Formålet med delphi studiet har været at undersøge, hvordan uddannelsesinstitutionerne forstår uddannelseskvalitet, og hvordan de mener, at kvalitet bedst fremmes. Studiet har således undersøgt uddannelsesinstitutionernes syn på følgende forskningsspørgsmål:
1. Hvilket formål skal videregående uddannelser særligt opfylde?
2. Hvilken rolle spiller henholdsvis forskningsbaseret og praksisbaseret uddannelse for uddannelseskvalitet?
3. Hvilke faktorer hhv. hæmmer eller fremmer uddannelseskvalitet?
4. Hvilke forhold er der konsensus eller dissensus om på tværs af sektorer eller stillingskategorier?
I studiet har et ekspertpanel bestående af ledere, undervisere, administrative medarbejdere og studerende fra danske videregående uddannelser samt eksterne interessenter besvaret en række spørgsmål om uddannelseskvalitet. Delphi studiet er forløbet over to runder. I alt har 246 deltagere besvaret første runde i december 2018, og 133 deltagere besvaret anden runde i maj 2019.
Download rapporten