraft udgør en unik dansk ressource, der skaber grundlaget for velstand og lykke. Social sammenhængskraft bruges som samlebetegnelse for flere forskellige fænomener, men typisk forstås det som normer, værdier og netværk, der formodes at bidrage til et velfungerende samfund. Det kunne f.eks. være tillid til andre mennesker, en følelse af forpligtelse overfor fællesskabet og et engagement i frivillige foreninger. Alle tre forhold kan have en vis værdi for den enkelte, men det er for samfundet som helhed, at den store gevinst findes. Kort sagt er formodningen altså, at social sammenhængskraft er en betydningsfuld ressource, der fremmer forskellige udfald, som de fleste mennesker finder ønskelige.

Hvis den sociale sammenhængskraft vise sig at være vigtigt for samfundet, rejser det næste spørgsmål sig om, hvordan sammenhængskraften skabes og nedbrydes. Visse hævder, at indvandringen i Danmark udgør den primære trussel mod sammenhængskraften i Danmark. Argumentet er, at den sociale sammenhængskraft i høj grad er grundlagt af et kulturelt fællesskab og en fælles identitet, som trues, når indvandrere med en anden kulturel baggrund udgør en stigende andel af det danske samfund. Andre mener imidlertid, at den sociale sammenhængskraft i større grad er et resultat af økonomisk ulighed end kulturel forskellighed. Det forhold, at Danmark er et af de mest økonomisk lige samfund falder således sammen med den høje sammenhængskraft. Et tredje bud på en årsag til den høje sammenhængskraft er statens indretning og funktion. En troværdig og retfærdig stat kan f.eks. skabe grundlaget for at folk stoler på hinanden og fremme følelsen af at være ”i samme båd” blandt borgerne.

På baggrund af ovenstående diskuterer foredraget, hvordan vi kan forstå den sociale sammenhængskraft herunder dens årsager og konsekvenser.

Mulige foredragsholdere:

Stalins folkemord: hvorfor, hvordan og hvor mange?

Foredraget ser på Stalintidens masseforbrydelser mod den sovjetiske befolkning i lyset af politologiske begreber som agent og principal samt folkerettens begreb om folkemord. Foredraget vil også diskutere Lenin-tidens massakrer mod uskyldige med afsæt i begrebet leninisme. Det leder frem til sammenlignende betragtninger om Lenin vs. Stalin vs. Hitler - med afstikkere til Mao i Kina osv. Foredraget baserer sig på power point slides og ledsages med udvalgte litteraturhenvisninger til lærere og elever.

Mulig foredragsholder:

Mette Skak, lektor, cand.phil.

Terror

Mørk hud, langt sort skæg, en kalasjnikov over skulderen - og så holder han af gemmeleg i afghanske huler. Sådan er en terrorist. Tror vi. Men han kan også være en hjemmedyrket ung norsk mand på en smuk julidag. Ingen af dem mener dog selv, de er terrorister; de er frihedskæmpere - som de danske modstandsfolk, der engang ønskede tyskerne raus. For terror er ikke bare et spørgsmål om sort eller hvid, god eller ond. Terror er ifølge Carsten Bagge Laustsen, lektor i politisk sociologi ved Aarhus Universitet, langt mere farverig, end vi går rundt og tror.

Carsten Bagge Laustsen, Lektor, Ph.d.

Tre forklaringer på Ruslands udenrigspolitik: Revisionisten, linedanseren og skolegårdsbøllen

I februar 2014 dukkede små grønne mænd op på Krim. Senere samme år afholdtes en kontroversiel folkeafstemning, der medførte Ruslands annektering af Krim. Forløbet op til annekteringen, samt Ruslands indblanding i kampene mellem separatist- og regeringstropper i Østukraine, blev fordømt af Vesten. Senere er fordømmelserne blevet efterfulgt af sanktioner, der har affødt en gensidig sanktionskrig og intensiveret militær oprustning mellem Rusland og Vesten. Et aktuelt eksempel på denne oprustning er beslutningen om udsendelse af 200 danske soldater til den fremskudte NATO-base i Estland. En konsekvens af Ukrainekrisen er, at luften nu iskold mellem Vesten og Rusland – nogen taler endda om en tilbagevenden til forholdene under den kolde krig. Hvordan kunne det komme så vidt?               

Dette foredrag fokuserer på, at forklare den ene side af spørgsmålet – Ruslands udenrigspolitik. På foredraget præsenteres tre forklaringsmodeller på Ruslands udenrigspolitiske adfærd. Den første forklaring anskuer udenrigspolitikken som et revisionistisk forsøg på at genvinde fordums storhed. Den anden forklaring tolker udenrigspolitikken som en defensiv reaktion på EU- og NATO-udvidelserne. Som linedanseren, der forøger at holde balancen, så er udenrigspolitikkens primære mål, at bibeholde magtbalancen mellem Vesten og Rusland. Den tredje forklaring sammenligner Rusland med skolegårdens bølle. Som bøllen reagerer Rusland også aggressiv og selvsikker udadtil. Adfærden er imidlertid blot et dække for de uforløste hjemlige problemer, der har hjemsøgt skiftende russiske regeringer siden Sovjetunionens sammenbrud. Afslutningsvis vil forklaringerne sammenholdes, for med eleverne at diskuterer deres individuelle styrker og svagheder.

Mulig foredragsholder:

Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor

Menneskets grad af egoisme har længe været et centralt diskussionsspørgsmål i samfundsvidenskaberne. Mange økonomiske styringsprincipper bygger på antagelsen om, at individer er motiveret af økonomisk vinding, men især i den offentlige sektor er pengene ikke den eneste motivationsfaktor. Når faglige normer fx foreskriver en social foranstaltning, kan normerne være vigtigere for socialrådgiveren end de økonomiske hensyn. Det er altså ikke alene pengene, der afgør offentligt ansattes adfærd.

Forskningsprojektet ØKINOS (Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor) undersøger samspillet mellem penge, politik og normer, og oplægget fremlægger projektets forskningsresultater og teoretiske grundlag.

I forhold til kernestoffet i samfundsfag er oplægget især anvendeligt i forhold til sociologi og økonomiske styringsprincipper, men den politologiske vinkel gør det også velegnet til at diskutere det danske politiske system på nationalt og kommunalt niveau.

Mulige foredragsholdere: