I de sidste årtier er der indført en række betingelser for opnåelse af permanent ophold og statsborgerskab. I Danmark er disse integrationskrav – om arbejdsmarkedsdeltagelse, sprogkundskaber, viden om samfundet, og ren straffeattest – de skrappeste i Europa. Bag kravene ligger en politisk antagelse om, at indvandrere skal gøre sig umage for at få lov at blive statsborgere, ja undertiden at høje krav ansporer integration.

Vi ved, at en stigende andel af befolkningen er fastboende ikke-statsborgere, og at de derved for eksempel ikke kan stemme ved folketingsvalg. Dog ved vi for lidt om, hvordan integrationskravene påvirker antallet af fastboende ikke-statsborgere, eller hvilke grupper der har vanskeligst ved at klare kravene. Vi ved slet ikke, hvordan kravene påvirker indvandreres ønske om fuldt medlemskab af samfundet. Motivation spiller nok sammen med de konkrete fordele ved statsborgerskab, men den kan også tænkes negativt påvirket af, at kravene er meget vanskelige eller opleves som uretfærdige. Endelig ved vi ikke, hvordan kravene påvirker indvandreres integration – på arbejdsmarkedet, politisk eller socialt. Måske får meget vanskelige eller helt umulige krav nogle til at give op?

Projektet undersøger disse spørgsmål ved hjælp af registerdata, spørgeskemaundersøgelser og dybdegående interviews med fastboende ikke-statsborgere – blandt både velintegrerede indvandrere, der opfylder kravene, og indvandrere, for hvilke kravene virker uoverstigelige.