Amerikansk politik er i opbrud, og præsidentvalget i 2024 kan på mange måder betegnes som et af de mest afgørende i nyere tid. Men hvad afgjorde den intense kamp mellem Donald Trump og Kamala Harris? Hvilke nye vælgervandringer blev vi vidner til, og hvad afslører de om de dybe politiske og sociale splittelser, der præger USA lige nu? Og hvordan kan vi bedre forstå Trump og hans MAGA-bevægelse?

Suthan Krishnarajan, som var en fast del af DRs dækning af det amerikanske præsidentvalg, dykker ned i vælgernes bevæggrunde, afslører skjulte strømninger og analyserer konsekvenserne af det amerikanske præsidentvalg i 2024 – ikke kun for USA, men også for os her i Danmark.

Oplægsholder: Suthan Krishnarajan, lektor.

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Siden afslutningen af den kolde krig har demokratiet vundet fodfæste mange nye steder. Men omkring halvdelen af verdens lande kan stadig bedst karakteriseres som diktaturer. Rusland under Putin, Tyrkiet under Erdogan, Nordkorea under Kim-dynastiet, Syrien under Assad, og Kina under Xi er alle eksempler herpå.

Diktaturet er således på ingen måde gået af mode. En uhyggelig stor del af verdens befolkning lever således stadig i stater, hvor en eksklusiv elite nyder godt af at undertrykke og lukrere på det store flertal. Men hvordan fungerer diktaturer? Hvorfor formår nogle autokrater at fastholde magten i årtier, mens andre hurtigt vippes af pinden? Hvilken rolle spiller eliterne, militæret og befolkningen for autokratiers stabilitet og sammenbrud? Hvordan påvirker diktaturets logik den indenrigs- og udenrigspolitik, som autokratiske stater fører? Og under hvilke betingelser bliver diktatur til demokrati?

Med udgangspunkt i den nyeste forskning inden for politologien og vores viden om "diktaturets jernlove’"giver foredraget svar på sådanne spørgsmål.

Foredragsholder: Jakob Tolstrup, lektor

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Amerikansk udenrigspolitik er under forandring. USA’s relative svækkelse og konturen af en ny multipolær verdensorden præget af den strategiske rivalisering med Kina betyder markante ændringer i den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Foredraget sætter fokus på de aftryk forskellige amerikanske administrationer har sat på den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik siden 2001 og rejser spørgsmålet om, hvorfor vi har set den nuværende kurs, og hvordan udviklingen har været under Biden. Afslutningsvist sættes der fokus på, hvorfor mange frygter et comeback for Trumps linje efter præsidentvalget i 2024. Med afsæt i den amerikanske udvikling gives der også et perspektiv på konsekvenserne for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Foredragsholder:

Rasmus Brun Pedersen, lektor

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Hvilke konsekvenser har det nuværende magtskifte på den internationale scene for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik? Foredraget sætter fokus på den ændrede sikkerhedspolitiske ramme for dansk udenrigspolitik og de udfordringer og muligheder, dette rejser for Danmark. Specifikt fokuseres der på fremtiden for den danske aktivisme, og hvordan den amerikanske linje lægger pres på de sikkerhedspolitiske og diplomatiske redskaber, som Danmark traditionelt har trukket på i sin udenrigspolitik. Oplægget giver således en status på den generelle danske alliance-politik, som den pt. ser ud i EU- og NATO-sammenhæng.

Foredragsholder:

Rasmus Brun Pedersen, lektor

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

De sidste 50 års enorme vækst i international handel og investeringer er en central del af globaliseringen. Mange multinationale virksomheder har flere medarbejdere, end der er arbejdere i selv mellemstore lande. De finansielle markeder har fået større betydning for verdens økonomiske tilstand. Flere gange har uro på markederne fremkaldt økonomiske kriser. Det gælder for finanskrisen, den europæiske gældskrise og en række regionale kriser i Latinamerika og Asien. Globalisering har ført til vækst, og det er lykkedes for en række asiatiske lande at lukke hullet til de rige lande, men forskellen til de fattigste lande består. 

Når internationale markeder og multinationale virksomheder får stadig større betydning, sætter det staten under pres. Nogle stater får svært ved at føre deres egen politik, men er dikteret af ”globaliserings nødvendighed.”

Globaliseringen fører også til flere grænseoverskridende problemer. Det være sig i forbindelse med de globale økonomiske kriser, men også i forhold klimakrisen. Det internationale samarbejde er imidlertid selv i krise. Det gælder for de centrale organisationer som Verdensbanken (WB), Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdenshandelsorganisationen (WTO). I forhold til miljø- og klimasamarbejdet er det svært at etablere blivende organisationer, hvor lande som bryder forpligtelserne sanktioneres, og hvor der er tilstrækkelig økonomiske midler til at hjælpe de fattigste lande med omstillingen.  

Foredragene kan gives i en serie eller som enkeltstående foredrag. Undervisningen kan afvikles som klassiske foredrag eller oplæg, som indeholder gruppearbejde. Til hvert emne vil der blive inddraget eksempler til belysning eller tid til deltagernes efterfølgende arbejde og diskussion. Følgende kan dækkes:

1. Den globale økonomis historie.
2. Teoretiske tilgange til forståelse af global politisk økonomi. Her merkantilisme, liberalisme, marxisme og feminisme, hvor hver teoretiske tilgang eksemplificeres.
3. Global handel og investering. Her vil emner som liberalistisk handelsteori; strategisk handelsteori og protektionisme indgå, ligesom verdenshandelsorganisationen (WTO) problematiseres.
4. Udenlandske investeringer (Foreign Direct Investments, FDI) og multinationale selskaber. Hvilke fordele og ulemper er der ved de udenlandske investeringer, og hvilken magt har selskaberne? Fører konkurrence om at tiltrække investeringer til et ”race-to-the-bottom"?  
5. Hvilken betydning har globalisering for de fattigste lande, som ofte er afhængige af udviklingshjælp? Har udviklingshjælpen skiftet karakter i takt med globaliseringen og den dagsorden, internationale organisationer har sat?
6. Reformer af de internationale organisationer. Hvorfor er udviklingen gået i stå? Skyldes det, at organisationerne er oprettet af de vestlige lande og fremkomsten af Kina og Indien som økonomiske stormagter ikke kan rummes indenfor organisationerne. Eller er der et globalt tilbageslag, hvor også de vestlige lande, her USA og Europa, har fået et modsætningsfyldt forhold? Hvorfor har USA stoppet eller skåret i betalingerne til flere internationale organisationer?
7. Hvordan påvirkes staterne af den økonomiske globalisering? Hvad betyder det for demokrati og velfærdspolitik, hvis den stadig stigende konkurrence på de globale markeder fører til, at stater må tilpasse sig markederne og ikke omvendt?

Foredraget kan holdes på dansk eller engelsk.

Foredragsholder:

Lars Johannsen, lektor, ph.d.

Rusland indledte 23. april 2022 en angrebskrig mod Ukraine. Det vil sige, krigen var allerede startet i 2014, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen, og hvor der siden har været kamphandlinger i Donbas-området i det sydøstlige Ukraine, som Rusland i dag opfatter som en del af Rusland.

Hvorfor, hvordan og hvad nu? Det er tre store spørgsmål, som stilles op til debat.

"Hvorfor" rejser spørgsmålet om, hvordan Putin legitimerer og retfærdiggør krigen – eller den specielle militære operation, som det korrekt hedder på russisk. Heri indgår religionens og den ortodokse kirkes rolle for og i krigen, og spørgsmålet om det for Rusland ligefrem er en hellig krig? "Hvorfor" drejer sig også om, hvordan Putin opfatter Ruslands plads i verdensordenen, hans syn på delingen af Sovjetunionen efter 1991, og hans opfattelse af Sovjetunionens forfejlede nationalitetspolitik som en del af problemet.

"Hvordan" handler om Ruslands politiske og økonomiske system efter 1991. Hvordan Putin udviklede styret hen imod stadig større enevælde og autoritære former.

"Hvad nu" udfolder nogle scenarier for, hvordan krigen kan slutte. Dette punkt er mere spekulativt og vil ændre sig i takt med ændringer på slagmarken og i den internationale diskurs om krigens fortsættelse.

Foredragsholder:

Karin Hilmer Pedersen, lektor

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Hvorfor er mange lande i Afrika syd for Sahara stadig relativt fattige og økonomisk sårbare? I hvilken grad er der fremgang, og hvad kan vi forvente i fremtiden? Hvorfor er Latinamerika stadig præget af voldsom ulighed og kriminalitet på trods af, at den generelle velstand har været stigende og efterhånden nærmer sig den vestlige? Hvilke befolkningsmæssige udfordringer står folkerige lande som Kina og Indien over for i de kommende år, og hvordan kan de tackles? Hvordan kan det være, at Singapore, Sydkorea og Kina har oplevet enorme levestandardsstigninger under autokratisk styre, når Zimbabwe, Congo og Tanzania med lignende styreform har oplevet det modsatte?

Dette lyder måske som store diverse spørgsmål, men de har alle det tilfælles, at de centrerer sig om social, økonomisk og politisk udvikling, som er omdrejningspunktet for vores foredrag. Det handler med andre ord om samfundsforhold i det Globale Syd, en betegnelse som overvejende dækker ikke-vestlige regioner (dvs. Afrika syd for Sahara, Latinamerika, Asien, Mellemøsten og Nordafrika). Vi ser på udvikling i komparativt perspektiv ved hjælp af både kvalitative og kvantitative metodiske tilgange. Foredraget har et stærkt empirisk fokus med formål at give et godt indblik i, hvordan samfund uden for Vesten fungerer, og hvilke udfordringer de står over.

Det er muligt at bestille et generelt foredrag såvel som et mere målrettet temaspecifikt foredrag. I det generelle foredrag vil vi fokusere på specifikke udviklingstendenser inden for de forskellige regioner samt globale trends. De mere målrettede foredrag kan omhandle temaerne fattigdom, ulighed, skat, bistand, demografi, korruption, kriminalitet og etnisk konflikt. Et specifikt fokus på Afrika syd for Sahara er også muligt.

Mulige foredragsholdere:

• Mette Kjær, professor, ph.d.
• Matilde Tofte Thorsen, adjunkt, ph.d.

Mange af os kender kun til et lille udsnit af den Europæiske Union. Vi hører normalt om EU i forbindelse med valg til Europaparlamentet hvert femte år, eller når statsministeren igen skal til møde for at løse en af ​​de mange europæiske hårknuder. Men EU er meget mere end det. EU-beslutninger har en stadigt større indflydelse på vores daglige liv og bestemmer blandt andet, hvilke varer vi kan købe i supermarkedet, og hvilke serier vi kan se på Netflix. Dette foredrag handler om de vigtigste aktører i EU og beskriver, hvordan den Europæiske Union påvirker vores hverdag. Foredraget besvarer blandt andet følgende spørgsmål:

• Hvad laver Europa-Kommissionens bureaukrater dog i Bruxelles hele dagen lang?
• Hvorfor må Margrethe Vestager ikke kæmpe for danske interesser?
• Hvordan er dagliglivet for et medlem af Europa-Parlamentet, og hvor bøvlet er det at gå på arbejde i både Bruxelles og Strasbourg?
• Hvordan kommer EU-beslutninger ud i livet, og hvem repræsenterer borgernes interesser?
• Hvordan påvirker EU-beslutninger vores hverdag, og hvordan kan vi bidrage til beslutningerne?

Sprog: Dansk eller engelsk

Foredragsholder:

Roman Senninger, lektor, ph.d.

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Politikere bruger meget tid på at kritisere hinanden og ’kaste med mudder’. Nogle gange holder de pressemøde for kun at fortælle, hvor dårlige de andre er. Såkaldt negativ kampagne fylder meget i moderne politik, også i Danmark. Særligt i Folketingsvalg, men også indimellem. Men hvad er negativ kampagne? Hvorfor er det så udbredt, og skal vi forvente mere af det? Virker det overhovedet? Og er det godt eller skidt? Selvom negativ kampagne er udbredt, så er det ikke uden risiko og kan nemt give så stort et bagslag, at afsenderen står mere såret tilbage end målet. Vi kommer til at gå tæt på nyere dansk politik, herunder det seneste folketingsvalg, for at opnå en nuanceret forståelse af forskellige typer af mere eller mindre relevante og effektive former for negativ kampagne.

Foredragsholder: Henrik Bech Seeberg, professor.

De seneste år er der kommet en fornyet interesse for borgerløn som alternativ velfærdspolitisk vej, og der er i flere lande etableret forsøg i mindre skala med forskellige typer af borgerløn. Baggrunden er på den ene side usikre beskæftigelses- og indkomstvilkår som følge af øget automatisering, "robotisering"og globalisering. På den anden side bunder interessen også i problemer og utilfredshed med den nu dominerende aktiveringskurs i velfærdspolitikken. Betingelserne for at modtage offentlig forsørgelse er her gentagne gange blevet strammet, mens det centrale i ideen om en borgerløn er betingelsesløst at garantere alle borgere en egen indkomst.

Ud over en oversigt over den danske debat vil foredraget præsentere de væsentlige argumenter for og imod en borgerløn og herunder forklare, hvorfor ideen har tilhængere såvel som modstandere både til højre og venstre i det politiske spektrum.

Mulig foredragsholder:

Jørn Loftager, lektor emeritus

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Hvis jeg spørger dig, hvad Statsministeren hedder, og hvem Kulturministeren er, så kender du garanteret svaret. Men hvad med dem, der står lige bag politikerne? Ved du, hvem topembedsmændene og de særlige rådgivere er? Eller hvad de laver?

Topembedsmænd er kendetegnet ved at være diskrete og næsten usynlige i offentligheden. Men i ministerierne spiller de en væsentlig rolle som forbindelsen mellem det administrative og det politiske. De er med til at oversætte ministerens ønsker, men omvendt også med til at forklare embedsværkets indstillinger til ministeren. Og så er der de særlige rådgivere. Oprindeligt kendt som spindoktorer, der skulle rådgive om medierne, men som nu ofte ogsåfungerer som politikudviklere. Det pustede således liv i debatten om de særlige rådgiveres beføjelser, da Mette Frederiksen styrkede de særlige rådgiveres funktion i Statsministeriet sidste år.

I dette foredrag får du et indblik i magtens maskinrum, og hvordan sammenspillet mellem ministre, de øverste embedsmænd og særlige rådgivere fungerer. Foredraget fokuserer på den danske centraladministration, og vi vil bl.a. komme ind på ministeriernes organisering, og hvilke normer embedsmænd forventes at følge.

Foredragsholder:

Amalie Trangbæk, adjunkt, ph.d.    

Er de seneste stramninger i rygelovgivningen et overgreb på borgernes ret til at bestemme over deres eget liv? Er angrebet på Odense Universitetshospital i forbindelse med urolighederne i Vollsmose et udtryk for at integrationspolitikken har fejlet? Er det et problem, at uligheden i Danmark vokser? Er det et udtryk for diskrimination, at der er relativt få kvindelige medlemmer i virksomhedsbestyrelserne? Den aktuelle politiske debat er fuld af værdiladede spørgsmål og af de politiske partiers forsøg på at forholde sig ideologisk til dem. I afdelingen for politisk teori søger vi at beskrive og forstå baggrunden for ideologiske positioner i konkrete dagsaktuelle spørgsmål; men vi går også bag om de velkendte ideologiske positioneringer, og analyserer centrale politiske begreber og de argumenter der kan anvendes for og imod bestemte politikker. Et foredrag ved et af afdelingens medlemmer kan enten tage udgangspunkt i et tema, som en forsker i øjeblikket arbejder med. Det kan fx være: modeller for integration; formynderi i sundhedspolitikken og andre politikker; global retfærdighed; spørgsmål om udsendelse af danske soldater til krigshandlinger, herunder soldaternes motivation; lighed i sundhedspolitikken; diskrimination; økonomisk ulighed; medborgerskab. Alternativt kan udgangspunktet være et tema, som et gymnasium ønsker diskuteret ud fra et værdimæssigt perspektiv, og som kan behandles af et af afdelingens medlemmer med baggrund i dennes generelle ekspertise.

Mulige foredragsholdere:

En forsker fra afdelingen for Politisk teori

Fordeling af politisk opmærksomhed er en af de helt centrale processer i et moderne demokrati. Særligt er det centralt at forstå udviklingen i den politiske dagsorden, dvs. de emner, som optager medierne og de politiske partier. Om de diskuterer miljø, flygtninge eller arbejdsløshed har en lang række konsekvenser. Det påvirker vælgernes dagsorden og dermed, hvilke partier vælgerne stemmer på. Stor politisk interesse for et emne påvirker også de politiske beslutninger på området.

Et fokus på kampen om at sætte dagsordenen kan gør os bedre i stand til at forstå eksempelvis klimadebatten, reformer af efterlønnen, invasionen af Irak og finanskrisen. Emner, som alle har fyldt meget i dansk politik i de seneste år. Hvordan kom disse emner på dagsordenen, og hvilke konsekvenser fik det?

Baseret på resultater og teorier fra et aktuelt forskningsprojekt om den politiske dagsorden (se agendasetting.dk) giver foredraget mulighed for at diskutere både generelle og mere konkrete spørgsmål: Hvordan fungerer det politiske system, og hvordan har det ændret sig i de senere år? Hvem sætter dagsordenen? Hvad er forholdet mellem medierne og partierne? Har vælgerne overhovedet noget at skulle have sagt? Hvilke emner kommer på dagsordenen og hvorfor? Hvordan kommer emner på dagsordenen? Hvorfor fylder indvandringspolitikken så meget i dansk politik? Er det et særegent dansk fænomen? Hvad bliver afgørende for næste valgs udfald?

Mulige foredragsholdere:

• Henrik Seeberg, professor, ph.d.
• Peter Bjerre Mortensen, professor, ph.d.

I dansk politik forsøger et væld af interesseorganisationer at få politisk indflydelse. Organisationerne samarbejder med embedsmænd, de forsøger at få politikere til at interessere sig for deres mærkesager, og de prøver at komme i medierne. Nogle organisationer er store og professionelle, fx LO, DI, Danmarks Lærerforening og Danmarks Naturfredningsforening, mens andre er små og uden adgang til væsentlige ressourcer, fx Danmarks Bløderforening, Religionslærerforeningen og Dansk Snegleforening. Kigger man ud over organisationslandskabet, findes der en interesseorganisation for stort set enhver tænkelig gruppering eller mærkesag. Alt i alt er der mere end 2.000 landsdækkende organisationer i Danmark.

Dette oplæg ser på interesseorganisationer og deres politiske indflydelse. Oplægget fokuserer på følgende spørgsmål: Hvilke forskellige typer af organisationer findes der, og hvordan er deres ressourcer? Hvad er politisk indflydelse – og hvordan kan man måle det? Hvilke strategier bruger organisationer, når de forsøger at få politisk indflydelse? Og endelig, hvem har størst held med at komme i medierne, få politikernes opmærksomhed og få indflydelse på forvaltningens beslutninger?

Mulige foredragsholdere:

• Anne Binderkrantz, professor, ph.d.
• Peter Munk Christiansen, professor

Er politikken i dag blevet renset for ideologi? Drejer den sig blot om noget teknisk og pragmatisk, eller er den alene blevet en kamp om magten for magtens egen skyld? I hvert fald er der ingen tvivl om, at de traditionelle ideologiske skillelinjer ikke betyder meget for de beslutninger, der træffes i det politiske system. Det betyder dog ikke, at politik er blevet ikke-ideologisk. Forstået neutralt som en nogenlunde sammenhængende opfattelse af, hvordan samfundet er indrettet og fungerer, vil politisk ideologi nemlig altid gøre sig gældende. Ideologier udgør forståelsesrammer, inden for hvilke vi identificerer politiske problemer og deres løsning.

Med udgangspunkt i en diskussion af begrebet og fænomenet ideologi vil foredraget belyse, hvordan hovedstrømmen i dansk politik i de seneste årtier er undergået en ideologisk transformation, hvor en dominerende socialliberal konsensus er blevet afløst af en neoliberal.

Foredragsholder:

Jørn Loftager, lektor emeritus

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

I starten var der ingen ende på de sociale mediers demokratiske potentiale. De sociale medier gav pludselig almindelige mennesker mulighed for at komme til orde, og de blev brugt til at vælte diktatorer. Hvad kunne gå galt? Imidlertid har piben nu fået en anden lyd. Den gryende optimisme er blevet erstattet af pessimisme, fordi mange oplever, at de sociale medier er fyldt med ekstreme holdninger, polarisering og misinformation.

I dette foredrag sætter vi sociale mediers rolle under lup og bliver klogere på, hvad sociale medier betyder for vores demokrati – på godt og ondt. Vi diskuterer årsager, konsekvenser og løsninger på nogle af de udfordringer, som sociale medier giver demokratier.

Foredragsholder: Jesper Rasmussen, postdoc, ph.d.

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Danskernes medieforbrug har ændret sig radikalt de seneste år. Sociale medier er kommet til at spille en central rolle for særligt unge menneskers nyhedsforbrug, mens særligt de gamle dagblade har mistet terræn og er kommet under økonomisk pres. Hele denne udvikling har ført til bekymringer om f.eks. ”news avoidance”, altså at folk bevidst undgår nyheder, og i det hele taget, at den fjerde statsmagt, som medierne påstås at udgøre, er svækket, og vi skal være bekymret for vores demokrati.

Borgernes medieforbrug har indiskutabelt ændret sig, men det er et åbent spørgsmål, om det er et demokratisk problem. Et svar på dette spørgsmål kræver en nærmere diskussion af, hvilken rolle medierne egentlig spiller i et moderne demokrati, og hvordan borgernes medieforbrug og mediebilledet præcis har ændret sig.

Foredragsholder: Christoffer Green-Pedersen, professor

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Hvad er et demokrati, og hvorfor er det værd at stræbe efter? Hvilke typer diktatur findes der? Hvorfor lykkes det nogle lande at gennemføre en demokratisereringsproces, mens andre forbliver autoritære eller blot gennemfører mere overfladiske politiske reformer eller eventuelt oplever tilbagefald, som vi har set i f.eks. Polen, Tyrkiet, Nicaragua, Filippinerne og USA? Kan man tale om en række betingelser, der skal være opfyldt, for at demokratiet vinder varigt fodfæste og konsolideres? Og hvad er det, som gør, at nogle diktaturer såsom Kina og Saudi Arabien virker meget stabile? Indsigt i disse problemstillinger er af stor værdi for at kunne forstå de politiske udviklingsprocesser, som er med til at ændre den verden, vi lever i såsom Ruslands invasion af Ukraine, militærkup i Afrika, gradvis underminering af demokratiske institutioner i Ungarn og udfordringer med polarisering og populisme i USA.  

Foredraget beskriver og diskuterer udviklingen i den globale udbredelse af demokratier og diktaturer. Vi kommer omkring værdien af ordentligt afviklede valg, problemer omkring overholdelse af borgerrettigheder som ytringsfrihed, foreningsfrihed og uafhængige domstole, og årsagerne til, at lande har forskellige styreformer, og hvad det betyder for befolkningens ve og vel. Som udgangspunkt kan foredraget vinkles på forskellige måder, som kan aftales med foredragsholderen.

Mulige foredragsholdere:

• Svend-Erik Skaaning, professor
• Jørgen Møller, professor
• Jakob Tolstrup, lektor, ph.d.
• David Andersen, lektor, ph.d.
• Suthan Krishnarajan, lektor
• Matilde Tofte Thorsen, adjunkt
• Lasse Egendal Leipziger, ph.d. studerende

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

I et demokrati er det borgerne, der bestemmer, hvilken politik der føres. Eller er det? I dette foredrag går vi kritisk til demokratiet og ser på, i hvilket omfang borgerne rent faktisk kan styre, hvilke beslutninger politikerne træffer. Med inddragelse af den nyeste empiriske demokratiforskning stiller foredraget skarpt på tre spørgsmål: (1) Hvordan kan vi undersøge, om demokratiet fungerer, som det skal? (2) Fungerer det, som det skal? (3) Hvad kan vi gøre for at forbedre vores eget demokrati? Foredraget fokuserer primært på det danske demokrati, men perspektiverer også til andre politiske systemer (fx det britiske og det amerikanske).

Mulig foredragsholder:

Martin Vinæs Larsen, lektor

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

I de seneste år er borgernes voksende utilfredshed med demokratiet i både USA og Europa kommet på dagsordenen hos politikere, medier og forskere verden over. Fænomener såsom stormen på Kongressen, den stigende opbakning til udemokratiske ledere samt udbredelsen af falske nyheder kan alt sammen ses i dette lys. Dette har fået mange til at stille spørgsmålet: Er de vestlige demokratier – herunder det danske – i krise, og kan de risikere at bryde sammen? I dette foredrag vil vi dykke dybere ned i disse spørgsmål.

Foredraget udstyrer publikum med den nyeste forskningsbaserede viden, herunder tal, grafer og argumenter både for og imod krisefortællingen – især de aspekter, der ofte overses i den undertiden ensporede mediedækning i Danmark. Vi vil fokusere på det bredere internationale billede, men også relateret til den danske kontekst, alt sammen med målet om at udfordre gængse opfattelser af “den voksende politikerlede”, “folkestyrets krise” og  “demokratiets forfald”. I sidste ende lader foredraget det være op til den enkelte at afgøre, hvilken position man vil indtage.

Foredragsholder:

Suthan Krishnarajan, lektor

Svend-Erik Skaaning, professor

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

I et velfungerende repræsentativt demokrati skal borgerne dels vælge de repræsentanter, som bedst varetager deres politiske interesser, ligesom de skal sanktionere de politikere, som ikke gør, ved at stemme dem ud. Dette kræver en høj grad af politisk engagement, og vi ved fra den samfundsvidenskabelige forskning, at mange borgere kun følger forholdsvist lidt med i politik. Vi ved oven i købet, at mange borgere ser på politik, som de ser på sport, og er resistente over for nye argumenter og information fra modstanderens hold.

Dette oplæg ser på konsekvenserne af denne vælgeradfærd for demokratiet. Specifikt fokuserer oplægget på, om vælgerne er i stand til at vælge "rigtigt" på trods af deres manglende politiske interesse og viden. Der vil i den forbindelse blive fremvist forskningsresultater, som påviser vælgernes mangelfulde politiske engagement, men det vil også blive diskuteret, hvilke genveje de alligevel kan bruge til at varetage deres demokratiske rolle. Et eksempel på en mulig genvej er de kandidattests, som er blevet populære i dansk politik i de senere år. I disse tests kan borgere få information om hvilket parti og hvilken kandidat de er mest politisk enige med, og det vil blive diskuteret, hvilke fordele og ulemper der er ved at bruge denne metode til at blive klogere på, hvem man skal stemme på. 

Foredragsholder: Mathias Wessel Tromborg, lektor.

Sprog: Dansk eller engelsk.

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Siden omvæltningerne i Østeuropa i slutningen af 1980'erne har der hersket udstrakt enighed om det liberale demokratis basale institutioner som frie og fair valg, ytrings- og forsamlingsfrihed og retssikkerhed. Derimod har der været livlige diskussioner af demokratiets nærmere mening og formål – dets regulative ideal. Hvorfor værdsætter vi de demokratiske institutioner? Hvad skal de tjene til? Og her varierer svarene mellem forskellige demokratiforestillinger.

Foredraget præsenterer og diskuterer to markante bud på sådanne demokratiforestillinger: markedsdemokratiet og borgerdemokratiet. I markedsdemokrati er idealet, at de folkevalgtes beslutninger ligeligt afspejler borgernes ønsker. Folkets suverænitet i politikken skal svare til forbrugernes suverænitet på markedet. Partiernes opgave er at ’producere’ de ’varer’, vælgerne efterspørger. Den førte politik skal afspejle befolkningens ønsker og præferencer. I borgerdemokratiet er idealet ikke alles lige indflydelse på de politiske beslutninger, men at beslutningerne hviler på de bedste argumenter, som de fremgår af en offentlig diskussion eller et offentligt ræsonnement med principiel lige adgang for alle.

Foredraget vil tegne billedet af et dansk demokrati, hvor markedsdemokratiet vinder frem på bekostning af borgerdemokratiet, og hvor politik i stigende grad er noget, der skal sælges, frem for noget, der offentligt skal begrundes.

Mulig foredragsholder:

Jørn Loftager, lektor emeritus

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Vi ser dem overalt. I fjernsynet, på Twitter og inde i aviserne. Partier, der lover skattelettelser, højere løn og nye klimamål til os vælgere. Måske bliver du skeptisk og irriteret, når du ser valgløfter blive givet til højre og venstre i intense valgkampe, fordi du inderst inde ikke tror, at de bliver overholdt efter valgkampen. Men i dette foredrag vil jeg forklare, hvorfor det er vigtigt at have valgløfter for et demokrati som vores.

I foredraget vil jeg blandt andet komme ind på følgende essentielle spørgsmål:

1. Overholder partierne deres valgløfter? Hvornår skal vi især forvente, at løfter bliver til noget?

2. Hvordan tager vælgere og medier imod valgløfter, og holder de efterfølgende partierne op på det, de har lovet?

3. Hvad får partierne ud af at lave valgløfter? Hvilke strategiske overvejelser har de ved at afgive dem?

Udover at inddrage den nyeste forskning omkring disse spørgsmål vil jeg også supplere med aktuelle eksempler fra den politiske virkelighed. Foredraget giver altså med udgangspunkt i et konkret politisk fænomen, valgløfter, anledning til større diskussioner omkring partipolitik, vælgeradfærd, mediedækning og demokratiets virkemåde. På den måde kan oplægget bruges i samspil med forskellige dele af den samfundsfaglige undervisning i gymnasiet.

Foredragsholder: Mathias Bukh Vestergaard, adjunkt.

Hvor kommer vores holdninger fra? Hvad gør, om vi synes bedst om budskaberne fra Venstre eller Socialdemokraterne? Og hvilke faktorer påvirker, om vi bryder os mest om de venstre- eller højreorienterede partier og politikere? Klassiske forklaringer på spørgsmål som disse tager udgangspunkt i faktorer såsom socialisering, indkomst og klasse og viser, hvordan politiske holdninger og valg påvirkes af uddannelse, størrelse på lønchecken og forældres erhverv. Forskning viser dog, at også biologiske og dybtliggende psykologiske prædispositioner spiller en væsentlig og ofte overraskende rolle for vores politiske adfærd.

Psykologisk forskning har længe vist, at fundamentale biologiske forskelle mellem mennesker har en lang række konsekvenser for, hvordan mennesker interagerer socialt med hinanden. Og dette gør sig også gældende på det politiske område. Således er politisk ideologi og generel tillid til andre mennesker funderet i personlighedsmæssige forskelle, og sågar hvor meget man vejede som nyfødt. Holdninger til krig og velfærdsydelser påvirkes af størrelsen på ens overarm og blodsukkerniveau. Og valg mellem forskellige politiske kandidater påvirkes af kandidaternes ansigter og stemmelejer.

Foredraget starter med en grundlæggende introduktion til, hvorfor og hvordan det giver mening, at fundamentale psykologiske og biologiske karakteristika for mennesket påvirker politiske valg og adfærd. Dernæst konkretiseres denne overordnede pointe med en række af de nyeste og mest interessante forskningsresultater fra forskergruppens eget arbejde.

Mulige foredragsholdere:

• Michael Bang Petersen, professor
• Lene Aarøe, professor, ph.d.
• Lasse Laustsen, lektor, ph.d.

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Politikerne. Vi ser og hører dem overalt. De sidder parat i Deadline-studiet for at debattere tidens store politiske spørgsmål. De står som afsendere af vigtige politiske forslag og reformer. Og de toner frem i quiz- og talkshows, hvor vi kommer tæt på dem personligt. Men hvem er de så? Og ikke mindst hvilke personer er det, vi—som vælgere—foretrækker at stemme på?

Det er spørgsmål som disse, foredraget forsøger at besvare. Konkret skal vi se, hvilke typer af politikere vælgerne generelt set foretrækker. Dernæst trækker foredraget på nyere politologisk forskning, der viser, at særligt to faktorer påvirker vælgernes overvejelser om, hvilke politiske personligheder de foretrækker. For det første inddrages en række forskningsresultater, som finder, at henholdsvis venstre- og højreorienterede vælgere foretrækker politikere med vidt forskellige karaktertræk, og at dette kommer til udtryk på valgdagen. For det andet viser det sig også, at omstændigheder såsom tilstedeværelsen af sygdom og konflikt (f.eks. krigen mellem Ukraine og Rusland) også påvirker danske vælgeres forestillinger om, hvilken personlighed der udgør en god leder. Resultaterne illustreres med en række empiriske eksempler fra studier gennemført blandt borgere og vælgere i bl.a. Danmark, USA og Ukraine. Endelig relaterer foredraget disse pointer til nylige og/eller igangværende valgkampe enten herhjemme eller ude i verden såsom f.eks. de amerikanske præsidentvalgkampe. Foredraget relaterer sig på den baggrund også til den voksende vælgermæssige støtte til ”stærke ledere” på tværs af kloden.

Foredragsholder:

Lasse Laustsen, lektor, ph.d.

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

”Donald Trump,” tænker vi. Løgne, ”Fake News” og kontroversiel opførsel. Selvom Donald Trump tabte seneste præsidentvalg, er støtten til ham stadig stærk. Men populisme er ikke udelukkende et amerikansk fænomen og forbeholdt det yderste højre.

En bølge af populisme er skyllet verden rundt. Det gælder Europa i øst og vest. Det gælder udviklingslande som Filippinerne, Bolivia og Zambia for blot at nævne enkelte eksempler.

Mange er skræmte. For svækker populismen demokratiet og varsler diktaturet? Andre ser mere populisme som en reaktion på samfundsmæssige problemer, som har sat de svageste medborgere under pres. Så kan populisme forstås som en kraft, der ’genstarter’ det politiske system. Populismen har to ansigter.

Foredraget sætter populisme ind i en kontekst af globalisering og stiller skarpt på de destruktive og positive elementer ved populismen.

Foredraget kan vinkles på forskellige måder:

1. Hvad har populismens forskellige udtryk tilfældes, og hvorfor opstår populistiske bevægelser?
2. Hvilke konsekvenser har populisme for demokrati, økonomisk udvikling og internationalt samarbejde? Kan de nye grænseoverskridende problemer som miljø, klima og migration løses af populister?
3. Populisme kendetegnes ved karismatiske ledere, kontroversiel opførsel og nærmest demagogiske taler, hvor medier og journalister er ”fjender af folket,” men ofte er pressen faktisk populisternes bedste ven. 

Foredraget kan holdes på dansk eller engelsk.

Foredragsholder:

Lars Johannsen, lektor, ph.d.

Hvilken rolle spiller ideologi, oplevet medborgerskab og tilhørsforhold, personlighed og gruppedynamikker for radikalisering (forstået som en stigende tilslutning til voldelig ekstremisme som middel til at opnå politiske mål)? Og hvad kan myndighederne gøre for at forsøge at forebygge radikalisering til voldelig ekstremisme? Med udgangspunkt i en række konkrete forskningsprojekter vil oplægget forsøge at besvare disse spørgsmål ved at stille skarpt på motiver og drivkræfter for radikalisering samt processen, hvorved særligt unge bliver eksponeret for ekstremistisk materiale og udvikler et radikalt ’mindset’ og en tilbøjelighed til at acceptere voldelig ekstremisme. Foredraget vil bl.a. komme ind på radikalisering blandt fremmedkrigere og soloterrorister, men også diskutere, i hvilken grad vi alle sammen har kimen til radikalisering i os. Desuden vil foredraget give et overblik over den danske model for radikaliseringsforebyggelse og herunder diskutere konkrete tiltag til tidelig forebyggelse som fx brugen af undervisning i folkeskolens udskoling og gymnasier om ekstreme budskaber på nettet samt brugen af tidligere ekstremister i forebyggelsessammenhæng. 

Foredragsholder:

Lasse Lindekilde, professor, ph.d.

Attentatforsøg på politikere, personer, der sætter ild til sig selv foran ambassader og asylcentre, aktivister, der sætter hele butiksgader i brand med tilhørende graffiti-tags og slagsange om faren ved immigration, og terrorangreb, hvor personer stikker civile ned med husholdningsknive til byfester og julemarkeder. Alle er disse nylige eksempler på brugen af vold for at fremme en politisk sag.

De seneste år har vi i Vesten set såvel nye niveauer som varianter af politisk vold, ligesom spørgeskemaundersøgelser viser en stigning i folks udtalte støtte til brugen af vold for at opnå politiske mål. Det er derfor et relevant emne at tage op med såvel unge som gamle. Det kan hjælpe unge til at forstå politisk vold som en del af den moderne verden – og det kan samtidig tjene som en sund påmindelse om, at politisk vold fortsat er et spektakulært snarere end et hverdagsfænomen.

Foredraget tilbyder en bred indføring i centrale teorier og begreber om fænomenet "politisk vold" illustreret ved historiske og aktuelle eksempler på politisk voldelige handlinger. Foredraget vil således komme ind på spørgsmål så som:
 

• Hvor udbredt er støtten til politisk vold?
• Hvilke typer er mest tilbøjelige til at støtte eller ligefrem deltage i politisk vold?
• Hvilke former antager politisk vold anno 2020’erne?
• Hvilke politiske sager knyttes ofte til politisk vold – og hvilke skift har vi set i dette op gennem historien?
• Hvorfor og under hvilke forhold opstår politisk vold?
• Hvordan kan politisk vold analyseres som en rationel handling?
• Hvordan er politisk vold forbundet til politisk kommunikation?
• Hvad er konsekvenserne for samfundet af øgede niveauer af politisk vold?

Foredragsholder: Tanja Marie Hansen, adjunkt, ph.d.

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Er officerer fødte ledere – eller er det noget, alle kan lære? Hvorfor giver det ballade, når en minister kalder Forsvarschefen for ”Styrelseschef”? Har Forsvaret en grundlæggende rådden kultur?

Alle disse spørgsmål handler om, hvad Forsvaret er, og hvilken rolle de væbnede styrker spiller i moderne samfund. På den ene side er den militære kultur nemlig både fascinerende og frastødende og helt anderledes end de kulturer, vi kender fra andre dele af samfundet. På den anden side adskiller militære organisationer sig helt grundlæggende fra hinanden ved netop hver især at afspejle det omgivende samfund.

Foredragsholder:Morten Brænder, lektor.

Med Krigen i Ukraine er værnepligten igen kommet på den politiske dagsorden. Men hvad er egentlig ideen med at tvinge unge menneskers i trøjen, når nu de seneste år har vist, at det er ret let at få frivillige nok, og når vi egentlig godt ved, at det rent økonomisk bedre kan betale sig at bruge professionelle?

I dette foredrag berøres værnepligtens historie, dens betydning i den politiske debat og de muligheder og begrænsninger, der ligger i at gøre værnepligt til borgerpligt.  

Foredragsholder:Morten Brænder, lektor.

Spænding er en af de vigtigste grunde til, at soldater drager i krig. Soldaternes lyst til spænding er højere, når de kommer hjem, end før de drog ud – og den er allerhøjest for dem, der har oplevet mest spænding.

Vi er vant til at tænke motivation som det, der får os til at handle på en bestemt måde på trods af, hvad det at udføre denne handling medfører af problemer. Spændingsmotivationens betydning for soldater vender op og ned på denne opfattelse. Soldater drager ikke i krig på trods af den risiko, de derved udsætter sig for. Det forholder sig snarere omvendt. De drager i krig på grund af risikoen.

Foredragsholder:

Morten Brænder, lektor, ph.d.

Occupy Wall Street, Pussy Riots, COP15 protesterne, Al Qaeda, Greenpeace, det arabiske forår. Meget forskellige empiriske fænomener, men med ét fællestræk; at de handler om politisk protest og aktivisme. Sådanne politiske aktiviteter, der konstant finder sted udenfor det formelle politiske system, har de senere år fået fornyet opmærksomhed på den politiske, mediemæssige og akademiske scene i Danmark og globalt set. Eksempelvis blev 2011 af Time Magazine udråbt som ’the year of protest’.

Foredraget tilbyder en bred indføring i de centrale teorier om politisk protest og aktivisme illustreret ved en række prominente historiske og aktuelle eksempler på politisk protest og sociale bevægelser. Foredraget vil således berøre centrale spørgsmål som:

• Hvad karakteriserer politisk protest – hvordan adskiller den sig fra fx institutionaliseret interessevaretagelse?
• Hvilke former antager den politiske protest?
• Hvorfor og hvornår opstår politisk protester?
• Hvordan interagerer den politiske aktivisme med staten og med statslige myndigheder som fx politiet?
• Med hvilke midler forsøger politiske aktivister at skabe resonans for deres budskaber?
• Hvem deltager i politiske protester og hvorfor?
• Hvad vil det sige, at politisk protest i stigende grad er globaliseret?
• Hvad er konsekvenserne af protest og aktivisme?

Foredraget forsøger at fremhæve de faktorer og dynamikker, som former politisk protester, og deres konsekvenser på tværs af taktikker, sagområde og kontekst.

Mulige foredragsholdere:

• Lasse Lindekilde, professor, ph.d.
• Thomas Olesen, professor, ph.d
• Tanja Marie Hansen, adjunkt, ph.d.

Det lange 20. århundrede, der begyndte med den katastrofale Første Verdenskrig i 1914, afsluttedes med et næsten katastrofalt risikoscenarie med Parisaftalen i 2015. Efter hundrede år med verdenskrige, Kold Krig og kamp om intet mindre end globaliseringens Verdensmagt står vi over for et nyt globalt risikoscenarie. Moderne samfund har kunnet satse enorme finansielle og menneskelige ressourcer på at føre krig. Men er verdenssamfundet villigt til at investere i vores egen fremtid med en lignende mængde ressourcer i en lige så risikabel kamp om overlevelse? Havde Vesten brugt lige så mange penge på skovrejsning i Sahara, som man tog i anvendelse i Irak- og Afghanistankrigene, ville man have haft over 70.000 milliarder kroner til rådighed.

I fremtiden er vi nødsaget til at planlægge tiltag af mindst en lignende størrelse eller måske større. Verdenskrigene bestod af destruktion – men også af opfindelser og innovative måder at organisere på. Med eller mod vores vilje er vi med miljøkampene imidlertid spundet ind i et føderalt konstitueret verdenssamfund. Miljøet afhænger så at sige af, hvordan vinden blæser, lokalt, regionalt og globalt. En række risikable tærskler eller ”tipping points” er under udvikling i de systemer, vi lever og ånder i. Hvilke systemscenarier skal vi koble sammen, og hvordan kan vi gøre det? Hvilke tidsbindinger er samfundets systemer knyttet til, og hvilke tidshorisonter har vi?

Foredragsholder:

Gorm Harste, dr.scient.pol.

Mørk hud, langt sort skæg, en kalasjnikov over skulderen – og så holder han af gemmeleg i afghanske huler. Sådan er en terrorist. Tror vi. Men han kan også være en hjemmedyrket ung norsk mand på en smuk julidag. Ingen af dem mener dog selv, de er terrorister; de er frihedskæmpere – som de danske modstandsfolk, der engang ønskede tyskerne raus. For terror er ikke bare et spørgsmål om sort eller hvid, god eller ond. Terror er ifølge Carsten Bagge Laustsen, lektor i politisk sociologi ved Aarhus Universitet, langt mere farverig, end vi går rundt og tror.

Carsten Bagge Laustsen, lektor, ph.d.

Despite being ethically and legally condemned, discrimination remains a frequently occurring phenomenon. Discrimination based on gender, race, disability, citizenship, religion, sexual preferences, partisanship, education, social class, income, marital status, and vaccination status are only some of the examples that reveal the magnitude of the situation. Yet, in contrast to that, we all experience cases of justified differential treatment on a daily basis. For example, it is regarded as normal and justified for a gynecologist to treat exclusively women, and for a woman to be attracted to and consequently date exclusively men. Therefore, what is the difference between these cases? In other words, what makes the former example blameworthy, and the latter completely justified? What counts as discrimination, and what is eventually the problem with this phenomenon?

Building on these examples, this speech clarifies:

1) what discrimination is, and which cases count as discriminatory

2) what makes discrimination problematic

a)       Is it the harm produced by these actions?

b)       Is it the lack of respect for a certain group of people?

c)       Or is it something completely different?

By touching upon all these issues, the overall aim of the speech is to engage students in discussions of discrimination but, most importantly, to sensitize them so that they avoid acting like that, detect cases of discrimination, and intervene to prevent these cases irrespective of the context.

Presenter: Lydia Tsiakiri, PhD Student

Note: Also available for groups of teachers.

Hvad betyder indvandring for Danmark nu og i fremtiden? Hvad er de danske regler for immigration, integration og statsborgerskab, sammenlignet med andre landes regler? Hvorfor er der forskellige tilgange til integration og medborgerskab i vestlige lande, og ikke mindst imellem de skandinaviske lande? Vi vil gerne tale med jeres elever om indvandring, integration, medborgerskab og statsborgerskab i Danmark og de andre skandinaviske lande.

Foredragsholdere:

Tore Vincents Olsen, lektor, ph.d. (især i Københavnsområdet)

Per Mouritsen, lektor emeritus, ph.d.

Kristina Bakkær Simonsen, lektor, ph.d. (also in English)

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Medborgerskab er politisk hurra-ord nummer et – i kommunerne, på udlændingeområdet, i skoler og ikke mindst i gymnasierne. At være medborger er at gøre noget godt for fællesskabet, deltage i politik, gøre sin pligt – og have det, man i gamle dage kaldte ”borgerdyd”. Men i Danmark er begrebets bredere betydning, som det havde indtil midten af det 19. århundrede, blevet fortrængt. Det der med frivillighed og demokratisk dannelse er naturligvis vigtigt, men der er en tendens til, at medborgerskab reduceres til sådan noget, indvandrere skal lære, og som ’vi danskere’ har som en identitetsmæssig bagage eller livsform fra højskoler og andelsbevægelse. Men så enkelt er det ikke. Ligesom det svenske medborgarskap og det engelske citizenship refererede og refererer begrebet også til de lige rettigheder, der giver medborgeren sikkerhed, frihed og politiske handlemuligheder. Og, for det tredje, ikke mindst til medlemsskabet af en stat, hvor man kan have rettighederne og udøve sin deltagelse – det, vi i dag kalder statsborgerskab.

Alle tre aspekter er vigtige, og de understøtter hinanden: Det er vanskeligt og farligt at deltage effektivt, hvis man ikke nyder stærke og effektive rettigheder. Rettighederne kom historisk set ikke ud af det blå, men var selv et resultat af deltagelse – vel at mærke en form for aktivt medborgerskab, der udfordrede magten i kamp for stadigt nye gruppers fælles interesser. Al snak om både lige rettigheder og deltagelse er ligegyldig for den, der ikke har det, som Hannah Arendt kaldte ’retten til rettigheder’ – dvs. statsborgerskab – og dermed fuldgyldigt medlemskab i et politisk fællesskab. Tilsammen giver de (i hvert fald nogle af os) en særlig status af selvbestemmelse, tilhørsforhold og anerkendelse.

Når man anskuer begrebet på denne måde, bliver det klart, at ’det danske medborgerskab’ ikke er uden skyggesider, udfordringer og dilemmaer. Forelæsningen forklarer tredelingen, sammenhængen mellem de tre aspekter og tager temperaturen på dansk medborgerskab:

• For sociologen T. H. Marshall udvikledes rettighederne i tre faser med først de civile, så de politiske og endelig de sociale – hvor især de sidste stod i spænding til kapitalismens markedskræfter. Går det fremad eller tilbage med de medborgerlige rettigheder?
• Politikere bekymrer sig ofte om borgernes politiske deltagelse og samfundssind. Men hvad siger forskningen? Er unge gode medborgere?
• De danske krav til at opnå statsborgerskab er de mest restriktive i Europa. Man skal være en virkelig god medborger, før man får sit rødbedefarvede pas. Vi ser på to undersøgelser. En om, hvor mange der lever på medborgerlig anden klasse, og hvad det betyder; en anden om, at befolkningen har nogle helt andre opfattelser af rimelige krav til statsborgerskab end politikerne. 

Foredraget kan efter aftale vinkles på mange måder – fx i forhold til indvandrere og efterkommere, eller mere historisk eller idehistorisk. Men det begynder under alle omstændigheder med at forklare betydningen af, og sammenhængen mellem, de tre dimensioner i en dansk kontekst på en måde, der bevidst laver kritisk kant til Gymnasieskolens reference til medborgerskabselementer i formålsparagraf og fagbeskrivelser.

Foredragsholder:

Per Mouritsen, lektor emeritus, ph.d.

Hvor mange flygtninge kan Danmark tage, og hvad gør tilstrømningen af så mange mennesker af en anden kulturel baggrund ved vores samfund? Skal det være et krav, at man kan tale et godt dansk, og at man ved, hvornår Danmark vandt EM i fodbold, for at man kan få dansk statsborgerskab? Er områderne på regeringens ghettoliste ”parallelsamfund”, hvor danske værdier ikke længere er bærende? Kan man være dansk, når man ikke er født dansk?

Disse stærkt betændte emner, som aktuelt optager samfundsdebatten, drejer sig alle om ét grundlæggende spørgsmål, nemlig, hvem hører til?

National identitet – forstået som den personlige overbevisning om et særligt tilhørsforhold til et land og til et folk – siges at have to ansigter; et grimt og et smukt. Det grimme ansigt kommer til udtryk, når folk diskriminerer mellem ”os” og ”dem” med henvisning til nationalitet, og når de går i krig og slår ihjel for deres land. Samtidig eksisterer det smukke ansigt i idéen om nationalfølelse som en grundlæggende lim, der holder samfund sammen; vi oplever at høre hjemme blandt og have en fælles forståelse med andre af samme nationalitet, og vi bliver rørte og ekstatiske ved at opleve det nationale tilhør, når ”vi” fx vinder vigtige sportskampe.

Nationale identiteter er i dag så basale for vores måde at forstå os selv og andre på, at de oftest tages for givet. I dette foredrag vil vi træde et skridt tilbage og undersøge forskellige bud på, hvad national identitet er, og hvordan det fungerer som et politisk og sociologisk fænomen, der både skaber fællesskab og grænser.

Foredragsholder:

Kristina Bakkær Simonsen, lektor, ph.d.

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Most countries have recognized certain indigenous groups, linguistic or religious minorities. Such minorities have access to some cluster of special land rights, fishing/hunting rights, national holidays and language education that the rest of the population lacks. Groups like these therefore seem to have a special moral standing as compared to say other social groups such as, urban dwellers or country dwellers. How come certain groups have a special status? This presentation considers different arguments given in philosophy, political theory and law for such rights.

It also considers some concerns that are typically brought up about how far such minority rights should go. Do they obstruct social cohesion? What do we do in the case of conflict between minority groups, say women of a religious political minority that are not allowed to attain positions of power because of the norms of the religion? The students are encouraged to take part in the discussion with their own examples and questions.

Sprog: Engelsk/Svensk/Skandinavisk  

Foredragsholder:

Marion Kathe Godman, lektor

Health constitutes the most precious good in our lives. Policy campaigns, advertisements, teachers, and parents urge us to protect our health by simply brushing our teeth daily or most importantly wearing a bicycle helmet, eating healthy, and keeping ourselves away from smoking. But do we really manage to comply with these suggestions? Studies from the World Health Organization (WHO) showed that ‘in the developed countries of North America, Europe, and the Asian Pacific, at least one-third of all disease burden is attributable to these five risk factors: tobacco, alcohol, blood pressure, cholesterol, and obesity,’ whereas it was estimated that for the USA in 2000, avoidably self-inflicted conditions amounted to around 40% of all deaths.

As the numbers reveal, we act a bit recklessly when it comes to our health. But would anyone argue that we are responsible for our health status? What would this really mean, and what would it entail in our real-world conditions? For example:

1. Wouldn’t the system be too intrusive in our private lives attempting to determine the extent of our responsibility?
2. Aren’t there several factors like our socioeconomic class or our mental health that also affect our health status and are completely out of our control?

By touching upon all these issues, the speech aims at engaging students in discussions around lifestyle choices and their implications, responsibility for health, and healthcare provision from an ethical standpoint. All in all, we all live in a complex world that determines considerably our lives. Yet we have a certain amount of freedom in our hands that either can be used wisely or wasted, and the sooner we realize that the better!

Presenter: Lydia Tsiakiri, PhD Student.

Note: Also available for groups of teachers.

Verden over dør mennesker hver eneste time, mens de venter på en organtransplantation. I Danmark skete det 40 gange sidste år. Der er ikke organer nok til rådighed. Hvordan skal vi forholde os til dette triste faktum? Det er grundlæggende et spørgsmål om etik. Men også et spørgsmål, hvor moderne viden om menneskers psykologi og nudging tilbyder nye løsninger. Oplægget diskuterer, hvad vi ud fra et etisk perspektiv bør tænke om manglen på organer. Det diskuterer både det nuværende donationssystem og prominente alternativer. Oplægget kan tilpasses efter behov, men det diskuterer i udgangspunktet følgende alternativer til det nuværende system:

• Aktivt fravalg, hvor man betragtes som donor, hvis man ikke selv melder fra.
• Tvungent valg, hvor man tvinges til at tage stilling til organdonation, når man fx ansøger om et kørekort.
• Prioritet til donorer: Hvor registrerede donorer kommer foran i køen, når organer skal fordeles.

Foredragsholder:

Andreas Albertsen, lektor

Ifølge Beatles kan kærlighed ikke købes for penge. Jodle Birge mente, at ’rigtige venner’ heller ikke kan. Derudover er der ikke meget, der ikke kan anskaffes af den, der har nok på bankbogen. I Indien kan man købe en nyre på det sorte marked og betale en fremmed kvinde for at føde sit barn. På Vesterbro kan man købe seksuelle ydelser fra en prostitueret. I Californien kan man mod betaling få opgraderet sin fængselscelle til en, der er bedre, end den andre fanger tilbydes. Markedet udbredes langsomt til alle dele af livet og samfundet. Næsten alt kan købes og sælges på lige fod med hotelovernatninger og IKEA-møbler.

Dette foredrag giver mulighed for at forstå og vurdere denne udvikling i lyset af bredere teorier og erfaringer med markedet som fordelingsmekanisme. Oplægget præsenterer både generelle teorier om markedet og dernæst forskellige kontroversielle markeder, såsom organdonation, rugemødre og prostitution. Oplægget præsenterer for hver case argumenter for og imod at have et marked for disse goder.

Foredragsholder:

Andreas Albertsen, lektor

Hvad er vold egentlig? Hvordan kommer vold til udtryk, og kan vold udøves ubevidst? Kan reklamer være en form for vold?

Vi har en tendens til at genkende og forstå vold som noget direkte og personligt, der udøves fysisk eller psykisk af en eller flere aktører på et offer, hvilket er ganske forståeligt. Det er et indlysende eksempel på vold, hvis din onkel fik et par på hovedet på vej hjem fra et fodboldderby og nu sidder med en brækket kæbe og 10 sting et sted i hårbunden. Ligeledes er det et indlysende eksempel på psykisk vold, hvis man lever i et forhold, hvor ens partner systematisk nedgør, ydmyger eller truer en.

Men vold findes også i andre former: som kulturel og strukturel vold. Disse to typer af vold er forholdsvis ukendte begreber, der ikke desto mindre påvirker samfund og mennesker i en grad, der er undervurderet og negligeret - og potentielt er disse former mindst lige så skadelige som den fysiske og direkte vold? For er der tale om vold, når vi har tusindvis af hjemløse i et land som Danmark? Er det vold, når vi hylder og idoliserer de ekstremt rige, når langt størstedelen af vores artsfæller på jorden ikke får deres daglige behov opfyldt?

Foredraget giver en bred indføring i begrebet strukturel vold, hvor vi bl.a. skal:

• Afdække hvad strukturel vold er, og hvordan det forekommer i samfundet
• Undersøge samfundsstrukturelle dynamikker og hvordan disse dynamikker genererer strukturel vold, f.eks. med udgangspunkt i "Ø"-eksemplet
• Diskutere nutidens værdisæt og hvordan de kan opfattes som strukturel og kulturel vold

Det er hensigten, at foredraget giver eleverne nye perspektiver på samfundet og samfundsstrukturerne, samt udstyrer dem med et begreb, der gør dem i stand til kritisk at fortolke begivenheder, nyheder og omverdenen.

Foredragsholder: Mads Schäfer Bak, ph.d.-studerende

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

På intet tidspunkt i historien har der været større afstand mellem de få, ekstremt rige og de mange, ekstremt fattige på Jorden. Det ses tydeligt i for eksempel Oxfams årlige ulighedsrapporter, som år efter år fortsætter i én retning. Ligeledes er det også sandsynligt, at du har hørt om verdens pt. ”rigeste” mand, Elon Musk, og funderet over, hvor mange penge 251 milliarder dollars egentlig er – og hvad man kunne udrette med dem!

Selvom vi måske intuitivt har på fornemmelsen, at det da går i den rigtige retning (for der er da fremskridt, er der ikke?), vil vi ud fra de nuværende tendenser kun opleve mere ulighed i fremtiden.

Uligheden er ikke kun af økonomisk karakter, selvom den er den primære. Den økonomiske ulighed forgrener sig ud i samfundet på utallige måder, hvorfor begrebet socioøkonomisk ulighed er mere rammende og derfor udgangspunktet for dette foredrag.

Den enorme socioøkonomiske ulighed har alvorlige, negative konsekvenser for individer, samfund, nationer og vores fælles planet. Men hvilke? Vi har måske grundlæggende en formodning om, at ulighed ikke er ønskværdigt, men de reelle følgevirkninger kan være svære at få øje på.

Foredraget giver primært et indblik i samspillet mellem socioøkonomisk ulighed og menneskers biologiske, psykologiske og sociale forhold, men vi skal også diskutere:

• Hvad socioøkonomisk ulighed egentlig er.
• Hvilke negative konsekvenser uligheden har for folkesundheden og den sociale stabilitet i verden.
• Hvilken betydning uligheden har for vores værdier og kultur.
• Hvordan et mere egalitært og socioøkonomisk lige samfund kan have en positiv effekt.

Foredragsholder: Mads Schäfer Bak, ph.d.-studerende

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Er vores nuværende samfund og økonomiske system det eneste eller blot det bedste, vi er i stand til at skabe? I hvilken retning vil den socioøkonomiske udvikling gå i det 21. århundrede? Hvordan vil nye egenskaber og muligheder påvirke fremtidens samfund? Det er store spørgsmål, som ingen kan give et sikkert svar på. Ikke desto mindre vil vi i dette foredrag forsøge at komme det en smule nærmere.

Foredraget begynder med en overordnet analyse af og introduktion til det nuværende socioøkonomiske systems mekanismer, begrænsninger og problemer. Det vil sige, at vi skal snakke om økonomisk vækst, cyklisk forbrug og arbejdsindkomst ud fra et strukturelt perspektiv. Hvilke incitamenter skaber disse begreber for samfundet? Hvad betyder de for bæredygtighed og effektivitet? Hvordan påvirker de vores kultur og værdier? Det er afgørende at forstå det nuværende for at kunne værdsætte et alternativ - og ikke mindst forstå nødvendigheden af dette alternativ.

Dernæst vil 5 egenskaber (automatisering, adgang, open source, lokalisering og digitalt netværksfeedback) for et nyt, socioøkonomisk system blive præsenteret og diskuteret. De er nogle af kendetegnene for en potentiel overgang til et nyt socioøkonomisk system, og vi ser allerede tendenserne til deres implementering flere steder i nutidens samfund. Vi skal diskutere de iboende muligheder i disse egenskaber og deres mulige indvirkning på samfundet og vores værdier.

Foredraget vil på pædagogisk vis gøre eleverne i stand til at forstå, hvordan vores økonomi fungerer (og ikke fungerer), men også klæde dem på til at identificere og analysere nutidige problemstillinger og fremtidige muligheder fra nye vinkler. Foredraget er oplagt til elevinddragelse, f.eks. i form af gruppearbejde, hvor eleverne selv kan arbejde med deres idéer, tanker og forestillinger om, hvad et fremtidigt (ideelt) socioøkonomisk system skal indebære.

 Foredragsholder: Mads Schäfer Bak, ph.d.-studerende

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

I løbet af de senere år har begrebet social sammenhængskraft – eller social kapital, som det betegnes i den videnskabelige litteratur – i stigende grad optrådt i den offentlige debat i Danmark. Mange argumenterer for, at den sociale sammenhængskraft udgør en unik dansk ressource, der skaber grundlaget for velstand og lykke. Social sammenhængskraft bruges som samlebetegnelse for flere forskellige fænomener, men typisk forstås det som normer, værdier og netværk, der formodes at bidrage til et velfungerende samfund. Det kunne f.eks. være tillid til andre mennesker, en følelse af forpligtelse overfor fællesskabet og et engagement i frivillige foreninger. Alle tre forhold kan have en vis værdi for den enkelte, men det er for samfundet som helhed, at den store gevinst findes. Kort sagt er formodningen altså, at social sammenhængskraft er en betydningsfuld ressource, der fremmer forskellige udfald, som de fleste mennesker finder ønskelige.

Hvis den sociale sammenhængskraft viser sig at være vigtigt for samfundet, rejser det næste spørgsmål sig om, hvordan sammenhængskraften skabes og nedbrydes. Visse hævder, at indvandringen i Danmark udgør den primære trussel mod sammenhængskraften i Danmark. Argumentet er, at den sociale sammenhængskraft i høj grad er grundlagt af et kulturelt fællesskab og en fælles identitet, som trues, når indvandrere med en anden kulturel baggrund udgør en stigende andel af det danske samfund. Andre mener imidlertid, at den sociale sammenhængskraft i større grad er et resultat af økonomisk lighed og kulturel ensartethed. Det forhold, at Danmark er et af de mest økonomisk lige samfund falder således sammen med den høje sammenhængskraft. Et tredje bud på en årsag til den høje sammenhængskraft er statens indretning og funktion. En troværdig og retfærdig stat kan f.eks. skabe grundlaget for at folk stoler på hinanden og fremme følelsen af at være ”i samme båd” blandt borgerne.

På baggrund af ovenstående diskuterer foredraget, hvordan vi kan forstå den sociale sammenhængskraft herunder dens årsager og konsekvenser.

Mulige foredragsholdere:

• Peter Nannestad, professor, dr.scient.pol.
• Kim Mannemar Sønderskov, professor, ph.d.

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.

Over 20.000 mennesker i Danmark bor i almene boligområder, som staten betegner som ”hårde ghettoer” eller ”parallelsamfund”. Og mere end 100.000 yderligere bor i områder, der er i risiko for at blive udsatte (”forebyggelsesområder”). Boligområderne har fået disse titler, fordi der her bor flere mennesker uden job og uddannelse, fordi der er flere kriminelle og lavere indkomst, og fordi der her bor flere med ikke-vestlig baggrund end i resten af Danmark.

Allerede midt i 1980’erne blev man klar over, at mange af de mest udsatte borgere i samfundet var klumpet sammen i udvalgte, ”samspilsramte” boligområder, som døjede med både sociale, fysiske og økonomiske problemer. Skiftende regeringer har derfor gennem årene iværksat indsatser og siden 2010 også fulgt udviklingen med årlige lister. I 2018 skete der et markant nybrud: Med ”ghettoloven” blev det nu krævet, at kommuner og boligforeninger sammen skulle lave udviklingsplaner, som inden 2030 radikalt skulle ændre boligsammensætningen i områderne.

Dette foredrag går bag om de udsatte boligområder og lovgivningen om dem. Vi kigger på, hvad der kendetegner de udsatte boligområder, og hvad lovgivningen kræver. Vi kigger også på, hvorfor den nye lovgivning blev til, og ikke mindst hvordan der nu arbejdes med at omdanne boligområderne til blandede bydele med større socialt mix.

Foredragsholder:

Anders Leth Nielsen, ph.d.-studerende og tidligere ansat i Aarhus Kommune med bl.a. ansvar for integration og udsatte boligområder.

Bemærk: Afholdes også for grupper af lærere.