Jeg forsker i Politisk Metodologi og Psykologi, herunder statistik, eksperimentelle metoder og holdningsdannelse. Med Troels Bøggild som vejleder, skrev jeg speciale om Politisk Homofili, hvor jeg undersøgte potentielle effekter af politiske kandidaters øjen- og hårfarve på vælgeropbakning. Her gennemførte jeg en tværnational, eksperimentel spørgeskemaundersøgelse som jeg analyserede ved brug af Bayesianske multilevel modeller.
Jeg har tidligere været studentermedhjælper på en række forskningsprojekter ved Institut for Statskundskab og Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet.
På nuværende tidspunkt er jeg videnskabelig assistent for Kees van Kersbergens projekt 'Slow-motion democracy' (SLOMODEMO), hvor jeg arbejder med måling af Social Acceleration og dens samfundsmæssige effekter i 8 forskellige demokratier.